Bibelen online

Ezras Bog Kapitel 9

Ezras bodsklage

Da de var færdige med det, kom stormændene til mig og sagde: »Folket Israel og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra folkene fra andre lande og deres afskyelige handlinger; det drejer sig om kana'anæerne, hittitterne, perizzitterne, jebusitterne, ammonitterne, moabitterne, egypterne og amoritterne. For de selv og deres sønner har giftet sig med deres døtre, så den hellige slægt har blandet sig med folkene fra andre lande. Og stormændene og fyrsterne har været de første til denne troløshed.«

Da jeg hørte det, flængede jeg mine klæder og min kappe, og jeg rev hår og skæg af og sad stiv af rædsel. Alle de, der skælvede for Israels Guds ord mod troløsheden hos dem, der havde været i landflygtighed, samledes omkring mig; men jeg sad stiv af rædsel til aftenofferets tid. Ved aftenofferets tid rejste jeg mig fra min bodsøvelse i mine flængede klæder og kappe; jeg faldt på knæ og bredte mine hænder ud mod Herren min Gud og sagde: »Min Gud! Fuld af skam og skændsel løfter jeg mit ansigt mod dig, min Gud, for vore synder er vokset os over hovedet, og vor skyld når til himlen. Lige siden vore fædres tid har vor skyld været stor, og på grund af vore synder er vi, vores konger og vores præster, blevet overgivet til andre landes konger, til sværd, fangenskab, udplyndring og skam, og sådan er det den dag i dag. Men nu har vi et kort stykke tid haft den nåde fra Herren vor Gud, at han har ladet nogle få af os overleve og ladet os slå teltpløkken i på sit hellige sted, så vor Gud har givet vores øjne lys og givet os en smule livskraft i vores trældom. Selv om vi er trælle, har vor Gud ikke svigtet os i vores trældom, men har skaffet os velvilje hos perserkongerne, så vi fik kræfter til at genopbygge vor Guds hus og genrejse dets ruiner, så vi fik et gærde i Juda og Jerusalem.

Vor Gud, hvad skal vi nu sige efter dette? For vi har svigtet de befalinger, du gav gennem dine tjenere, profeterne, da du sagde: Det land, I skal ind og tage i besiddelse, er et urent land på grund af de fremmede folks urenhed med de afskyelige handlinger, som de i deres urenhed har fyldt det med fra ende til anden. Derfor må I ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke lade jeres sønner gifte sig med deres døtre. I må aldrig nogen sinde tilstræbe deres velfærd og lykke, for at I kan være stærke og nyde landets goder og lade det gå i arv til jeres sønner til evig tid. Og med alt det, der er kommet over os på grund af vore onde gerninger og vor store skyld, har du, vor Gud, skånet os mere, end vi har fortjent, og givet os disse overlevende her. Skulle vi så på ny overtræde dine bud ved at bringe os i familie med disse afskyelige folk? Ville du da ikke blive så vred på os, at du ville tilintetgøre os, så der ikke blev nogen overlevende tilbage? Herre, Israels Gud, du er retfærdig; vi er i dag tilbage som overlevende. Nu står vi foran dig i al vor skyld; ingen kan bestå for dit ansigt på grund af dette.«

Krydshenvisning:

Ezra 3,3

Krydshenvisning:

Neh 13,23 13,25

5 Mos 7,3

Dom 3,6

Krydshenvisning:

Dan 9,8

Krydshenvisning:

3 Mos 18,24-25

Krydshenvisning:

2 Mos 34,11-16

5 Mos 7,2-4