Beretningen om den etiopiske hofmand begynder med at Filip, én af de kristne i Jerusalem, får at vide af Gud, at han skal gå sydpå. Her møder han en etiopisk hofmand, som har været i Jerusalem og nu er på vej hjem til Etiopien. Han sidder i sin vogn og læser i profeten Esajas’ Bog. Filip løber hen til hofmanden og spørger, om han forstår det, han læser. Da hofmanden svarer nej, går Filip i gang med at udlægge og forklare teksten fra Esajas, så den peger frem mod Jesus og bliver en forkyndelse af Jesus som Guds søn. 



Da de i det samme kommer forbi noget vand, spørger hofmanden, om der er noget i vejen for, at han straks kan blive døbt. "Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske", svarer Filip. Da hofmanden siger: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn", bliver han døbt. Herefter, fortælles det, forsvinder Filip, mens hofmanden drager videre, fyldt med glæde.



Hofmandens trosbekendelse er så kort, som den kan blive. Men den rummer ikke desto mindre kristeligt og bibelsk set det helt centrale: Troen på at Jesus er Guds søn.