Bibelen online

Anden Kongebog Kapitel 6

Elisa og den tabte økse

Profeterne sagde engang til Elisa: »Vi har ikke plads nok her, hvor vi sidder foran dig. Lad os gå ned til Jordan og hver især hente en træstamme der. Så kan vi bygge os et sted, hvor vi kan bo.« Han svarede: »Gå bare!« Men en af dem sagde: »Gå dog med dine tjenere!« »Ja,« sagde han og gik med dem. Da de kom til Jordan, gav de sig til at fælde træerne. Mens én nu var i færd med at fælde en stamme, faldt hans økse i vandet, og han råbte: »Ak, herre, det var endda en, jeg havde lånt!« Gudsmanden spurgte: »Hvor faldt den i?« Da han havde vist ham stedet, skar han et stykke træ af og kastede det derhen, og det fik øksen til at flyde ovenpå. Så sagde Elisa: »Tag den op!« og manden rakte hånden ud og tog den op.

Elisa i aramæerkrigen

Engang aramæerkongen lå i krig med Israel, holdt han rådslagning med sine folk og sagde: »På det og det sted skal I gå i stilling.« Men gudsmanden sendte bud til Israels konge: »Tag dig i agt for at passere det sted, for dér har aramæerne lagt sig i stilling.« Israels konge sendte da folk ud til det sted, gudsmanden havde sagt ham, og hver gang han advarede ham, tog han sig i agt dér, og det var ikke kun én eller to gange.

Det blev aramæerkongen ophidset over; han tilkaldte sine folk og sagde til dem: »Kan I ikke sige mig, hvem af vore det er, der sender bud til Israels konge?« En af folkene svarede: »Det er ingen af os, herre konge. Men Elisa, profeten i Israel, fortæller Israels konge hvert ord, du siger i dit sovekammer.« Så sagde han: »Gå hen og find ud af, hvor han er, så vil jeg sende folk ud og få fat på ham.« Da han fik at vide, at han var i Dotan, sendte han heste og vogne og en stor hærstyrke derhen, og de kom om natten og omringede byen. Da gudsmandens tjener tidligt næste morgen gik ud, opdagede han, at en hærstyrke med heste og vogne havde omringet byen. Den unge mand spurgte ham: »Ak, herre, hvad skal vi gøre?« Men han sagde: »Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres!« Så bad Elisa: »Herre, åbn øjnene på ham, så han kan se!« Herren åbnede den unge mands øjne, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa. Da fjenderne kom ned mod Elisa, bad han til Herren: »Slå dog disse folk med blindhed!« og på Elisas bøn slog han dem med blindhed. Derpå sagde Elisa til dem: »Det her er ikke den rigtige vej og heller ikke den rigtige by. Kom med mig, så vil jeg føre jer til den mand, I søger.« Så førte han dem til Samaria. Da de var kommet ind i Samaria, sagde Elisa: »Herre, åbn øjnene på dem, så de kan se!« Herren åbnede deres øjne, og de opdagede, at de var midt inde i Samaria.

Da Israels konge så dem, spurgte han Elisa: »Skal jeg slå dem ihjel, fader?« Han svarede: »Slå dem ikke ihjel! Plejer du måske at slå dem ihjel, som du har taget til fange med sværd og bue? Nej, sæt mad og drikke for dem, lad dem spise og drikke og så vende hjem til deres herrer.« Kongen anrettede så et festmåltid for dem, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de vendte hjem til deres herrer.

Aramæerne foretog ikke flere strejftogter ind i Israel.

Elisa under Samarias belejring

Siden hen samlede aramæerkongen Ben-Hadad hele sin hær og drog op og belejrede Samaria. Der blev så stor hungersnød i Samaria under belejringen, at et æselhoved kostede firs sekel sølv og en kvart kab duemøg fem sekel. En dag Israels konge gik forbi på muren, råbte en kvinde til ham: »Hjælp os, herre konge!« Han svarede: »Hvis ikke Herren hjælper dig, hvordan skulle jeg så hjælpe dig? Fra tærskepladsen? Eller fra vinpersen?« Så spurgte kongen hende: »Hvad er der i vejen?« Hun svarede: »Kvinden dér sagde til mig: Kom med din søn, så spiser vi ham i dag, og min søn kan vi spise i morgen. Så kogte vi min søn og spiste ham. Men næste dag sagde jeg til hende: Kom med din søn, så spiser vi ham. Men så gemte hun sin søn.« Da kongen hørte kvindens ord, flængede han sine klæder, mens han gik på muren, og folk så, at han indenunder havde sæk på kroppen. Han udbrød: »Gud ramme mig igen og igen, hvis hovedet bliver siddende dagen ud på Elisa, Shafats søn!«

Elisa sad netop i sit hus, og de ældste sad hos ham, da kongen sendte en mand i forvejen. Men før buddet nåede derhen, sagde Elisa til de ældste: »Er I klar over, at denne morder har sendt en mand for at hugge mit hoved af? Sørg for at lukke døren, når buddet kommer, og stem døren imod ham. Jeg kan allerede høre hans herres fodtrin bag ham.« Mens han talte med dem, kom kongen ned til ham, og han sagde: »Denne ulykke er kommet fra Herren. Hvorfor skal jeg længere vente på Herren?«

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,7

Krydshenvisning:

2 Kong 2,11-12 13,14

Krydshenvisning:

1 Mos 19,11

Krydshenvisning:

3 Mos 19,18

2 Krøn 28,9-15

Ordsp 25,21

Krydshenvisning:

5 Mos 28,53

Klages 4,10

Krydshenvisning:

1 Kong 21,27

Krydshenvisning:

Am 3,6