Bibelen online

Jeremias' Bog Kapitel 50

Babylons kommende undergang og de landflygtiges hjemvenden

Det ord, Herren talte ved profeten Jeremias mod Babylonien, kaldæernes land:

Fortæl det blandt folkene, forkynd det,

rejs banner og forkynd det,

læg ikke skjul på noget! Sig:

Babylon er indtaget!

Bel er blevet til skamme,

Marduk grebet af rædsel;

dens gudebilleder er blevet til skamme,

møgguderne grebet af rædsel.

For et folk fra nord rykkede frem mod byen

og lagde landet øde.

Ingen bor i det,

både mennesker og dyr er flygtet bort.

I de dage og til den tid,

siger Herren,

skal israelitterne komme hjem

og judæerne sammen med dem;

grædende skal de vandre

og søge Herren deres Gud.

De søger til Zion

og vender sig mod det:

Kom, lad os slutte os til Herren

i en evig pagt, som aldrig bliver glemt.

Mit folk var vildfarne får,

deres hyrder førte dem vild på afveje i bjergene;

de strejfede om, over bjerg og høj,

og glemte deres hvileplads.

Alle, der traf på dem, åd dem;

deres fjender sagde: Vi er uden skyld,

for de har syndet mod Herren.

Herren er deres rette græsgang, deres fædres håb.

Flygt fra Babylonien,

fra kaldæernes land!

Drag ud

som bukke i spidsen for småkvæget!

For jeg vækker en hær af vældige folk

og fører den op mod Babylonien

fra Nordens land;

de tager opstilling mod det,

derfra bliver det erobret.

Deres pile er som en dygtig krigers,

de vender ikke umættede hjem.

Kaldæa bliver til bytte,

alle, der plyndrer dem, bliver mætte,

siger Herren.

I glæder jer, I jubler,

I, der plyndrede min ejendom;

I springer omkring som kvier på græs,

I vrinsker som hingste.

Men nu bliver jeres moder dybt beskæmmet,

hun, der fødte jer, bliver til spot:

Se, hun bliver det sidste blandt folkene,

en tør og øde ørken.

Fordi Herren er vred, skal ingen bo der,

det hele bliver en ødemark.

Alle, der kommer forbi, gyser over Babylon

og pifter hånligt over alle dens sår.

Alle I bueskytter,

tag opstilling mod Babylon på alle sider;

skyd mod den, spar ikke på pilene,

for den har syndet mod Herren.

Opløft krigsråb mod den fra alle sider!

Den overgiver sig, tårnene styrter sammen,

murene jævnes med jorden.

Dette er Herrens hævn, tag hævn over den;

gør mod den, hvad den selv har gjort!

Udryd i Babylon den, der sår,

og den, der svinger seglen i høsttiden!

Bort fra det ødelæggende sværd

vender de sig, hver til sit folk,

de flygter, hver til sit land.

Israel var spredt som får,

der jages fra hinanden af løver.

Først åd assyrerkongen det, og nu har babylonerkongen Nebukadnesar gnavet benene. Derfor siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg vil straffe Babylons konge og hans land, som jeg straffede Assyriens konge.

Jeg bringer Israel tilbage til dets græsgang,

de skal græsse på Karmel og i Bashan;

i Efraims og Gileads bjergland

skal de blive mætte.

I de dage og til den tid, siger Herren, skal man søge Israels skyld, men den er der ikke, og Judas synder, men de findes ikke, for jeg tilgiver dem, jeg lod tilbage.

Ryk frem

mod landet Meratajim

og mod indbyggerne i Pekod!

Slå dem ned, og læg band på dem med sværdet, siger Herren,

gør, som jeg har befalet dig!

Der lyder krigslarm i landet,

et vældigt nederlag.

Ak, hammeren, der ramte hele jorden,

er brækket og brudt!

Ak, Babylon er lagt øde

blandt folkene!

Jeg satte fælder for dig, Babylon,

og før du vidste af det, var du fanget.

Du blev grebet og fanget til sidst,

fordi du udfordrede Herren.

Herren har åbnet sit våbenkammer

og taget sin harmes våben frem;

for Herren, Hærskarers Herre, har et arbejde at gøre

i kaldæernes land.

Ryk ind i landet alle vegne fra,

luk op for lagrene!

Dyng det op som korn, og læg band på det,

lad intet blive tilovers.

Slå alle landets tyre ned,

de skal komme ned og blive slagtet.

Ve dem! Deres dag er kommet,

straffens tid er inde.

Hør! Flygtningene og de undslupne

fra Babylon

forkynder nu på Zion

Herren vor Guds hævn,

hævnen for hans tempel.

Kald bueskytterne sammen mod Babylon,

alle dem, der spænder bue!

I skal belejre den fra alle sider,

ingen må undslippe!

Gengæld byen dens gerning,

gør mod den alt, hvad den har gjort!

For den var overmodig mod Herren,

mod Israels Hellige.

Derfor ligger dens unge mænd faldne på torvene,

alle krigerne omkommer den dag,

siger Herren.

Nu kommer jeg imod dig, du overmodige,

siger Herren, Hærskarers Herre;

din dag er kommet,

straffens tid er inde.

Den overmodige snubler og falder,

og ingen rejser ham op.

Jeg stikker ild på hans byer,

den fortærer alt omkring ham.

Dette siger Hærskarers Herre:

Israelitterne er undertrykt

tillige med judæerne;

deres fangevogtere holder dem tilbage,

de vil ikke lade dem gå.

Han, der udfrier dem, er stærk,

Hærskarers Herre er hans navn.

Han fører selv deres sag;

han skaffer jorden ro

og får Babylons indbyggere til at skælve.

Et sværd er vendt mod kaldæerne, siger Herren,

mod Babyloniens indbyggere,

mod dets stormænd og vismænd;

et sværd mod orakelpræsterne, så de handler som tåber,

et sværd mod dets krigere,

så de bliver bange;

et sværd mod dets heste og vogne

og mod den brogede flok i landet,

så de bliver som kvinder.

Et sværd mod dets skatkamre,

så de bliver udplyndret;

et sværd mod vandet,

så det tørrer ud!

For det er et land med gudebilleder,

de er stolte af deres rædselsvækkende afguder.

Derfor skal ørkendyr og hyæner bo der,

strudse skal slå sig ned.

Aldrig mere skal nogen bo der,

i al evighed skal ingen leve der.

Det skal gå, som da Gud ødelagde Sodoma

og Gomorra og deres naboer,

siger Herren;

ingen skal bo der,

intet menneske skal slå sig ned.

Se, et folk kommer fra nord,

et vældigt folk;

mægtige konger bryder op

fra jordens fjerneste egne.

De er bevæbnet med buer og krumsværd,

de er grusomme og ubarmhjertige,

de larmer som havet,

de rider på heste;

de rykker frem som krigere til kamp

imod dig, Babylons datter.

Babylons konge hører rygtet om dem,

hans hænder synker,

han gribes af angst,

af veer som en fødende kvinde.

Som en løve dukker op

fra Jordans tætte krat på den frodige græsgang,

vil jeg i et nu jage dem bort

og udse mig den bedste vædder til bytte.

For hvem er som jeg? Hvem kan kræve mig til regnskab?

Hvem er den hyrde, der kan holde stand mod mig?

Hør derfor den plan,

Herren har lagt mod Babylonien,

det, han har udtænkt

mod kaldæernes land!

Selv de mindste af fårene slæbes bort,

græsgangene må skælve derved.

Ved råbet: Babylon er erobret!

ryster jorden,

der høres skrig blandt folkene.

Krydshenvisning:

Es 46,1

Krydshenvisning:

Es 46,1

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 31,9

Krydshenvisning:

Jer 32,40

Krydshenvisning:

Jer 23,1

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 51,6 51,45

Es 48,20

Åb 18,4

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 49,17 51,37

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sl 137,8

Åb 18,2 18,6

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Kong 19,35

Krydshenvisning:

Mika 7,14

Krydshenvisning:

Jer 33,7-8

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 51,20

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 51,11

Krydshenvisning:

Jer 51,5

Krydshenvisning:

Jer 49,26

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Es 14,7

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 51,30

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 49,18

Krydshenvisning:

Jer 1,14

Krydshenvisning:

Jer 6,23

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jer 49,19-21

Jer 4,7

Krydshenvisning:

Jer 49,19-21

Krydshenvisning:

Jer 49,19-21

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning: