Bibelen online

Apostlenes Gerninger Kapitel 21

Rejsen fra Milet til Jerusalem

Da vi havde revet os løs fra dem, afsejlede vi, holdt lige kurs og nåede Kos; næste dag kom vi til Rhodos og derfra til Patara. Og da vi havde fundet et skib, der skulle over til Fønikien, gik vi om bord og afsejlede. Men da vi havde fået Cypern i sigte og var kommet syd om øen, sejlede vi mod Syrien og kom i havn i Tyrus, for dér skulle skibet losse. Vi opsøgte disciplene og blev dér i syv dage. Tilskyndet af Ånden sagde de til Paulus, at han ikke skulle rejse op til Jerusalem. Da vi havde tilbragt dagene dér, brød vi op og rejste videre; og de fulgte os alle sammen på vej med kvinder og børn, helt ud af byen. Dér knælede vi ned på stranden og bad. Så sagde vi farvel til hinanden, og vi gik om bord i skibet, mens de vendte hjem til deres eget.

Fra Tyrus nåede vi til Ptolemais, og dermed endte sørejsen. Vi hilste på brødrene og blev hos dem en dag over. Den næste dag rejste vi videre og kom til Cæsarea, hvor vi tog ind og boede hos evangelisten Filip, som var en af de syv. Han havde fire døtre, som var jomfruer, og som profeterede.

Vi havde været der i flere dage, da der kom en profet fra Judæa, som hed Agabos. Han kom hen til os og tog Paulus' bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: »Dette siger Helligånden: Sådan skal jøderne i Jerusalem binde den mand, som ejer dette bælte, og de skal overgive ham i hedningers hænder.« Da vi hørte dette, bad både vi og folk dér på stedet Paulus om ikke at rejse op til Jerusalem. Men Paulus svarede: »Hvorfor græder I og gør mit hjerte bedrøvet? Jeg er ikke blot rede til at blive bundet, men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesu navns skyld.« Da han ikke kunne overtales, blev vi rolige og sagde: »Herrens vilje ske!«

Efter disse dage gjorde vi os færdige og rejste op til Jerusalem. Sammen med os rejste også nogle disciple fra Cæsarea; de skulle føre os til Mnason, som var fra Cypern og længe havde været discipel. Ham skulle vi bo hos.

Mødet med Jakob og de ældste

Da vi kom til Jerusalem, tog brødrene glade imod os. Næste dag gik Paulus sammen med os hen til Jakob, hvor alle de ældste kom til stede; og han hilste på dem og gjorde i enkeltheder rede for, hvad Gud gennem hans tjeneste havde gjort blandt hedningerne.

Da de hørte det, lovpriste de Gud og sagde til Paulus: »Broder, du ser, hvor mange tusinde jøder der er blevet troende, og de brænder alle af iver for loven. Men de har hørt om dig, at du lærer alle de jøder, der bor blandt hedningerne, frafald fra Moses ved at sige, at de ikke skal omskære deres børn og heller ikke leve efter jødisk skik. Hvad gør vi nu? Man vil under alle omstændigheder få at høre, at du er kommet. Gør derfor det, vi foreslår dig: Vi har her fire mænd, som har aflagt et løfte. Tag dem med og lad dig rense sammen med dem, og betal udgifterne for dem, så de kan lade deres hoved rage. Så vil alle forstå, at der ikke er noget om det, de har hørt om dig, men at du selv lever efter loven og overholder den. Men om de hedninger, der er blevet troende, har vi udsendt en skrivelse med bestemmelse om, at de skal vogte sig for kød, der ofres til afguder, og for blod og for kød af kvalte dyr og for utugt.«

Paulus tog så den følgende dag mændene med sig og lod sig rense sammen med dem. Derefter gik han til templet og meddelte tidspunktet for renselsesdagenes afslutning, så offeret kunne bringes for hver enkelt af dem.

Urolighederne på tempelpladsen

Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra provinsen Asien øje på Paulus på tempelpladsen. De bragte hele folkeskaren i uro og greb fat i Paulus og råbte: »Israelitter, kom og hjælp! Her er den mand, som med sin lære alle vegne og over for alle er imod folket og loven og dette sted. Og han har ovenikøbet taget grækere med til templet og vanhelliget dette hellige sted.« De havde nemlig tidligere set Trofimos fra Efesos sammen med Paulus ude i byen, og de troede, at han havde taget ham med til templet. Hele byen kom i bevægelse, folk stimlede sammen, greb fat i Paulus og slæbte ham bort fra templet, og portene blev straks lukket.

Da de ville til at slå ham ihjel, gik der melding op til kommandanten for garnisonen om, at hele Jerusalem var i oprør. Han fik straks fat i soldater og officerer og skyndte sig ned til dem. Ved synet af kommandanten og soldaterne holdt folk op med at slå Paulus. Da kommandanten kom derhen, lod han Paulus gribe og befalede, at han skulle lægges i to lænker. Så spurgte han, hvem Paulus var, og hvad han havde gjort. Men nogle i skaren råbte ét, andre noget andet. På grund af larmen kunne han ikke få noget sikkert at vide og befalede så, at Paulus skulle føres ind i borgen. Men da Paulus nåede hen til trappen, måtte han bæres af soldaterne, fordi skaren pressede voldsomt på. Hele folkemængden fulgte nemlig med og råbte: »Væk med ham!«

Lige da man skulle til at føre Paulus ind i borgen, spørger han kommandanten: »Må jeg sige noget til dig?« Han svarede: »Kan du græsk? Er du da ikke den egypter, som for en tid siden gjorde oprør og førte de fire tusind sikariere ud i ørkenen?« Paulus sagde: »Jeg er jøde fra Tarsus i Kilikien, borger i en ikke ukendt by. Jeg beder dig, tillad mig at tale til folket.« Det tillod kommandanten, og stående på trappen gav Paulus med hånden tegn til folket. Da der blev stilhed, talte han til dem på hebraisk og sagde:

Krydshenvisning:

ApG 20,36

Krydshenvisning:

ApG 6,5 8,40

Ef 4,11

Krydshenvisning:

ApG 11,28

Krydshenvisning:

ApG 20,22-23

Krydshenvisning:

Matt 16,22

Krydshenvisning:

ApG 20,24

Krydshenvisning:

Luk 22,42

Krydshenvisning:

ApG 15,13

Gal 1,19

Krydshenvisning:

ApG 14,27 15,4

Krydshenvisning:

ApG 15,1

Rom 10,2

Krydshenvisning:

ApG 16,3

Krydshenvisning:

4 Mos 6,2-21

ApG 18,18

Krydshenvisning:

ApG 16,3

1 Kor 9,20

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Ez 44,7

ApG 6,13

Krydshenvisning:

ApG 20,4

2 Tim 4,20

Krydshenvisning:

Luk 23,18

ApG 22,22