Bibelen online

Matthæusevangeliet Kapitel 7

Om at dømme andre

Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.

Perler for svin

Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin, for at de ikke skal trampe dem ned med deres ben og så vende sig om og sønderrive jer.

Om bønhørelse

Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!

Den gyldne regel

Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

Den snævre port

Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!

Om falske profeter

Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter.

Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Mange vil den dag sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. Bort fra mig, I, som begår lovbrud!

Lignelsen om huset på klippen og huset på sand

Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.«

Jesu myndighed

Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

Krydshenvisning:

Luk 6,37-42

Rom 2,1

1 Kor 4,5

Jak 4,11

Krydshenvisning:

Luk 6,37-42

Mark 4,24

Krydshenvisning:

Luk 6,37-42

Krydshenvisning:

Luk 6,37-42

Krydshenvisning:

Luk 6,37-42

Krydshenvisning:

Matt 10,11

Krydshenvisning:

Luk 11,5-13

Matt 21,22

Joh 14,13 15,7

Jak 1,5-6

1 Joh 3,22

Sl 50,15

Krydshenvisning:

Luk 11,5-13

Jer 29,12-14

Es 55,6

Krydshenvisning:

Luk 11,5-13

Krydshenvisning:

Luk 11,5-13

Krydshenvisning:

Luk 11,5-13

Jak 1,17

Krydshenvisning:

Luk 6,31

Matt 22,40

Gal 5,14

Tob 4,15

Krydshenvisning:

Luk 13,24

Jer 21,8

Sir 21,10

Krydshenvisning:

ApG 14,22

Krydshenvisning:

Jer 14,14

Matt 24,24

1 Joh 4,1

2 Tim 3,5

Krydshenvisning:

Matt 12,33-37

Luk 6,43-45

Jak 3,12

Krydshenvisning:

Matt 12,33-37

Luk 6,43-45

Krydshenvisning:

Matt 12,33-37

Luk 6,43-45

Krydshenvisning:

Matt 12,33-37

Luk 6,43-45

Matt 3,10

Joh 15,6

Krydshenvisning:

Matt 12,33-37

Luk 6,43-45

Krydshenvisning:

Luk 6,46

Rom 2,13

Jak 1,22

Krydshenvisning:

Matt 25,11-12

Luk 13,25-27

1 Kor 13,2

Jer 27,15

Krydshenvisning:

Matt 25,11-12

Luk 13,25-27

1 Kor 13,2

Matt 25,12 25,41

Sl 6,9

Krydshenvisning:

Luk 6,46-49

Krydshenvisning:

Luk 6,46-49

Krydshenvisning:

Luk 6,46-49

Krydshenvisning:

Luk 6,46-49

Krydshenvisning:

Mark 1,22

Luk 4,32

Matt 13,54 22,33

Joh 7,46

Krydshenvisning:

Mark 1,22

Luk 4,32