Bibelen online

Anden Kongebog Kapitel 10

Akab havde halvfjerds sønner i Samaria. Jehu skrev nu et brev og sendte det til Samaria, til stormændene fra Jizre'el, de ældste, og til Akabs sønners formyndere. Han skrev: »I har jo jeres herres sønner hos jer, og I har jo vognene, hestene, de befæstede byer og våbnene. Når I nu får dette brev, så udse jer den bedste og mest velegnede af jeres herres sønner og sæt ham på hans fars trone, og kæmp for jeres herres hus.« De blev meget bange og sagde: »Hvis to konger ikke kunne holde stand imod ham, hvordan skulle vi så kunne det?« Hofchefen og byens kommandant, de ældste og formynderne sendte derfor bud til Jehu: »Vi er dine tjenere! Alt, hvad du befaler os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen til konge. Gør, hvad du finder rigtigt.« Så skrev han et nyt brev til dem: »Hvis I er på min side og adlyder mig, så kom til mig i Jizre'el i morgen med hovederne af jeres herres sønner.« Kongens sønner, halvfjerds i alt, var hos byens rige borgere, der opfostrede dem. Da de fik brevet, tog de kongens sønner og halshuggede alle halvfjerds. De lagde hovederne i kurve og sendte dem til Jehu i Jizre'el. Et sendebud kom og meddelte ham: »De har bragt hovederne af kongens sønner.« Han svarede: »Læg dem i to bunker i portåbningen til i morgen.«

Næste morgen gik han ud, stillede sig op og talte til hele folket: »I er uden skyld; det er mig, der har dannet en sammensværgelse mod min herre og dræbt ham; men hvem har slået alle disse her ihjel? Nu må I kunne forstå, at ikke et eneste ord, som Herren har talt imod Akabs hus, falder til jorden. Herren har gjort det, han sagde ved sin tjener Elias.« Så dræbte Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs hus i Jizre'el, og alle hans stormænd, hans fortrolige og hans præster; der var ingen, der overlevede.

Derefter drog Jehu mod Samaria. Undervejs mødte han ved Bet-Eked-ha-Ro'im Judas konge Akazjas brødre. Han spurgte, hvem de var, og de svarede: »Vi er Akazjas brødre. Vi er på vej for at hilse på kongens og kongemoderens sønner.« Så sagde han: »Grib dem levende!« Det gjorde de, og ved cisternen i Bet-Eked halshuggede de dem, toogfyrre mand. Han lod ikke en eneste af dem tilbage.

Da han drog videre derfra, mødte han Jonadab, Rekabs søn, der var gået ham i møde. Jehu hilste på ham og spurgte: »Er du lige så oprigtig mod mig, som jeg er mod dig?« Da Jonadab svarede ja, sagde Jehu: »Godt, så giv mig hånden!« Han gav ham hånden, og Jehu tog ham op i vognen. »Kom med mig, og se min nidkærhed for Herren!« sagde han. Så kørte de videre i hans vogn. Da han kom til Samaria, dræbte han alle dem, der var tilbage af Akabs slægt i Samaria, så han fik dem helt udryddet efter det ord, Herren havde talt til Elias.

Derpå samlede Jehu alle indbyggerne og sagde til dem: »Akab dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham meget. Kald derfor alle Ba'al-profeterne, alle, der dyrker ham, og alle hans præster sammen hos mig. Ingen må udeblive, for jeg vil holde en stor offerfest for Ba'al. Enhver, der udebliver, skal miste livet.« Det var en list fra Jehus side for at tilintetgøre alle Ba'al-dyrkere. Og Jehu befalede: »Udråb en hellig festforsamling for Ba'al!« Det gjorde de, og så sendte Jehu bud rundt i hele Israel, og alle Ba'al-dyrkerne kom; der var ikke én, der blev væk. De gik ind i Ba'als tempel, og det blev stuvende fuldt. Så sagde han til ham, der stod for klædekammeret: »Tag klæder frem til alle Ba'al-dyrkerne!« og han tog dragterne frem. Da Jehu sammen med Jonadab, Rekabs søn, var kommet ind i Ba'als tempel, sagde han til Ba'al-dyrkerne: »Se godt efter, at der blandt jer ikke er nogen, der dyrker Herren, for her må kun være Ba'al-dyrkere.« Så gik de ind for at bringe slagtofre og brændofre. Men Jehu havde stillet firs mand udenfor og havde sagt til dem: »Den, der lader nogen af de mænd undslippe, som jeg giver i jeres magt, skal bøde liv for liv.« Da Jehu var færdig med at bringe brændofferet, råbte han til livvagten og våbendragerne: »Kom ind og hug dem ned! Ingen må slippe ud!« Livvagten og våbendragerne huggede dem ned med sværd og smed dem udenfor, og så gik de ind i Ba'als tempel igen og tog Ba'al-templets stenstøtte ud og brændte den. De knuste Ba'als stenstøtte, og Ba'als tempel rev de ned og gjorde det til et latrin; det er det den dag i dag. Sådan udryddede Jehu Ba'al fra Israel. Men de synder, som Jeroboam, Nebats søn, havde forledt Israel til, tyrekalvene af guld i Betel og Dan, veg Jehu ikke fra.

Herren sagde til Jehu: »Fordi du har gjort, hvad der er ret og rigtigt i mine øjne, og har handlet mod Akabs hus, ganske som jeg ønskede, skal dine sønner sidde på Israels trone i fire slægtled.« Men Jehu fulgte ikke omhyggeligt Herrens, Israels Guds, lov af hele sit hjerte. Han veg ikke fra de synder, som Jeroboam havde forledt Israel til.

På den tid begyndte Herren at hugge stykker af Israel, for Hazael besejrede dem i hele Israels område øst for Jordan: Hele Gileads land, gaditterne, rubenitterne og manassitterne, fra Aro'er ved Arnondalen, både Gilead og Bashan.

Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og alle hans heltegerninger, står jo i Israels Kongers Krønike. Jehu lagde sig til hvile hos sine fædre. Man begravede ham i Samaria, og hans søn Joakaz blev konge efter ham. Jehu regerede otteogtyve år i Samaria som konge over Israel.

Krydshenvisning:

Dom 9,5

Krydshenvisning:

1 Kong 21,21

Krydshenvisning:

Hos 1,4

Krydshenvisning:

2 Krøn 22,8

Krydshenvisning:

Jer 35,6

Krydshenvisning:

1 Kong 21,21

Krydshenvisning:

1 Kong 16,31-33

Krydshenvisning:

1 Kong 18,40

Krydshenvisning:

2 Kong 11,18

Krydshenvisning:

1 Kong 12,26-33

Krydshenvisning:

2 Kong 15,12

Krydshenvisning:

2 Kong 8,12

Krydshenvisning:

2 Kong 13,1