Spørgsmål og svar
På Bibelselskabet sætter vi pris på læsernes engagement og står selvfølgelig klar til at besvare spørgsmål.

Spørgsmål og svar

Her kan du læse udvalgte svar på spørgsmål, som vi allerede har modtaget. Men har du et spørgsmål, som vi ikke har besvaret her på siden, så send det til os. Vi forbeholder os ret til at gengive spørgsmålet i forkortet udgave, naturligvis uden dit navn.

Tema: Original bibeltekst? 

Spørgsmål: Jeg vil blot høre, om det er samme originaltekst der ligger til grund for den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 og Den Nye Aftale?

Svar: Ja, det er den samme originaltekst der ligger til grund for oversættelsen af de to oversættelser, den autoriserede fra 1992 og Den Nye Aftale fra 2007. Den Nye Aftale er en oversættelse af 27. reviderede udgave af Nestle-Alands Novum Testamentum Graece. Da man oversatte den aut. oversættelse har man formentligt brugt 26. reviderede udgave af Nestle-Aland, men det er som  sagt den samme grundtekst der er tale om.

Af Gertrud Yde Iversen

Tema: Titlen

Spørgsmål: Hvorfor hedder det Den Nye Aftale?

Svar: Ordet testamente kommer fra det latinske testamentum, som igen er en oversættelse af det græske ord diatheke, der betyder pagt. På nudansk er et testamente noget folk skriver før de dør, hvor der står, hvem der skal arve deres ting og penge. Sådan et testamente er Det Nye Testamente jo ikke. Så kunne man have valgt betegnelsen Den nye Pagt, men ordet pagt bruges på almindeligt dansk kun i officielle politiske eller juridiske sammenhænge. Det nudanske ord for pagt er aftale. Valget er derfor faldet på ordet aftale, fordi det med enkle ord beskriver, hvad teksterne i Det Nye Testamente handler om: at Gud laver en ny aftale med mennesker, hvor det ikke kommer an på om man overholder loven, men hvor troen er det centrale. Gennem det Jesus gør, hans død og opstandelse, kommer der med andre ord et nyt forhold mellem Gud og mennesker, med nye vilkår og rammer, sat og givet af Gud.

Spørgsmålet er imidlertid også vigtigt, fordi det rækker ind i kernen af kristen troslære: hvem er det, der handler: Gud eller mennesker eller begge? I  bibelsk sammenhæng er begrebet pagt både forbundet med, at Gud handler alene (Abrahamfortællingen) og med at begge parter, både Gud og hans folk, handler, altså noget gensidigt (Gud giver De Ti Bud, som på sin side forudsætter, at folket overholder dem). Det samme gælder aftale. Undertiden ligger der det i Guds aftale med mennesker, at den følges op af noget mennesker skal gøre. Men i alle tilfælde er det en forudsætning at der ikke bliver nogen aftale, hvis ikke Gud vil det, giver den og vedligeholder den. Aftalen er hans og dermed de rammer og vilkår han giver mennesker at leve under.

Af Gertrud Yde Iversen

Tema: Et tredje Fader Vor?

Spørgsmål: Nu skal vi vel ikke have en tredje måde at bede Fader Vor på?

Svar: Nej, det er ikke tilfældet. Den Nye Aftale er en målsprogsorienteret oversættelse af de nytestamentlige tekster, og som sådan når den mere ud mod det talte sprog i vores livsverden mere end ind i ritualbogens liturgiske tekster. I Den Nye Aftales sammenhæng er Fader Vor en tekst i Det Nye Testamente. Den forekommer to steder i versioner, som i det store hele ligner hinanden, i Matthæusevangeliet og i Lukasevangeliet.

Af Gertrud Yde Iversen

Tema: Brugen af ordet hellig

Spørgsmål: Hvad er der i vejen med ordet hellig?

Svar: På nudansk kan man ikke bruge ordet hellig i forbindelse med en person uden at det får negativ betydning. Derfor bruges ordet hellig ikke om en person i Den Nye Aftale, for den betydning er jo i den bibelske tekst altid positiv. Det gælder naturligvis også i forbindelse med Guds navn, og her er der ikke de samme problemer. For at lade noget være helligt for en har det også indenfor nudansk en positiv og måske endda opbyggelig betydning. Er det ikke at tale ned til folk, indvendte en kollega, ”folk, også unge mennesker og konfirmander kan da godt forstå, at når de kommer ind i kirken, så er det hellige noget positivt? Det er helt sikkert rigtigt, men Den Nye Aftale taler netop ikke oppe fra og ned til folk, men inde fra og ud: fra Bibelen og ud i dagliglivet.

Af Gertrud Yde Iversen

Tema: Guds Ord eller menneskeord? 

Spørgsmål: Det Nye Testamente uden nåde og barmhjertighed – Guds Ord eller menneskeord?

Svar: Nogle er bekymrede for, at den forkyndelse af Guds Ord, vi finder i Ny Testamente, går tabt i denne oversættelse. Men målet med Den Nye Aftale er netop at hjælpe til at løse det problem. Mange især unge mennesker forstår ikke ordet nåde. Hvis de bruger det, er det i en anden betydning, end vi kender det i Ny Testamente, nemlig som det som du meget rigtigt kalder menneskeord. På nudansk, det vil sige det danske sprog, sådan som vi taler og bruger det i det daglige liv, er nåde ikke forbundet med Gud. Derfor må vi bruge andre ord, når vi skal udtrykke den mening, ordet har i Ny Testamente, nemlig at det er Gud, der handler. Det kan være udtryk som fx Guds gaver, det at få, selvom vi ikke har fortjent det.

Af Gertrud Yde Iversen

Tema: Hellig-prisningerne?

Spørgsmål: Hvorfor har I oversat saligprisningerne med 'I er heldige'?

Svar: Mange kommenterer at vi har oversat det der traditionelt bliver kaldt saligprisningerne, med 'I er heldige'. For er heldig ikke noget man er når man vinder i lotto? Jo, men vi bruger også heldig som et bredere udtryk for at det går godt for nogen. "Hvor er du heldig, at du har sådan en god mand!" kan man f.eks. sige. Det er en funktionel oversættelse af det græske udtryk, som betyder det modsatte af  'Stakkels jer'! Når vi bruger heldig på den måde, giver vi ikke udtryk for at det er en held-ting de ikke har gjort sig fortjent til.

Vi er godt tilfredse med oversættelsen, men syntes heller ikke der var nogle gode alternativer. Hverken salig, lykkelig eller velsignet er nudanske ord. Vi kunne måske også have valgt 'Det er godt for jer', men det har ikke den rytme og prægnans som 'I er heldige' har. En anden indvending er at man da ikke kan sige til fru Hansen hvis mand lige er død, at hun vel nok er heldig. Nej, det kan andre mennesker ikke, men Jesus kan. Han har en indsigt der gør at han - meget overaskende og stik mod vores menneskelige opfattelse - kan fortælle os at alt det der virker så trøsteløst på jorden - sult, fattigdom, sorg og forfølgelse - bliver vendt til noget godt i Guds rige. Vi er ikke uheldige, som vi tror, men tværtimod heldige.

Af Malene Bjerre

Tema: Kødet eller kroppen

Spørgsmål: Jeg synes det er meget "farligt" at ignorere en af den kristne traditions største kampe og her faktisk sige at kroppen og det "onde" er det samme. Det lægger op til en alt for smalsporet ikke-kristen teologi, og kunne desuden forvirre mange unge mennesker med forkert kropssyn. Jeg kan ikke se at man forstår en formulering bedre ved at skrive noget kompliceret med enkle ord. Fører det ikke til, at man blot forvirrer uden at forklare den oprindelige betydning af orginaltekstens ord - og måske endda fordrejer meningen?

Svar: I Det Nye Testamente anvendes det græske ord for 'kød' som betegnelse for menneskets jordiske, kropslige og dødelige vilkår i modsætning til ånd, der forbinder mennesket med Gud. Kødet opfattes ligefrem som en moralsk magt, der får mennesker til at begå synd.

Sådan bruges ordet 'kød' ikke på almindelig nutidigt dansk; derfor har vi i oversættelsen måttet bruge et andet udtryk. Da kød er knyttet til menneskets kropslighed, har vi valgt at oversætte det med 'kroppen'. Der er ingen tvivl om, at især Paulus forudsætter en  modsætning mellem det kropslige og det åndelige og har et negativt syn på kroppen. At oversættelsen skulle fordreje meningen, er jeg derfor helt uenig i.

Hvis Galaterbrevet giver anledning til et syn på kroppen, der ikke svarer til en moderne, positiv opfattelse af kroppen, er det, fordi der i Det Nye Testamente findes et andet syn på kroppen end den moderne opfattelse. Det er ikke oversættelsens opgave at skjule en sådan forskel.

Af Geert Hallbäck

Tema: Om udtrykket kosmisk magt

Spørgsmål: At benævne Gud som 'den kosmiske kraft' er noget der hører hjemme hos Harry Potter og Ringenes Herre. Jesus sagde at Gud var hans fader i Himlen, og at han også var vores fader. Han sagde også, at har I set mig, har I også set Faderen, og det vil sige, at Gud som Jesu fader ligner sin søn Jesu.

Svar: Tre steder i Den Nye Aftale bruges udtrykket 'kosmisk magt' eller 'kosmiske magter'. En direkte oversættelse fra græsk ville lyde 'denne tidsalders magthavere'. I samtiden var det en udbredt forestilling at rummet mellem jord og himmel var befolket med overjordiske væsner, der var fjendtlige mod menneskene og eventuelt også mod Gud, men som havde stor indflydelse på de jordiske forhold. Den forestilling kommer også til udtryk i de bibelske skrifter.

I Brevet til Efesos 2,2 bruges udtrykket i ental om en leder af disse væsner; der er muligvis tænkt på Satan, men der kan også være tænkt på et andet overjordisk væsen. I 6,12 bruges udtrykket i flertal i en opregning af forskellige kosmiske væsner. I Paulus' Første Brev til Korintherne 2,6 skriver Paulus om den jordiske klogskab som også kan være klogskaben hos 'de kosmiske magter der styrer verden'. I oversættelsen har vi også opfattet dette sted som en henvisning til de overjordiske væsner; en anden mulighed er at opfatte det som en henvisning til de politiske magthavere i verden.

Vi har valgt at oversætte udtrykket 'kosmiske magter' fordi det både udtrykker at disse væsner udøver magt, og udtrykker deres placering i en overjordisk virkelighed. Hvis udtrykket lyder nyreligiøst, er det faktisk tilsigtet da forestillingen om den slags væsner indgik i samtidens forestillingsunivers på samme måde som nyreligiøse forestillinger kan indgå i vores. Det skal understreges, at de 'kosmiske magter' i alle tilfælde står i et modsætningsforhold til Gud og de kristne. Der er således ikke tale om at vi i Den Nye Aftale gør gudsforestillingen nyreligiøs.

Af Geert Hallbäck

Spørgsmål om Bibelen?

Bibelselskabet har en brevkasse, hvor en række eksperter står klar til at besvare dine spørgsmål om Bibelen.

Send dit spørgsmål til spoerg@bibelselskabet.dk.

 

Se ekspertpanelet her.

Guds ABC

En poetisk og humoristisk gendigtning af Bibelens første kapitler
Guds ABC
229,95

Forfatter: Marianne Iben Hansen
Illustrator: Peter Bay Alexandersen
Sidetal: 64 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-915-3
Mål: 20 x 27 cm.