Bibelen online

Markusevangeliet Kapitel 4

Lignelsen om sædemanden

Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor skare flokkedes om ham, så han måtte gå om bord og sætte sig i en båd ude på søen, mens hele skaren stod på bredden inde på land. Og han lærte dem meget i lignelser, og i sin undervisning sagde han til dem:

»Hør her! En sædemand gik ud for at så. Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; og da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det, så det ikke gav udbytte. Men noget faldt i god jord og gav udbytte; det voksede op og groede, og noget bar tredive og noget tres og noget hundrede fold.« Og han sagde: »Den, der har ører at høre med, skal høre!«

Da han var blevet alene med sine ledsagere og de tolv, spurgte de ham om lignelserne. Og han svarede dem: »Til jer er Guds riges hemmelighed givet, men til dem udenfor kommer alt i lignelser, for at

de skal se og se, men intet forstå,

de skal høre og høre, men intet fatte,

for at de ikke skal vende om og få tilgivelse.«

Og han sagde til dem: »Forstår I ikke denne lignelse? Hvordan skal I så kunne forstå de andre lignelser? Sædemanden sår ordet. Med dem på vejen, hvor ordet sås, er det sådan, at når de har hørt det, kommer Satan straks og tager det ord bort, der er sået i dem. De, der bliver sået på klippegrund, er dem, der straks tager imod ordet med glæde, når de har hørt det; men de har ikke rod i sig, de holder kun ud en tid, så når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder de straks fra. Andre er dem, der bliver sået mellem tidslerne; det er dem, som har hørt ordet, men denne verdens bekymringer og rigdommens blændværk og lyst til alt muligt andet kommer til og kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. Men de, der bliver sået i den gode jord, det er dem, der hører ordet og tager imod det og bærer frugt, tredive og tres og hundrede fold.«

Lignelsen om lyset i stagen og om det voksende korn og om sennepsfrøet

Så sagde han til dem: »Kommer nogen med et lys for at sætte det under en skæppe eller under en bænk? Er det ikke for at sætte det i en stage? For der er intet skjult, som ikke skal blive synligt, og intet gemt bort, som ikke skal komme frem i lyset. Har nogen ører at høre med, skal han høre!«

Og han sagde til dem: »Mærk jer, hvad I hører! Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja, I skal få i overmål. For den, der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.«

Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde.«

Og han sagde: »Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? Hvilken lignelse skal vi bruge om det? Det er ligesom et sennepsfrø: Når det kommer i jorden, er det mindre end alle andre frø på jorden, men når det er sået, vokser det op og bliver større end alle andre planter og får store grene, så himlens fugle kan bygge rede i dets skygge.«

Med mange af den slags lignelser talte han ordet til dem, sådan som de nu kunne fatte det; han talte ikke til dem undtagen i lignelser, men når de var alene, forklarede han det hele for sine disciple.

Stormen på søen

Samme dag, da det blev aften, sagde Jesus til dem: »Lad os tage over til den anden bred.« Og de forlod skaren og tog ham med i den båd, han sad i, og der var også andre både med. Og der kom en voldsom hvirvelstorm, bølgerne slog ind over båden, så den var lige ved at fyldes. Men Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde. Så vækkede de ham og sagde til ham: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« Og han rejste sig, truede ad stormen og sagde til søen: »Ti stille, hold inde!« Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille. Så sagde han til dem: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?« Og de blev grebet af stor frygt og sagde til hinanden: »Hvem er dog han, siden både storm og sø adlyder ham?«

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Es 6,9-10

Joh 12,40

ApG 28,26-27

2 Kor 3,14

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Matt 13,1-23

Luk 8,4-15

Krydshenvisning:

Luk 8,16-18

Matt 5,15

Luk 11,33

Krydshenvisning:

Luk 8,16-18

Matt 10,26

Luk 12,2

Krydshenvisning:

Luk 8,16-18

Krydshenvisning:

Luk 8,16-18

Matt 7,2

Luk 6,38

Krydshenvisning:

Luk 8,16-18

Matt 13,12 25,29

Luk 19,26

Krydshenvisning:

Joel 4,13

Åb 14,15

Krydshenvisning:

Matt 13,31-32

Luk 13,18-19

Krydshenvisning:

Matt 13,31-32

Luk 13,18-19

Krydshenvisning:

Matt 13,31-32

Luk 13,18-19

Sl 104,12

Ez 17,23

Krydshenvisning:

Matt 13,34-35

Krydshenvisning:

Matt 13,34-35

Krydshenvisning:

Matt 8,23-27

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Matt 8,23-27

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Matt 8,23-27

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Matt 8,23-27

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Matt 8,23-27

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Matt 8,23-27

Luk 8,22-25

Krydshenvisning:

Matt 8,23-27

Luk 8,22-25