Bibelen online

Brevet til Hebræerne Kapitel 5

For enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud.

Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham:

Du er min søn,

jeg har født dig i dag,

ligesom han også et andet sted siger:

Du er præst for evigt

på Melkisedeks vis.

Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis.

Advarsel mod sløvhed

Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde. For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn. Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt.

Krydshenvisning:

Hebr 8,3

Krydshenvisning:

Hebr 4,15 7,28

Krydshenvisning:

3 Mos 9,7

Hebr 7,27

Krydshenvisning:

2 Mos 28,1

Krydshenvisning:

Joh 8,54

Sl 2,7

Hebr 1,5

Krydshenvisning:

Hebr 6,20 7

Sl 110,4

Note:

for sin gudsfrygt: Anden mulig oversættelse: og friet fra sin frygt.

Krydshenvisning:

Matt 26,36-46

Sl 22,25

Krydshenvisning:

Hebr 2,10

Fil 2,8

Krydshenvisning:

Es 45,17

Hebr 2,10

Krydshenvisning:

Hebr 6,12

Krydshenvisning:

1 Kor 3,1-2

1 Pet 2,2

Krydshenvisning:

1 Kor 14,20 2,6