Bibelen online

Esajas' Bog Kapitel 21

Mod Babylonien

Et profetudsagn om ørkenen ved Havet.

Som hvirvelvind

følger på hvirvelvind i Sydlandet,

kommer det fra ørkenen,

fra det frygtelige land.

Jeg har modtaget et grufuldt syn:

Den troløse er troløs,

voldsmanden øver vold.

Til angreb, Elam!

Til belejring, Medien!

Jeg gør ende på suk og klage.

Derfor ryster mine lænder

og skælver,

veerne kommer over mig

som over en fødende,

jeg kan ikke høre af angst,

jeg kan ikke se af rædsel.

Mit hjerte er faret vild,

frygten overvælder mig.

Skumringen, jeg længtes efter,

er blevet min rædsel.

Man dækker bord

og breder tæpper ud,

man spiser og drikker.

»Rejs jer, stormænd,

gnid skjoldet med olie!«

Dette siger Herren til mig:

»Sæt en vagtpost ud,

han skal melde, hvad han ser.

Ser han vogne

med heste spændt for,

ryttere på æsler,

ryttere på kameler,

da skal han lytte,

lytte opmærksomt.«

Da råber han, som holder udkig:

»Herre, dag efter dag står jeg på vagt,

nat efter nat er jeg på min post.

Se, nu kommer

mænd på vogne

med heste spændt for.«

Så råber han:

»Faldet, ja, faldet er Babylon,

alle dens gudebilleder ligger knust på jorden.«

Du, mit folk, som blev tærsket

på tærskepladsen!

Det, jeg har hørt fra Hærskarers Herre,

Israels Gud,

har jeg nu fortalt jer!

Mod Edom

Et profetudsagn om Duma.

Der er en, der råber til mig fra Se'ir:

»Vægter, hvornår er natten gået,

vægter, hvornår er natten gået?«

Vægteren svarer:

»Der kommer en morgen,

men også en nat.

Vil I spørge, så spørg!

Kom igen en anden gang!«

Mod stammer i ørkenen

Et profetudsagn om ødemarken.

I, Dedans karavaner,

søg nattely i ødemarkens krat.

I, der bor i Temas Land,

bring vand ud til de tørstende,

gå flygtningene i møde med brød!

De er flygtet for sværdet,

for det dragne sværd

og den spændte bue,

for krigens tunge byrde.

Dette siger Herren til mig: »Om et år, som daglejeren beregner det, skal al Kedars herlighed forsvinde. Der bliver kun en lille rest af Kedars heltes buer tilbage.« For Herren, Israels Gud, har talt.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Es 13,8

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Hab 2,1

Krydshenvisning:

Jer 51,8

Åb 14,8 18,2

Krydshenvisning:
Note:

Duma er formodentlig det samme som Edom.

Krydshenvisning:

Es 34,5-17

5 Mos 2,5

Krydshenvisning:

Es 34,5-17

Krydshenvisning:

Es 34,5-17

Krydshenvisning:

Es 34,5-17

Krydshenvisning:

Es 34,5-17

Krydshenvisning:

Es 34,5-17

Es 16,14

Krydshenvisning:

Es 34,5-17

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.