Valg. Foto: Shutterstock.
Valg kan gøre, at vi føler os magtesløse. De gode og rigtige valg kan synes ligegyldige midt i verdens uretfærdighed. Det kan man læse om i Prædikerens Bog. Foto: Shutterstock.

Af Bibelselskabet

Hvad siger Bibelen om valg?

Hvad skal jeg vælge? Valg kan være noget af det sværeste i hele verden, og have afgørende betydning for dit og andres liv. Og vi kommer ikke uden om dem. Her får du otte bibeltekster, der fortæller om at vælge

1. Frihed til at vælge

Skal eller skal ikke? Læs om Adam og Eva, der vælger at tage en bid af den forbudte frugt.

Læs teksten her: Første Mosebog kap. 3

2. Vælger du livet eller døden?

"Så vælg da livet", siger Moses til israelitterne. Vi har et valg mellem livet og døden – velsignelsen eller forbandelsen. 

Læs teksten her: Femte Mosebog kap. 30 vers 15-20

3. Det gode eller pengene?

"I kan ikke tjene både Gud og mammon", siger Jesus i Matthæusevangeliet. Hvad er løsningen på det?

Læs teksten her: Matthæusevangeliet kap. 6 vers 24-34

4. Er det egentlig os, der bestemmer?

"Jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje", siger Herren. 

Læs teksten her: Esajas' Bog kap. 55 vers 8-9

5. Man skal kunne leve med sit valg

Judas fortryder bitterligt, at han forrådte Jesus. Det valg, kan han ikke leve med.

Læs teksten her: Matthæusevangeliet kap. 27 vers 3-5

6. Betyder det noget, hvad du vælger?

Valg kan også gøre, at vi føler os magtesløse. De gode og rigtige valg kan synes ligegyldige midt i verdens uretfærdighed.

Læs teksten her: Prædikerens Bog kap. 8 vers 9-14

7. Den, der er helt uskyldig , kan begynde ...

Er du ærlig, når du tager et valg, der involverer andre? Bliv ikke opslugt af selvretfærdighed og hykleri.

Læs teksten her: Johannesevangeliet kap. 8 vers 3-11

8. Træf dine valg i kærlighed

"Lad os stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse". Det er Paulus' rettesnor til romerne.

Læs teksten her: Paulus' Brev til Romerne kap. 14 vers 13-22

 

De udvalgte bibellæsninger stammer fra Bibelen til konfirmander. I bogen finder du en lang række temaruter i Bibelen, for eksempel om valg, venskab, kærlighed og tro. Derudover er der masser af andet ekstraudstyr, som hjælper både nye og mere garvede læsere ind i teksten. 

Bibelen til konfirmander

Grundværktøj til undervisningen af konfirmander
Konfirmandbibelen
299,95

Forfatter: Louise Højlund, Lars Nymark Heilesen og Mette Behrndtz (red.)
Illustrator: Helle Vibeke Jensen
Sidetal: 1680 sider plus 54 navigationssider
Indbinding: Softcover med flapper
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-747-0