I dele af Folkekirkens døvemenigheder foretrækker man, at der ved gudstjenester og kirkelige handlinger anvendes ’tegnstøttet kommunikation’, dvs. talt dansk ledsaget af tegn fra dansk tegnsprog. Derfor omfatter Bibelske og liturgiske tekster til Den Danske Folkekirkes døvemenigheder som nævnt også Folkekirkens ritualer med tegnstøttet kommunikation.

Ikke en oversættelse, en gengivelse

Da det danske sprog her er styrende for syntaksen, er der ikke tale om en oversættelse, men en gengivelse. Ved denne sproglige form er mundaflæsningen særligt vigtig, hvorfor mange elementer fra tegnsproget, såsom mimik, pegninger etc., er nedtonede for ikke visuelt at forstyrre aflæsningen. Forståelsen af tegnstøttet kommunikation forudsætter således en fortrolighed med det danske sprog.

Ritualer skal ligne sig selv fra gang til gang

Formålet med udarbejdelsen har været at opnå en gennemarbejdet gengivelse med tegnstøttet kommunikation af de ritualer, der bruges i gudstjenesten og ved kirkelige handlinger i en del af døvemenighederne. Det er selvsagt ønskeligt, at især centrale liturgiske tekster som fadervor, den aronitiske velsignelse samt nadver-, dåbs- og begravelsesritualerne også i denne sprogform har et vist fikseret præg. 

Også for hørende

Desuden er det oplagt, at denne gengivelse også vil finde anvendelse i hørende menigheder: Ikke sjældent får døvepræster henvendelse fra præster og sognemedhjælpere, som har erfaret, at fadervor og trosbekendelsen er lettere at lære for minikonfirmander og udviklings- hæmmede, når der samtidig bruges tegn.

Gengivelsen med tegnstøttet kommunikation følger de autoriserede ritualer i Folkekirken med enkelte ikke-meningsforstyrrende variationer, for eksempel omvendt ordstilling, let modererede udtryk etc. Variationerne er godkendt af biskop Niels Henrik Arendt.