Bibelen online

Dommerbogen Kapitel 5

Deboras sejrssang

Den dag sang Debora og Barak, Abinoams søn:

Israels høvdinge gjorde sig klar til kamp,

folket mødte villigt frem,

pris Herren!

Hør, I konger, lyt, I fyrster!

Jeg vil synge for Herren,

ja, lovsynge Herren,

Israels Gud.

Herre, da du drog ud fra Se'ir,

da du skred frem fra Edoms land,

skælvede jorden, himlen dryppede af regn,

ja, skyerne dryppede af vand.

Bjergene rystede foran Herren,

Sinajs Herre,

foran Herren, Israels Gud.

I Anats søn Shamgars dage,

i Jaels dage, lå vejene øde hen,

de vejfarende fulgte stier,

langt fra alfarvej;

landsbyerne lå øde hen,

de lå øde hen i Israel.

Indtil du, Debora, stod frem,

stod frem som en moder i Israel,

så man hverken skjold eller lanse

hos de fyrre tusind i Israel

– de valgte nye guder,

de ikke før havde kendt.

Mit hjerte slår for Israels herskere,

for de frivillige i folket,

pris Herren!

I, som rider på hvide æsler,

I, som sidder på sadeltæpper,

I, som færdes på vejene, syng!

Hør dem, der fordeler vand ved vandingsstederne,

de synger om Herrens retfærdighed,

hans retfærdighed mod Israels landsbyer.

– Da drog Herrens folk ned til portene. –

Vågn op, vågn op, Debora,

vågn op, vågn op, bryd ud i sang!

Rejs dig, Barak,

tag dem til fange, Abinoams søn!

De, der var tilbage, drog ned som vældige krigere,

Herrens folk drog ned som helte.

Fra Efraim, med rod i Amalek,

fulgte de dig, Benjamin, med dine folk.

Fra Makir drog herskerne ned,

fra Zebulon de, der bærer herskerstav.

Høvdingene i Issakar sluttede op om Debora,

Issakar fulgte efter Barak ned på sletten.

Ved Rubens bække

betænkte de sig længe.

Hvorfor sad du i kvægfolden

og lyttede til hyrdernes fløjter?

Ved Rubens bække

betænkte de sig længe.

Gilead blev på den anden side af Jordan.

Hvorfor tog Dan hyre på skibene?

Asher blev siddende ved havets kyst,

han blev ved sine vige.

Zebulon var et folk, der satte livet på spil,

ligesom Naftali, på landets højdedrag.

Kongerne kom, de kæmpede;

da kæmpede Kana'ans konger

i Ta'anak, ved Megiddos vandløb,

men de tog ikke sølv som bytte.

Fra himlen kæmpede stjernerne,

fra deres baner kæmpede de mod Sisera.

Kishonbækken rev ham bort,

Kishonbækken, den ældgamle bæk.

– Min sjæl, træd frem med styrke! –

Da hamrede hingstenes hove,

i galop, i galop løb de bort.

Forband Meroz, sagde Herrens engel,

forband dog dens indbyggere!

De kom ikke Herren til hjælp,

kom ikke Herren til hjælp som helte.

Velsignet blandt kvinder være Jael,

kenitten Hebers hustru,

velsignet blandt kvinder i telte.

Han bad om vand,

hun gav ham mælk,

hun bragte tykmælk

i en kostbar skål.

Hun rakte hånden ud efter en teltpløk

og greb en hammer med højre hånd.

Hun hamrede pløkken i Sisera,

kløvede hans hoved,

knuste og gennemborede hans tinding.

Han segnede for hendes fødder,

faldt og blev liggende;

for hendes fødder segnede han og faldt.

Der, hvor han segnede,

lå han, stendød!

Siseras mor kigger ud ad vinduet,

hun råber gennem vinduesgitteret:

»Hvorfor kommer hans vogn dog ikke?

Hvor er larmen fra hans stridsvogne?«

Den klogeste af hendes damer svarer hende,

og hun bifalder hendes svar:

»De har nok taget bytte og deler det,

en pige eller to til hver,

bytte af farvet klæde til Sisera,

bytte af farvet klæde,

et broget klæde eller to

om halsen på ham, der tog bytte.«

Sådan går alle dine fjender til grunde, Herre.

Men de, der elsker ham, bliver, som når solen står op i sin vælde.

Derefter havde landet ro i fyrre år.

Krydshenvisning:

5 Mos 33,2

Sl 68,8-9

Hab 3,3-6

Krydshenvisning:

2 Mos 19,18

Krydshenvisning:

Dom 3,31 4,21

Krydshenvisning:

1 Sam 13,19 13,22

Krydshenvisning:

Jos 17,1

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Dom 4,15

2 Mos 14,25

Jos 10,14

Krydshenvisning:

Dom 4,17-22

Krydshenvisning:

Dom 4,19

Krydshenvisning:

5 Mos 6,5

Matt 13,43