Bibelen online

Paulus' Brev til Galaterne Kapitel 1

Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra de døde, og alle brødrene, der er hos mig.

Til menighederne i Galatien.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus, som gav sig selv hen for vore synder for at rive os ud af den nuværende onde verden, efter Guds, vor Faders, vilje! Ham være ære i evighedernes evigheder! Amen.

Forundring over frafaldet fra evangeliet

Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium end det, I tog imod, forbandet være han.

Paulus' apostelkald

Er det nu mennesker, jeg vil have på min side, eller Gud? Eller søger jeg at være mennesker til behag? Var det stadig mennesker, jeg ville være til behag, var jeg ikke Kristi tjener. For jeg gør jer bekendt med, brødre, at det evangelium, som er blevet forkyndt af mig, ikke er menneskeværk. Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.

I har jo hørt om, hvordan jeg tidligere levede i jødedommen, at jeg til overmål forfulgte Guds kirke og ville udrydde den. Jeg gik videre i jødedommen end mange jævnaldrende i mit folk og brændte mere af iver for mine fædrene overleveringer. Men da Gud, der havde udset mig fra moders liv og kaldet mig ved sin nåde, besluttede at åbenbare sin søn for mig, for at jeg skulle forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, rådførte jeg mig ikke først med nogen af kød og blod, og jeg drog heller ikke op til Jerusalem til dem, der var apostle før mig, men drog til Arabien og vendte siden tilbage til Damaskus. Dernæst, efter tre års forløb, drog jeg op til Jerusalem for at træffe Kefas, og jeg blev hos ham i fjorten dage; men andre af apostlene så jeg ikke, kun Jakob, Herrens bror. Jeg tager Gud til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn! Dernæst tog jeg til Syrien og Kilikien. Jeg var personlig ukendt for Kristi menigheder i Judæa; de havde bare hørt om, at han, der før forfulgte os, nu forkynder den tro, han tidligere ville udrydde, og de priste Gud for mig.

Krydshenvisning:

Gal 1,12

Tit 1,3

Krydshenvisning:

ApG 16,6 18,23

Krydshenvisning:

Gal 2,20

Ef 5,25

Tit 2,14

1 Joh 5,19

Krydshenvisning:

2 Kor 11,4

Gal 5,8

Krydshenvisning:

ApG 15,1 15,24

Krydshenvisning:

1 Kor 16,22

Krydshenvisning:

1 Thess 2,4

Krydshenvisning:

1 Kor 15,1 15,3

Krydshenvisning:

1 Kor 11,23

1 Thess 2,13

Krydshenvisning:

ApG 8,3 9,1-3

1 Tim 1,13

Krydshenvisning:

ApG 22,3

Fil 3,6

Krydshenvisning:

Jer 1,5

ApG 9,15 13,2

Rom 1,1

Krydshenvisning:

Matt 16,17

ApG 26,16-18

Gal 2,7

Ef 3,8

Krydshenvisning:

ApG 9,26-30

Joh 1,42

Krydshenvisning:

Matt 13,55

ApG 15,13

Gal 2,9

Jak 1,1

Krydshenvisning:

Rom 9,1

2 Kor 1,23

Krydshenvisning:

ApG 9,30

Krydshenvisning:

ApG 9,21