Bibelen online

Johannesevangeliet Kapitel 8

Kvinden grebet i ægteskabsbrud

Men Jesus gik ud til Oliebjerget. Ved daggry var han atter på tempelpladsen; hele folket kom hen til ham, og han satte sig ned og underviste dem. Men så kommer de skriftkloge og farisæerne med en kvinde, der var grebet i ægteskabsbrud; de stiller hende foran ham og siger til ham: »Mester, denne kvinde er grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, og i loven har Moses påbudt os at stene den slags kvinder; hvad siger du?« Det sagde de for at sætte ham på prøve, så de kunne anklage ham. Men Jesus bøjede sig ned og gav sig til at skrive på jorden med fingeren. Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: »Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.« Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham.

Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.«

Verdens lys

Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Da sagde farisæerne til ham: »Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.« Jesus svarede: »Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.« De spurgte så: »Hvor er din fader?« Jesus svarede: »I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.« Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.

Jesus og jøderne

Atter sagde han til dem: »Jeg går bort, og I skal lede efter mig, men I skal dø i jeres synd; hvor jeg går hen, kan I ikke komme.« Da sagde jøderne: »Han vil vel ikke tage livet af sig, siden han siger: Hvor jeg går hen, kan I ikke komme?« Han sagde til dem: »I er nedenfra, jeg er ovenfra; I er af denne verden, jeg er ikke af denne verden. Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.« Så spurgte de ham: »Hvem er du?« Jesus svarede: »Jeg er den, som jeg har sagt jer fra begyndelsen. Meget kan jeg sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg har hørt af ham, taler jeg om til verden.« De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen. Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne.« Da han talte sådan, kom mange til tro på ham.

Jøderne og Abraham

Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« De svarede ham: »Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie. Jeg ved, I er Abrahams efterkommere; men I vil have mig slået ihjel, fordi mit ord ikke når ind til jer. Jeg siger, hvad jeg har set hos Faderen; og I gør også, hvad I har hørt af jeres fader.«

De svarede: »Vores fader er Abraham.« Jesus sagde til dem: »Hvis I var Abrahams børn, ville I gøre Abrahams gerninger. Men nu vil I have mig slået ihjel, et menneske, der har sagt jer sandheden, som jeg har hørt af Gud. Sådan gjorde Abraham ikke. I gør jeres faders gerninger.« Da sagde de til ham: »Vi er ikke uægte børn; vi har kun én fader, og det er Gud.« Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«

Jesus og Abraham

Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« Da sagde jøderne til ham: »Nu ved vi, at du er besat af en dæmon. Abraham døde, og profeterne døde, og så siger du: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed smage døden. Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som jo døde? Også profeterne døde. Hvem tror du, du er?« Jesus svarede: »Hvis jeg ærer mig selv, er min ære intet værd. Det er min fader, som ærer mig, ham som I siger om: Han er vores Gud; og I har ikke kendt ham, men jeg kender ham. Og siger jeg, at jeg ikke kender ham, så bliver jeg en løgner ligesom I; men jeg kender ham, og jeg holder fast ved hans ord. Abraham, jeres fader, jublede over at skulle se min dag, og han fik den at se og glædede sig.« Da sagde jøderne til ham: »Du er endnu ikke halvtreds år, og du har set Abraham?« Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.« Da tog de sten op for at kaste dem på ham; men Jesus forsvandt og forlod tempelpladsen.

Krydshenvisning:

Luk 21,37-38

Krydshenvisning:

Luk 21,37-38

Krydshenvisning:

5 Mos 22,22-24

Krydshenvisning:

Matt 22,15

Krydshenvisning:

Rom 2,1

Krydshenvisning:

Joh 5,14

Krydshenvisning:

Es 49,6

Matt 5,14-16

Krydshenvisning:

Joh 5,31

Krydshenvisning:

Joh 5,31 7,28

Krydshenvisning:

Joh 7,24

Krydshenvisning:

Joh 16,32

Krydshenvisning:

4 Mos 35,30

5 Mos 17,6

Matt 18,16

Krydshenvisning:

Joh 5,37

1 Joh 5,9

Krydshenvisning:

Joh 14,7 16,3

Krydshenvisning:

Mark 12,41

Joh 7,30

Krydshenvisning:

Joh 7,34

Krydshenvisning:

Joh 3,31 18,36

Krydshenvisning:

2 Mos 3,14

Joh 13,19

Krydshenvisning:

Joh 3,33

Krydshenvisning:

Joh 3,14

Krydshenvisning:

Joh 16,32

Krydshenvisning:

Joh 7,31

Krydshenvisning:

Joh 15,7

Krydshenvisning:

Gal 5,1

Krydshenvisning:

Matt 3,9

Krydshenvisning:

Rom 6,16 6,20

2 Pet 2,19

Krydshenvisning:

Gal 4,30

Krydshenvisning:

Rom 6,16 6,18 6,22

Krydshenvisning:

Matt 3,9

Rom 9,7

Krydshenvisning:

Joh 16,27

Krydshenvisning:

1 Kor 2,14

Krydshenvisning:

1 Mos 3,4

1 Joh 3,8

Krydshenvisning:

2 Kor 5,21

1 Pet 2,22

1 Joh 3,5

Krydshenvisning:

Joh 10,26 18,37

1 Joh 4,6

Krydshenvisning:

Mark 3,22

Joh 7,20

Krydshenvisning:

Joh 7,18

Krydshenvisning:

Joh 5,24 11,26

Krydshenvisning:

Matt 12,41-42

Joh 4,12

Krydshenvisning:

Es 63,16

Joh 5,31-32

Krydshenvisning:

Joh 7,28-29

Krydshenvisning:

Matt 13,17

Hebr 11,13

Krydshenvisning:

2 Mos 3,14

Joh 1,1 1,15 1,30

Krydshenvisning:

Joh 10,31