Bibelen online
Nahums Bog Kapitel 3
Veråb over Nineve
Ve blodets by,
altid falsk,
fyldt med rov,
aldrig mangler den bytte!
Hør piskens smæld,
hjulenes larm,
galoperende heste
og raslende vogne!
Fremstormende ryttere,
flammende sværd
og lynende spyd,
mængder af dræbte,
masser af døde,
utallige lig,
man snubler over lig!
Det skyldes skøgens hor.
Hun var indtagende og kyndig i trolddom;
hun besnærede folkeslag med sit hor
og folk med sin trolddom.
Jeg kommer over dig,
siger Hærskarers Herre.
Dine skørter slår jeg op i ansigtet på dig
og lader folkeslag se dit skød
og kongeriger din skam.
Jeg dænger dig til med skarn,
jeg fornedrer dig og stiller dig til skue.
Enhver, der ser dig,
vil flygte for dig og sige:
»Nineve er ødelagt,
hvem ynker hende?
Hvor finder jeg nogen,
der vil trøste dig?«
Spottesang over Nineve
Skal det gå dig bedre end No-Amon,
som lå ved strømmene,
omgivet af vand,
med floden som bolværk
og vandet som mur?
Hun fik sin vældige styrke
fra Nubien og Egypten;
Put og Libyen
kom hende til hjælp.
Dog blev hun landflygtig
og måtte gå i fangenskab;
hendes småbørn lå knust
på alle gadehjørner.
Om hendes fornemme
kastede man lod;
alle hendes stormænd
blev lagt i lænker.
Også du skal blive beruset,
også du skal falde i afmagt;
også du må søge
et værn mod fjenden.
Alle dine fæstninger er som figentræer,
krigerne som tidlige figner:
Ryster man dem, falder de ned
i munden på den, der vil spise dem.
Over for dine fjender
er dine krigere som kvinder.
Portene ind til dit land
åbnes på vid gab,
ilden fortærer dine portbomme.
Øs vand før belejringen,
forstærk befæstningen,
træd dynd, stamp ler,
grib teglstensformen!
Men ilden skal fortære dig,
sværdet fælde dig,
den skal fortære dig som græshoppelarver.
Om I er mange som græshoppelarver
og talrige som græshopper,
om I har flere handelsmænd,
end der er stjerner på himlen
– når larven har kastet sin puppe, flyver den bort!
Dine officerer er som græshopper,
dine befalingsmænd som græshoppesværme,
der slår sig ned på stengærdet,
så længe det er koldt;
når solen står op, flyver de væk,
ingen ved, hvor de er;
hvor er de henne?
Dine hyrder sover,
assyrerkonge,
dine stormænd er faldet i søvn.
Dit folk er spredt over bjergene,
der er ingen til at samle dem.
Der er ingen lindring for dit nederlag,
dit sår vil ikke læges.
Enhver, der hører om dig,
klapper i hænderne;
for hvem er ikke gang på gang
blevet ramt af din ondskab?