Bibelen online

Anden Mosebog Kapitel 21

Retsregler for samfundslivet

Dette er de retsregler, du skal fremlægge for dem: Når du køber en hebraisk træl, skal han være træl i seks år, men i det syvende år skal han frigives uden vederlag. Var han ugift, da han blev træl, skal kun han frigives; var han gift, skal hans kone frigives sammen med ham. Hvis hans herre har givet ham en kone, og hun har født ham sønner eller døtre, skal konen og børnene tilhøre hendes herre, og kun trællen skal frigives. Men hvis trællen siger: »Jeg holder af min herre og af min kone og mine børn, jeg vil ikke frigives,« skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham op ad døren eller dørstolpen; dér skal han bore hul i hans øreflip med en syl, og han skal være hans træl på livstid.

Når en mand sælger sin datter som trælkvinde, skal hun ikke frigives på samme måde som trællene. Hvis hendes herre ikke bryder sig om hende, skønt han havde bestemt hende for sig selv, skal han lade hende købe fri. Til udlændinge har han ikke ret til at sælge hende, for han har været troløs mod hende. Hvis han bestemmer hende for sin søn, skal hun have en datters rettigheder. Hvis han gifter sig med en til, må han ikke skære ned på det, den første har krav på, hverken føde, klæder eller ægteskabelig omgang. Yder han hende ikke disse tre ting, skal hun frigives uden vederlag, helt gratis.

Den, der slår en mand ihjel, skal lide døden. Har han imidlertid ikke tragtet ham efter livet, men Gud lod det ske ved hans hånd, kan han flygte hen til et sted, jeg vil anvise dig. Hvis nogen derimod begår overgreb mod en anden og snigmyrder ham, skal du tage ham væk fra mit alter, for at han kan lide døden.

Den, der slår sin far eller mor, skal lide døden.

Den, der røver et menneske og sælger det eller selv beholder det, skal lide døden.

Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.

Når mænd kommer op at skændes, og den ene rammer den anden med en sten eller en jordknold, og manden ikke dør af det, men dog må holde sengen, da skal den, der ramte ham, gå fri af straf, hvis den anden er i stand til at stå op og gå omkring udenfor, støttet til sin stok; han skal dog yde ham erstatning for sengelejet og sørge for lægebehandling.

Når en mand slår sin træl eller trælkvinde med sin stok, så de dør på stedet, skal det hævnes. Men lever de en dag eller to, skal det ikke hævnes. Det er jo hans egne penge, det drejer sig om.

Når mænd kommer op at slås og kommer til at skubbe til en gravid kvinde, så hun aborterer, men der ikke støder anden ulykke til, skal den skyldige bøde med så meget, som kvindens mand pålægger ham. Boden skal han betale hos dommerne. Men støder der en ulykke til, skal du betale med liv for liv, øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme. Når en mand rammer sin træl eller trælkvinde i øjet, så han ødelægger det, skal han frigive dem som erstatning for øjet. Hvis han slår en tand ud på sin træl eller trælkvinde, skal han frigive dem som erstatning for tanden.

Når en okse stanger en mand eller kvinde ihjel, skal oksen stenes, og man må ikke spise dens kød. Oksens ejer skal gå fri af straf. Men hvis oksen tidligere har stanget, og dens ejer ikke har passet på den, skønt han er blevet advaret, og den så stanger en mand eller kvinde ihjel, skal oksen stenes, og også dens ejer skal lide døden. Men hvis det pålægges ham at betale sonepenge, skal han som løsesum for sit liv betale, hvad der bliver pålagt ham. Hvis oksen stanger en dreng eller pige, skal ejeren behandles efter de samme regler. Hvis oksen stanger en træl eller trælkvinde, skal ejeren betale tredive sekel sølv til deres herre, og oksen skal stenes.

Når en mand tager dækslet af en brønd, eller når en mand graver en brønd uden at lægge dæksel over den, og en okse eller et æsel falder ned i den, skal brøndens ejer yde erstatning i rede penge til dyrets ejer; det døde dyr må han selv beholde.

Når en mands okse stanger en anden mands okse ihjel, skal de to mænd sælge den levende okse og dele pengene; også den døde okse skal de dele. Hvis oksens ejer ikke har passet på den, skønt det var kendt, at den havde stanget tidligere, skal han yde en okse som erstatning; det døde dyr må han selv beholde.

Når en mand stjæler en okse eller et får og slagter det eller sælger det, skal han yde erstatning med fem stykker hornkvæg for en okse og fire stykker småkvæg for et får.

Krydshenvisning:

3 Mos 25,39-41

5 Mos 15,12-18

Jer 34,14

Sir 7,21

Krydshenvisning:

5 Mos 1,17

Sl 82,1

Krydshenvisning:

2 Mos 20,13

1 Mos 9,6

3 Mos 24,17

Krydshenvisning:

4 Mos 35,6-29

5 Mos 19,4-13

Krydshenvisning:

1 Kong 2,29-31

Krydshenvisning:

5 Mos 24,7

Krydshenvisning:

3 Mos 20,9

5 Mos 27,16

Ordsp 20,20

Matt 15,4

Krydshenvisning:

3 Mos 24,20

5 Mos 19,21

Matt 5,38

Krydshenvisning:

1 Mos 9,5

4 Mos 35,33

Krydshenvisning:

1 Mos 9,5

4 Mos 35,33

Krydshenvisning:

3 Mos 7,24 17,15

Krydshenvisning:

3 Mos 7,24 17,15

Krydshenvisning:

3 Mos 7,24 17,15

Krydshenvisning:

3 Mos 7,24 17,15

Krydshenvisning:

2 Sam 12,6

Luk 19,8