Bibelen online

Siraks Bog Kapitel 43

Pragtfuldt hæver den klare hvælving sig,

himlen er herlig at skue!

Når solen står op, forkynder den ved sin tilsynekomst,

hvor forunderlig den er. Den er den Højestes værk!

Når den står på sin middagshøjde, udtørrer den landet;

hvem kan udholde dens hede?

Den, der fyrer op under ovnen, arbejder i hede;

tre gange stærkere brænder solen på bjergene,

hede flammer udgår fra den,

den udsender lysende stråler, som blænder øjnene.

Stor er Herren, som skabte den;

på hans ord iler den ad sin bane.

Og månen – han lader den træde frem, når det er dens tid,

til at fastsætte tidernes skiften og angive tidens gang.

Månen angiver årets festtider,

et lys, der begynder at tage af, når det har nået sin fulde størrelse.

Den giver navn til månederne,

den vokser og forandrer sig på forunderlig måde,

som et felttegn for hærskarerne i det høje

lyser den på himmelhvælvingen.

Himlens skønhed er stjernernes glans,

et smykke, der lyser på Herrens høje himmel.

På den Helliges ord stiller de sig, hvor han har bestemt,

og aldrig bliver de udmattet på deres post.

Se regnbuen, og pris ham, der skabte den.

Skøn er den i sin stråleglans!

Den hvælver sig under himlen med sin herlige bue,

den Højeste har udspændt den med sine hænder.

Ved sin befaling får han sneen til at fyge

og lynene til at jage af sted, som han har bestemt.

Derfor åbnes forrådskamrene,

og skyerne flyver ud som fugle.

I sin vælde presser han skyerne sammen,

og de splintres i haglsten.

Hans tordenrøst får jorden til at skælve,

og ved hans tilsynekomst ryster bjergene.

Efter hans vilje blæser søndenvinden,

nordenstormen og hvirvelvinden;

han strør sneen ud som fugle, der daler ned,

og den falder som en græshoppesværm, der slår ned.

Øjet undres over, hvor dejlig hvid den er,

og hjertet bliver slået med forbavselse, når den falder.

Også rimen spreder han over jorden som salt,

og når den fryser sammen, bliver den til spidse torne.

Nordenvinden blæser koldt,

og vandet fryser til is,

der lægger sig, hvor som helst der står vand.

Det er, som om vandet tager en brynje på!

Han lægger bjergene øde og afsvider ørkenen,

som ilden får han det grønne til at forsvinde.

Men tågen bringer snart alt til live,

og duggen kommer og bringer friskhed efter heden.

Efter sin plan bragte han urdybet til ro

og anbragte øer i det.

De, der sejler på havet, kan fortælle om dets farer,

og vi undrer os over, hvad vi hører:

dér findes de mærkeligste og forunderligste skabninger,

alle mulige slags dyr, en verden af havuhyrer.

Ved hans hjælp lykkes alt for hans sendebud,

og ved hans ord bliver alt opretholdt.

Meget kunne vi sige, og det ville dog aldrig være nok.

Det hele kan sammenfattes i: »Han er alt!«

Hvordan skulle vi formå at vise ham ære?

Han er den store, større end alle sine værker.

Frygtindgydende er Herren og uendelig stor,

forunderlig er hans magt.

Vis Herren ære, og ophøj ham,

så meget I kan – han er mere endda!

Ophøj ham af hele jeres styrke

uden ophør – det vil dog aldrig være nok!

Hvem har set ham og kan berette om ham,

hvem kan skildre ham, stor som han er?

Meget, der er større end dette, er skjult;

for kun få af hans værker har vi set.

Alt har Herren skabt,

og de gudfrygtige har han skænket visdom.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

1 Mos 1,14-16

Sl 104,19

Krydshenvisning:

Sir 33,8

Krydshenvisning:

Es 40,26

Sir 16,27

Krydshenvisning:

1 Mos 9,13

Krydshenvisning:

1 Mos 9,13

Krydshenvisning:

Sl 148,8

Krydshenvisning:

Sl 148,8

Jer 10,13

Krydshenvisning:

Jos 10,11

Note:

Af hensyn til sammenhængen er der foretaget en ombytning af versene.

Krydshenvisning:

Sl 18,8-9

Nah 1,5

Krydshenvisning:

Sl 147,16

Krydshenvisning:

Job 38,29-30

Krydshenvisning:

Sir 18,16

Krydshenvisning:

1 Mos 1,9

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

ApG 17,28

Rom 11,36

Krydshenvisning:

Sl 106,2

Sir 18,4-7

Krydshenvisning:

Sl 96,4

Sir 1,8

Krydshenvisning:

Sir 16,21