Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 48

Jakob velsigner Efraim og Manasse

Senere fik Josef besked om, at hans far var syg, og han kom sammen med sine to sønner, Manasse og Efraim. Jakob fik at vide, at hans søn Josef var kommet til ham, og Israel samlede sine kræfter og satte sig op i sengen. Jakob sagde til Josef: »Gud den Almægtige viste sig for mig i Luz i Kana'an. Han velsignede mig og sagde til mig: Jeg vil gøre dig frugtbar og talrig og gøre dig til en mængde folkeslag. Og jeg vil give dine efterkommere dette land til evig ejendom. De to sønner, du fik her i Egypten, før jeg kom ned til dig, skal nu være mine; Efraim og Manasse skal være mine, ligesom Ruben og Simeon. De børn, du får efter dem, skal være dine; men de skal have navn efter deres to brødre i det land, de får i eje. – Dengang jeg kom fra Paddan, døde Rakel fra mig i Kana'an, et stykke vej fra Efrat, og der begravede jeg hende, ved vejen til Efrat.« Efrat er det samme som Betlehem.

Da Israel så Josefs sønner, sagde han: »Hvem er det?« Josef svarede: »Det er de sønner, som Gud har givet mig her.« Da sagde Israel: »Kom hen til mig med dem, så jeg kan velsigne dem.« Israels øjne var svækkede af alderdom, så han ikke kunne se. Josef førte dem hen til ham, og Israel kyssede dem og omfavnede dem. Så sagde han til Josef: »Jeg havde ikke troet, jeg skulle få dig at se igen, og nu har Gud endda ladet mig se dit afkom.« Derpå tog Josef dem ned fra hans knæ og kastede sig til jorden.

Josef tog nu sine to sønner i hånden, Efraim i sin højre hånd, så han stod til venstre for Israel, og Manasse i sin venstre, så han stod til højre for Israel, og så førte han dem hen til ham. Israel rakte sin højre hånd frem og lagde den på Efraims hoved, skønt han var den yngste, og sin venstre hånd lagde han på Manasses hoved; han krydsede sine hænder. Men Manasse var jo den førstefødte. Så velsignede han Josef:

»Den Gud, for hvis ansigt

mine fædre Abraham og Isak vandrede,

den Gud, som har været min hyrde

fra min fødsel til i dag,

den engel, som har udfriet mig fra alt ondt,

skal velsigne drengene.

De skal kaldes med mit navn

og med mine fædre Abrahams og Isaks navne,

og de skal blive talrige i landet.«

Da Josef så, at hans far havde lagt sin højre hånd på Efraims hoved, blev han bekymret og greb sin fars hånd for at flytte den fra Efraims hoved over på Manasses. Josef sagde til sin far: »Det er forkert, far! Det er ham her, der er den førstefødte, læg din højre hånd på hans hoved.« Men det ville hans far ikke. Han sagde: »Jeg ved det, min søn, jeg ved det. Også han skal blive til et folk; også han skal blive stor. Men hans yngre bror skal blive større end han, og hans efterkommere skal blive til en mængde folkeslag.« Den dag velsignede han dem og sagde:

»Med dit navn skal Israel velsigne og sige:

Gud gøre dig som Efraim og Manasse.«

Sådan satte han Efraim foran Manasse!

Israel sagde til Josef: »Jeg skal snart dø, men Gud vil være med jer og bringe jer tilbage til jeres fædres land. Jeg giver dig frem for dine brødre den bjergryg, jeg tog fra amoritterne med mit sværd og min bue.«

Krydshenvisning:

1 Mos 28,12-19

Krydshenvisning:

ApG 7,5

Krydshenvisning:

1 Mos 41,50-52

Krydshenvisning:

1 Mos 35,16-19

Krydshenvisning:

1 Mos 37,33 37,35 45,26

Krydshenvisning:

Hebr 11,21

Krydshenvisning:

1 Mos 31,11 32,25-30

Krydshenvisning:

4 Mos 1,33 1,35

5 Mos 33,17

Krydshenvisning:

Hebr 11,21