Bibelen online

Jobs Bog Kapitel 5

Råb kun, men vil nogen svare dig?

Til hvem af de hellige kan du vende dig?

Ærgrelse slår den dumme ihjel,

ophidselse dræber den uerfarne.

Jeg har set den dumme slå rod,

men med ét blev hans bolig forbandet.

Hjælpen var langt borte fra hans børn,

de knustes i porten, og ingen kunne redde dem.

De sultne åd hans høst,

selv det mellem tornene tog de,

de tørstige tragtede efter hans ejendom.

For ulykke skyder ikke op af jorden,

elendighed spirer ikke frem af mulden;

det er mennesket selv, der avler elendighed,

og gnister flyver højt op.

Men jeg ville søge til Gud

og lægge min sag frem for ham;

han gør store ting, der ikke kan udforskes,

og undere, der ikke kan tælles.

Han lader det regne på jorden,

han sender vand over markerne.

Han ophøjer de ydmyge,

og de sørgende bringes i sikkerhed.

Han krydser de snediges planer,

så det, de sætter i værk, ikke lykkes.

Han fanger de vise i deres snedighed,

og de listiges planlægning viser sig forhastet.

Ved højlys dag løber de ind i mørke,

ved middagstid famler de sig frem, som var det nat.

Han redder den ødelagte fra deres mund,

den fattige fra den stærkes hånd,

så der bliver håb for den svage,

og munden lukkes på uretfærdigheden.

Ja, lykkelig det menneske, Gud irettesætter,

ringeagt ikke den Almægtiges opdragelse!

For han bringer lidelser, og han helbreder,

han knuser, og hans hænder læger.

Seks gange befrier han dig fra trængsler,

syv gange rammer ulykken dig ikke;

under hungersnød redder han dig fra døden,

under krig fra sværdet.

Du er i sikkerhed for tungens svøbe,

du behøver ikke frygte, når volden kommer.

Du kan le ad vold og hunger,

du behøver ikke frygte de vilde dyr.

Du har sluttet pagt med markens sten

og lever i fred med de vilde dyr.

Da skal du erfare, at der er fred i dit telt,

går du din bolig efter, finder du ingen mangler.

Du skal erfare, at din slægt bliver stor,

dine efterkommere bliver som græsset på marken.

Livskraftig går du i graven,

ligesom kornneg bringes hjem til rette tid.

Se, det har vi udforsket, sådan er det!

Du skal høre det og selv forstå det.

Krydshenvisning:

Job 15,15

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Job 4,8

Krydshenvisning:

Job 14,1

Krydshenvisning:

Job 9,10

Krydshenvisning:

Sl 75,8

Luk 1,52

Krydshenvisning:

1 Kor 3,19

Krydshenvisning:

1 Kor 3,19

Krydshenvisning:

Es 59,9-10

Krydshenvisning:

Ordsp 3,11-12

Hebr 12,5-6

Åb 3,19

Krydshenvisning:

5 Mos 32,39

Hos 6,1

Tob 13,2

Krydshenvisning:

Sl 37,24

Ordsp 24,16

Sir 33,1

Krydshenvisning:

Es 11,6-9

Hos 2,20

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.