Bibelen online

Johannes' Åbenbaring Kapitel 17

Den store skøge og dyret

Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande. Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.« Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.

Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. Men englen sagde til mig: »Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det, som har de syv hoveder og de ti horn. Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.«

Og den sagde til mig: »De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.«

Krydshenvisning:

Jer 51,13

Nah 3,4

Åb 15,1 21,9

Krydshenvisning:

Jer 51,7

Åb 14,8 18,3

Krydshenvisning:

Åb 13,1

Krydshenvisning:

Jer 51,7

Krydshenvisning:

Åb 18,24

Krydshenvisning:

Åb 11,7 13,3 13,8

Krydshenvisning:

Åb 19,20

Krydshenvisning:

Dan 7,24

Åb 13,1

Krydshenvisning:

5 Mos 10,17

1 Tim 6,15

Åb 19,16

Krydshenvisning:

Åb 17,1

Krydshenvisning:

Åb 18,8

Krydshenvisning:

Åb 16,19