Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 110

Salme af David.

Herren sagde til min herre:

»Sæt dig ved min højre hånd,

indtil jeg får lagt dine fjender

som en skammel for dine fødder!«

Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion,

hersk midt blandt dine fjender!

Dit folk møder villigt frem på din kampdag.

»På hellige bjerge har jeg født dig

som dug af morgenrødens moderskød.«

Herren har svoret og angrer det ikke:

»Du er præst for evigt

på Melkisedeks vis.«

Herren er ved din højre side,

på sin vredes dag knuser han konger.

Han holder dom blandt folkene,

han dynger ligene op,

han knuser hoveder ud over den vide jord.

Af bækken ved vejen drikker han,

derfor kan han løfte hovedet.

Krydshenvisning:

Matt 22,44

ApG 2,34-35

Hebr 1,13

1 Kor 15,25

Ef 1,20-22

Fil 2,9-11

Hebr 10,12-13

Krydshenvisning:

Sl 2,6 2,9

Note:

Oversættelsen har jeg født dig støtter sig til den græske oversættelse. Jf. i øvrigt Sl 2,7. I den jødiske skrifttradition er de samme bogstaver opfattet, så de betyder: din ungdom, hvilket har ført til oversættelsen: i hellig prydelse kommer dit unge mandskab til dig.

Krydshenvisning:

1 Mos 14,18-20

Hebr 5,6 5,10 7,17 7,21

Krydshenvisning:

Sl 2,2 2,5 2,9

Krydshenvisning:

Åb 19,11

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.