Bibelen online

Jobs Bog Kapitel 15

Elifaz' anden tale

Da sagde Elifaz fra Teman:

Ville den vise svare hen i vejret

eller fylde sig med østenvinden,

forsvare sig med ord, der intet nytter,

ord, der intet gavner?

Ovenikøbet nedbryder du gudsfrygt

og svækker fromhed over for Gud.

Det er din synd, der lærer dig at tale,

du vælger de snediges sprog.

Men din mund dømmer dig skyldig, ikke jeg,

dine læber vidner imod dig.

Blev du født som det første menneske?

Kom du til verden forud for højene?

Var du tilhører, da Gud holdt råd,

og rev du visdommen til dig?

Hvad ved du, som vi ikke ved?

Har du en indsigt, vi ikke har?

Blandt os er der gamle og oldinge,

der er langt ældre end din far.

Er Guds trøst dig ikke nok,

ord der er talt til dig i mildhed?

Hvorfor har du mistet besindelsen,

hvorfor blinker du med øjnene?

Du vender din vrede mod Gud

og bruger mund!

Hvordan kan et menneske være uden skyld,

en kvindefødt være retfærdig?

Når Gud ikke engang kan stole på sine hellige,

og himlen ikke er ren i hans øjne,

hvor meget mindre da et afskyeligt og fordærvet menneske,

der drikker uret, som var det vand!

Jeg har noget at sige dig, hør på mig!

Jeg vil fortælle dig, hvad jeg selv har set,

hvad de vise mænd har berettet

og deres fædre ikke holdt skjult.

Kun til dem blev landet givet,

ingen fremmede færdedes blandt dem.

Den uretfærdige skælver af angst alle sine dage,

voldsmanden det åremål, der er bestemt for ham.

Gruopvækkende lyde når hans ører;

når han tror sig i sikkerhed, kommer ødelæggeren over ham.

Han har ingen tiltro til, at han vender tilbage fra mørket,

han er udpeget til at falde for sværdet.

Han flakker om efter føde, men hvor findes den?

Han ved, at mørkets dag venter ham.

Trængsel og nød overvælder ham,

som en konge, der går til angreb, tvinger de ham i knæ,

for han har løftet hånden mod Gud

og brystet sig af sin styrke over for den Almægtige,

løbet storm imod ham med knejsende nakke

bag sine massive, buede skjolde.

Hans ansigt svulmede af fedt,

og lænden bugnede af fedme.

Men nu må han tage bolig i ødelagte byer,

i huse, der er uden beboere,

fordi de er lagt i ruiner.

Han bliver ikke ved at være rig, hans velstand varer ikke ved,

hans ejendom breder sig ikke i landet.

Han slipper ikke ud af mørket.

Brændende hede afsvider hans friske skud,

og hans blomster knækker i vinden.

Han burde ikke fæste lid til løgn,

han bliver ført vild og får kun løgn til gengæld!

Han visner før tiden,

og hans grene grønnes ikke mere.

Han er som en vinstok, der taber druerne,

som et oliventræ, der kaster blomsterne.

Nej, de gudløses flok er gold,

svindlernes telte fortæres af ild.

De undfanger ulykke og føder ondskab,

deres skød frembringer svig.

Krydshenvisning:

Ordsp 8,25

Krydshenvisning:

Job 11,7

Jer 23,18

Visd 9,13

Krydshenvisning:

Job 13,2

Krydshenvisning:

Job 4,17-18

Krydshenvisning:

Job 4,17-18

Job 5,1

Krydshenvisning:

1 Mos 4,14

Es 48,22

Krydshenvisning:

1 Mos 4,14

Krydshenvisning:

1 Mos 4,14

Krydshenvisning:

1 Mos 4,14

Job 18,12

Krydshenvisning:

1 Mos 4,14

Krydshenvisning:

Job 4,9

Es 11,4

Krydshenvisning:

Job 22,16

Krydshenvisning:

Sl 7,15

Es 59,4