Bibelen online

Apostlenes Gerninger Kapitel 15

Apostelmødet i Jerusalem

Der kom nu nogle folk ned fra Judæa og ville belære brødrene: »Hvis I ikke omskæres efter Moses' skik, kan I ikke blive frelst.« Da det førte til strid og ikke så lidt diskussion mellem Paulus og Barnabas og disse folk, besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og de ældste i Jerusalem for at tale om dette stridsspørgsmål. De blev så udstyret til rejsen af menigheden og tog gennem Fønikien og Samaria; her fortalte de om hedningernes omvendelse og vakte stor glæde hos alle brødrene. Da de kom til Jerusalem, blev de modtaget af menigheden og apostlene og de ældste og fortalte om alt, hvad Gud havde gjort mod dem. Men nogle troende fra farisæernes parti rejste sig og sagde: »Man bør omskære dem og pålægge dem at holde Moseloven.« Apostlene og de ældste trådte sammen for at drøfte denne sag.

Efter megen diskussion rejste Peter sig og sagde: »Brødre, I ved, at Gud for længe siden blandt jer udvalgte mig, for at hedningerne af min mund skulle høre evangeliets ord og komme til tro. Og Gud, som kender hjerterne, har bekræftet det ved at give dem Helligånden ligesom os. Og han har ikke gjort forskel på os og dem, idet han har renset deres hjerter ved troen. Hvorfor udæsker I da Gud ved at lægge et åg på disciplenes nakke, som hverken vore fædre eller vi har magtet at bære? Men vi tror, at vi bliver frelst ved Herren Jesu nåde på samme måde som de.«

Hele forsamlingen tav stille og lyttede, mens Barnabas og Paulus fortalte om alle de tegn og undere, som Gud havde gjort blandt hedningerne gennem dem.

Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. Og det stemmer overens med profeternes ord, sådan som der står skrevet: ›Derefter vender jeg tilbage og genopbygger Davids faldne hytte; jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den, så at de øvrige mennesker kan søge Herren, alle de folk, som mit navn er nævnt over, siger Herren, som har gjort dette kendt fra evighed af.‹ Derfor mener jeg, at vi ikke skal skabe vanskeligheder for de hedninger, der vender om til Gud, men skrive til dem, at de skal holde sig fra besmittelse med afguder og fra utugt og fra kød af kvalte dyr og fra blod. For Moses har fra gammel tid sine forkyndere i alle byer og læses op i synagogerne hver eneste sabbat.«

Så besluttede apostlene og de ældste sammen med hele menigheden at udvælge nogle af dens mænd og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. Det blev Judas, der kaldtes Barsabbas, og Silas, som var ledende mænd blandt brødrene. De fik denne skrivelse med: »Apostlene og de ældste, jeres brødre, hilser vore brødre af hedensk herkomst i Antiokia og Syrien og Kilikien. Vi har hørt, at der er kommet nogle fra os, som har forvirret jer og foruroliget jer med deres ord; men vi har ikke givet dem noget påbud. Derfor har vi i enighed besluttet at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vor kære Barnabas og Paulus. Det er mænd, som har vovet deres liv for vor Herre Jesu Kristi navn. Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan fortælle jer det samme. For Helligånden og vi har besluttet ikke at lægge nogen anden byrde på jer end dette nødvendige, at I skal holde jer fra kød, der ofres til afguder, og fra blod og fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Ved at holde jer fri af det handler I ret. Lev vel!« Så blev de sendt af sted, og de kom til Antiokia, hvor de samlede hele menigheden og overrakte brevet. Da de havde læst det, blev der glæde over denne formaning. Judas og Silas, der selv var profeter, talte mange formanende ord til brødrene og styrkede dem. Og da de havde været der en tid, lod brødrene dem drage med fred tilbage til dem, der havde udsendt dem. Dog besluttede Silas at blive dér. Men Paulus og Barnabas blev i Antiokia, hvor de sammen med mange andre underviste og forkyndte Herrens ord.

Uenigheden mellem Barnabas og Paulus

Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: »Lad os vende tilbage og besøge brødrene i alle de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord, og se, hvordan de har det.« Barnabas ville også tage Johannes, som kaldtes Markus, med, men Paulus fandt det ikke rigtigt at tage en med, der havde forladt dem i Pamfylien og ikke deltaget i arbejdet sammen med dem. Det førte til bitter uenighed, så deres veje skiltes. Barnabas tog Markus med og sejlede til Cypern, men Paulus valgte Silas, og efter at brødrene havde overgivet ham til Herrens nåde, tog han af sted. Han rejste gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne.

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

1 Mos 17,10

3 Mos 12,3

Gal 5,2

Fil 3,3

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Gal 2,1

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

ApG 14,27

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

ApG 11,18

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

1 Krøn 28,9

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

ApG 10,34

Rom 3,29-30

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Matt 23,4

Gal 5,1

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Rom 3,24

Gal 2,16

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

ApG 14,3 21,19

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Am 9,11-12

Jer 12,15

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Am 9,11-12

Es 45,21

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Es 45,21

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

1 Mos 9,4

2 Mos 34,15

1 Kor 10,14 10,20-21

Åb 2,14 2,20

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

ApG 13,14-15

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Gal 1,7

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

ApG 5,32

Krydshenvisning:

Gal 2,1-10

Krydshenvisning:

ApG 13,1

Note:

Verset findes ikke i de ældste håndskrifter.

Krydshenvisning:

Kol 4,10

Filem 24

2 Tim 4,11

1 Pet 5,13

Krydshenvisning:

ApG 13,13

Krydshenvisning:

ApG 14,26