Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 35

Levitbyerne

Herren talte til Moses på Moabs sletter ved Jordan over for Jeriko; han sagde: Giv israelitterne befaling om at give levitterne byer at bo i af deres faste arvelod. I skal også give levitterne græsmark rundt om byerne. De skal have byerne at bo i, og de tilhørende græsmarker skal de have til deres kvæg og deres hjorde, alt hvad de ejer af dyr. Byernes græsmarker, som I skal give levitterne, skal strække sig tusind alen udefter fra bymuren hele vejen rundt. Uden for byen skal I på østsiden måle to tusind alen, på sydsiden to tusind alen, på vestsiden to tusind alen og på nordsiden to tusind alen, med byen som midtpunkt. Det skal de have som byernes græsmarker.

De byer, I giver levitterne, skal være de seks tilflugtsbyer, I udpeger til, at drabsmænd kan flygte dertil, og ud over dem skal I give 42 byer. Tilsammen bliver det 48 byer, I skal give levitterne, byerne selv med tilhørende græsmarker. Når I af israelitternes ejendom afgiver disse byer, skal I tage flest fra dem, der har mange, og færrest fra dem, der har få; hver stamme skal give levitterne af sine byer i forhold til sin arvelod.

Tilflugtsbyerne

Herren talte til Moses og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Når I går over Jordan til Kana'an, skal I udvælge jer nogle byer, der skal være tilflugtsbyer for jer. En drabsmand, der uforsætligt har slået nogen ihjel, skal kunne flygte dertil. Byerne skal være tilflugtssteder for jer mod blodhævneren, så drabsmanden undgår at blive dræbt, før han stilles for menighedens domstol. Af de byer, I afgiver, skal de seks være tilflugtsbyer. De tre skal I afgive øst for Jordan og de tre i Kana'an; de skal være tilflugtsbyer. Både for israelitterne og for de fremmede og tilflytterne blandt dem skal disse seks byer være tilflugtssteder, så enhver, der uforsætligt har slået nogen ihjel, kan flygte dertil. Men hvis én rammer nogen med en genstand af jern, med døden til følge, er det manddrab; drabsmanden skal lide døden. Og hvis én griber en sten, som man kan blive slået ihjel af, og rammer nogen med den, med døden til følge, er det manddrab; drabsmanden skal lide døden. Eller hvis én griber en genstand af træ, som man kan blive slået ihjel af, og rammer nogen med den, med døden til følge, er det manddrab; drabsmanden skal lide døden. Det er blodhævneren, der skal slå drabsmanden ihjel; når han træffer ham, skal han slå ham ihjel. Og hvis én i had skubber til nogen eller i ond vilje kaster noget efter ham, med døden til følge, eller i fjendskab rammer ham med hånden, med døden til følge, skal den, der slog, lide døden; det er manddrab. Blodhævneren skal slå drabsmanden ihjel, når han træffer ham. Men hvis én kommer til at skubbe til nogen uden fjendskab eller kaster et eller andet efter ham uden ond vilje eller med en sten, som man kan blive slået ihjel af, rammer nogen, som han ikke har set, med døden til følge, og det ikke er hans fjende, og han ikke har villet ham noget ondt, så skal menigheden dømme mellem drabsmanden og blodhævneren efter disse retsregler. Menigheden skal redde drabsmanden fra blodhævnerens hånd og bringe ham tilbage til den tilflugtsby, han var flygtet til. Dér kan han blive boende, til ypperstepræsten dør, han, som er salvet med hellig olie. Men hvis drabsmanden forlader den tilflugtsbys område, hvortil han er flygtet, og blodhævneren træffer ham uden for tilflugtsbyens område, så kan blodhævneren slå drabsmanden ihjel; der foreligger ikke blodskyld. Drabsmanden skal nemlig blive i sin tilflugtsby, til ypperstepræsten dør. Først når ypperstepræsten er død, kan drabsmanden vende tilbage til den jord, han ejer. Dette skal være gældende lov for jer, slægt efter slægt, overalt hvor I bor.

Hvis nogen slår et menneske ihjel, må man kun henrette drabsmanden på grundlag af vidners udsagn; hvad ét vidne siger, er ikke nok til, at nogen skal lide døden. I må ikke tage imod sonepenge for en drabsmands liv, når han er skyldig til døden; han skal lide døden. I må heller ikke tage mod sonepenge for den, der er flygtet til sin tilflugtsby, så han skulle kunne vende tilbage og bo på sin jord, før ypperstepræsten er død. I må ikke vanhellige det land, I bor i. Blod vanhelliger landet, og for det blod, der udgydes i det, kan der kun skaffes landet soning ved blodet af den, der udgød det. Du må ikke gøre det land, I bor i, urent; i det har jeg min bolig, for jeg er Herren, som bor iblandt israelitterne.

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

4 Mos 18,20

3 Mos 25,32-34

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

2 Mos 21,13

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

Krydshenvisning:

Jos 21,1-3

4 Mos 26,54

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

2 Mos 21,12

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

3 Mos 21,10

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

Jos 20

Krydshenvisning:

5 Mos 17,6 19,15

Joh 8,17

Krydshenvisning:

1 Mos 9,6

Krydshenvisning:

3 Mos 18,24-28

2 Mos 29,45

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.