Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 12

Abrams udvandring til Kana'an

Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig. Jeg vil gøre dig til et stort folk og velsigne dig. Jeg vil gøre dit navn stort, og du skal være en velsignelse.

Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig,

og den, der forbander dig, vil jeg forbande.

I dig skal alle jordens slægter velsignes.«

Så drog Abram af sted, sådan som Herren havde befalet ham, og Lot drog med ham. Abram var femoghalvfjerds år, da han forlod Karan. Abram tog sin kone Saraj og sin brorsøn Lot og al den rigdom, de havde samlet, og alle de folk, de havde skaffet sig i Karan, og begav sig på vej mod Kana'an, og de kom til Kana'an. Abram drog gennem landet og kom til Sikems helligsted, til Orakel-egen. Dengang boede kana'anæerne i landet. Herren viste sig for Abram og sagde: »Jeg vil give dine efterkommere dette land.« Dér byggede Abram et alter for Herren, som havde vist sig for ham. Derfra drog han videre mod bjerglandet øst for Betel, og han slog sit telt op mellem Betel i vest og Aj i øst. Dér byggede han et alter for Herren og påkaldte Herrens navn. Derpå brød han op og drog fra sted til sted, til han kom til Sydlandet.

Abram og Saraj i Egypten

Der blev hungersnød i landet, og fordi hungersnøden knugede landet, drog Abram ned til Egypten for at bo dér som fremmed. Da han nærmede sig Egypten, sagde han til sin kone Saraj: »Jeg ved, du er en smuk kvinde. Når egypterne ser dig, tænker de: Det er hans kone. Så slår de mig ihjel og lader dig leve. Sig, at du er min søster, så jeg kan blive godt behandlet for din skyld og beholde livet takket være dig.« Da Abram var kommet til Egypten, så egypterne, at hun var en meget smuk kvinde, og da Faraos stormænd så hende, berømmede de hende over for Farao, og så blev kvinden hentet til Faraos palads. For hendes skyld behandlede Farao Abram godt; han fik får, køer og æsler, trælle og trælkvinder, æselhopper og kameler. Men Herren ramte Farao og hans hus med svære plager på grund af Abrams kone Saraj. Da lod Farao Abram kalde og sagde: »Hvad er det, du har gjort mod mig? Hvorfor fortalte du mig ikke, at hun var din hustru? Hvorfor sagde du, at hun var din søster, så jeg tog hende til min hustru? Her har du din hustru, tag hende og gå!« Farao gav nogle mænd befaling til at få Abram og hans kone og alt, hvad han ejede, sendt bort.

Krydshenvisning:

Es 51,2

ApG 7,3

Hebr 11,8

Krydshenvisning:

Es 51,2

1 Mos 24,1 24,35

Sir 44,19

Krydshenvisning:

Gal 3,8

Åb 1,7

Krydshenvisning:

1 Mos 35,4

Jos 24,25-26

Krydshenvisning:

5 Mos 34,4

Jos 21,43

ApG 7,5

Krydshenvisning:

1 Mos 4,26

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

1 Mos 41,57

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

1 Mos 20,2 26,7

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11

Krydshenvisning:

1 Mos 20 26,1-11