Bibelen online
Tobits Bog Kapitel 13
Tobits lovsang
Så sagde Tobit:
Lovet være Gud, som lever i evighed,
lovet være hans kongedømme!
For han straffer,
og han forbarmer sig.
Han fører ned i dødsriget, dybt under jorden,
og han fører op fra den store tilintetgørelse.
Intet kan undslippe hans hånd.
Tak ham, israelitter, mens folkene hører på,
for han har spredt jer blandt dem
og dér vist jer sin storhed.
Ophøj ham, mens alle levende hører på,
for han er vor Herre,
han er vor Gud, og han er vor fader;
han er Gud i al evighed.
Han vil straffe jer for jeres synder,
og han vil forbarme sig over jer
hos alle folkene,
som I er spredt iblandt.
Når I vender om til ham af hele jeres hjerte
og over for ham af hele jeres sjæl handler oprigtigt,
så vil han vende om til jer
og ikke længere skjule sit ansigt for jer.
Se nu, hvad han har gjort for jer,
og tak ham med høj røst,
pris retfærdighedens Herre,
og ophøj evighedens konge!
I det land, hvor jeg lever i fangenskab,
takker jeg ham,
jeg forkynder hans magt og storhed
for et folk af syndere.
Vend om, I syndere,
gør, hvad der er retfærdigt i hans øjne!
Måske vil han så vide af jer
og vise jer barmhjertighed.
Jeg ophøjer min Gud,
min sjæl ophøjer himlens konge
og jubler over hans storhed.
Alle i Jerusalem skal stemme i og takke ham.
Jerusalem, du hellige by,
dig vil han straffe for dine sønners gerninger,
men over de retfærdige vil han atter forbarme sig.
Tak Herren på rette vis,
pris evighedernes konge,
så vil dit telt under jubel blive genopført.
Måtte han bringe glæde til alle dine fanger
og vise kærlighed mod alle dine elendige
i alle kommende slægter.
Et strålende lys skal skinne til alle jordens ender.
Talrige folkeslag skal komme til dig langvejsfra,
og beboerne fra de fjerneste steder på jorden
skal komme til dit hellige navn
med gaver i hænderne til himlens konge.
Slægt efter slægt skal juble over dig,
og den udvalgte bys navn skal bestå i kommende slægter.
Forbandet være alle, der håner dig.
Forbandet være alle, der river dig ned og nedbryder dine mure,
alle, der omstyrter dine tårne
og sætter ild til dine huse.
Velsignet til evig tid være alle, som frygter dig!
Kom da og glæd dig over de retfærdige,
for de skal alle blive samlet
og prise evighedens Herre.
Lykkelige de, der elsker dig,
lykkelige de, der glæder sig over din velfærd,
lykkelige alle, der sørger over dig, over alle dine trængsler,
for de skal komme til at glæde sig over dig
og se al din glæde til evig tid.
Min sjæl, pris Herren, den store konge,
for Jerusalem skal genopbygges,
hans hus skal tilhøre byen i al evighed.
Lykkelig jeg, hvis mine efterkommere får din herlighed at se
og kan takke himlens konge.
Jerusalems porte skal bygges med safir og smaragd,
med ædelsten alle dine mure.
Jerusalems tårne skal bygges med guld,
med rent guld deres bastioner.
Jerusalems gader skal dækkes med malakit og sten fra Ofir.
Jerusalems porte skal genlyde af glædessange,
fra alle byens huse lyder: »Halleluja! Lovet være Israels Gud!«
Og de velsignede skal prise det hellige navn i al evighed.
Her sluttede Tobit sin takkesang.
Krydshenvisning:
Tob 12,6
Krydshenvisning:
Tob 12,6
Note:
I det land, hvor jeg lever ... pris evighedernes konge: efter GrI. Teksten findes ikke i GrII, men i de aramaiske fragmenter fra Qumran.
Krydshenvisning:
Es 60,1-6
Krydshenvisning:
Es 60,1-6
Krydshenvisning:
1 Mos 27,29
Krydshenvisning:
Sl 122,6
Krydshenvisning:
Es 54,11-12
Krydshenvisning:
Es 54,11-12
Krydshenvisning:
Es 54,11-12
Krydshenvisning:
Es 54,11-12