Bibelen online

Baruks Bog Kapitel 2

Så førte Herren den trussel ud i livet, som han havde udtalt mod os, mod vore dommere, der herskede over Israel, mod vore konger, mod vore fyrster og mod Israels og Judas mænd. Aldrig er der under himlen sket noget sådant som det, han bragte over Jerusalem, og som der var skrevet om i Moseloven, at vi skulle æde vore egne sønners og døtres kød. Herren lod dem falde i hænderne på alle kongerigerne omkring os, gjorde dem til spot og spe for alle folkene omkring os, som han spredte dem iblandt, og de kom længere ned og ikke højere op, fordi vi havde syndet mod Herren vor Gud, så at vi ikke adlød ham.

Retfærdigheden tilhører Herren vor Gud, skammen i dag tilhører os og vore fædre. Alle de ulykker, Herren har truet os med, er kommet over os, men vi har ikke bønfaldet Herren om at vende os alle bort fra vore onde hjerters tanker. Herren har våget over ulykkerne og bragt dem over os, for Herren er retfærdig i alt, hvad han gør, alt hvad han har befalet mod os. Men vi har ikke adlydt ham og ikke fulgt de love, Herren har givet os. Ja, Herre, Israels Gud, du som med stærk hånd, med tegn og undere, med stor styrke og med løftet arm førte dit folk ud af Egypten og skabte dig det navn, som består den dag i dag, vi har syndet, vi har handlet ugudeligt og uretfærdigt, Herre vor Gud, i strid med alle dine retmæssige krav.

Lad nu din vrede vende sig fra os, for vi er kun få tilbage blandt folkene, hvor du spredte os. Lyt, Herre, til vor bøn og vor klage; udfri os for din egen skyld, og lad os finde nåde for vore bortføreres øjne, så hele jorden kan vide, at du er Herren vor Gud. For dit navn er udråbt over Israel og hans slægt.

Herre, se ned fra din hellige bolig, og tænk på os. Herre, vend dit øre til, og hør! Luk dine øjne op, og se! For de døde, som er i dødsriget, og hvis ånd er taget bort fra deres indre, kan ikke vise Herren den ære, han har krav på. Men den, som er dybt tynget af sorg, den, som vandrer bøjet og svag, den med udslukte øjne og den med hungrende sjæl, de vil vise dig den ære, du har ret til, Herre. Det er ikke vore fædres og vore kongers retfærdige gerninger, der får os til at bære vor bøn om barmhjertighed frem for dig, Herre vor Gud, for du har bragt din vrede og harme over os, sådan som du havde talt ved dine tjenere, profeterne: »Dette siger Herren: Bøj nakken, og tjen babylonerkongen, så skal I blive boende i det land, som jeg gav jeres fædre. Men hvis I ikke adlyder Herren og tjener babylonerkongen, vil jeg få fryderåb og glædesråb, brudgoms røst og bruds røst til at forstumme i Judas byer og Jerusalems gader, og hele landet skal lægges øde, så ingen kan bo der.«

Men vi adlød dig ikke og tjente ikke babylonerkongen, og du førte den trussel ud i livet, som du havde udtalt ved dine tjenere, profeterne, at vore kongers og vore fædres ben skulle hentes ud fra deres grave. Og nu ligger de slængt hen i dagens hede og nattens kulde; de døde under frygtelige lidelser, af sult, sværd og pest. På grund af Israels og Judas ondskab gjorde du det hus, dit navn var udråbt over, til, hvad det er i dag.

Og dog har du, Herre vor Gud, handlet mod os i al din mildhed og i din store barmhjertighed, sådan som du sagde ved din tjener Moses, den dag du befalede ham at nedskrive din lov for israelitterne: »Hvis I ikke adlyder mig, så skal denne store og talrige folkemængde forvandles til en lille skare blandt folkene, hvor jeg spreder dem; jeg ved jo, at de ikke vil høre på mig, for de er et stivnakket folk. Dog, i landflygtigheden skal de besinde sig og forstå, at jeg er Herren deres Gud. Jeg vil give dem hjerte og ører, der kan høre, og så skal de lovprise mig i landflygtigheden og huske på mit navn.«

Når de så husker, hvordan det gik deres fædre, da de syndede mod Herren, vil de vende om fra deres hårdnakkethed og fra deres onde gerninger. Så vil jeg føre dem tilbage til det land, jeg lovede deres fædre, Abraham, Isak og Jakob, og de skal herske over det; jeg vil gøre dem talrige, og aldrig skal de blive færre. Jeg slutter en evig pagt med dem: Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Jeg vil aldrig mere føre mit folk Israel bort fra det land, jeg har givet dem.

Krydshenvisning:

Klages 4,10

Krydshenvisning:

Ez 5,14-15

Krydshenvisning:

Bar 1,15

Krydshenvisning:

Bar 1,18

Krydshenvisning:

2 Mos 13,3

Krydshenvisning:

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

Sl 6,6 88,11

Sir 17,27-28

Krydshenvisning:

Sl 74,21

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 8,1

Krydshenvisning:

Jer 7,14

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-10

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-10

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-10

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-10

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-10

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-10

1 Kong 8,46-51

Krydshenvisning:

5 Mos 30,1-10

1 Kong 8,46-51