Bibelen online

Anden Kongebog Kapitel 19

Da kong Hizkija hørte det, flængede han sine klæder, klædte sig i sæk og gik ind i Herrens tempel. Så sendte han hofchefen Eljakim og statsskriveren Shebna sammen med præsternes ældste, klædt i sæk, til profeten Esajas, Amos' søn. De skulle sige til ham: »Dette siger Hizkija: Denne dag er nødens, straffens og vanærens dag. Barnet er nået frem til livmodermunden, men der er ikke kraft nok til fødslen! Måske har Herren din Gud hørt alt, hvad kommandanten har sagt. Hans herre, Assyriens konge, sendte ham for at spotte den levende Gud; men Herren din Gud skal straffe ham for de ord, Herren din Gud har hørt. Nu skal du rette en bøn til ham for den rest, der er tilbage.«

Da kong Hizkijas folk kom til Esajas, sagde han til dem: »Sådan skal I sige til jeres herre: Dette siger Herren: Du skal ikke frygte for de ord, du har hørt assyrerkongens folk håne mig med. Jeg vil indgive ham en ånd, så han hører noget, der får ham til at vende tilbage til sit land. Så vil jeg lade ham falde for sværdet i hans eget land.«

Kommandanten var vendt tilbage og havde mødt assyrerkongen, der var ved at angribe Libna; han havde hørt, at kongen var brudt op fra Lakish.

Så hørte han, at Nubiens konge, Tirhaka, var på vej for at angribe ham, og han sendte igen bud til Hizkija med denne besked: »Dette skal I sige til Judas konge Hizkija: Lad ikke din Gud, som du stoler på, forføre dig, så du siger: Jerusalem bliver ikke givet i Assyriens konges hænder. Du må have hørt, hvordan Assyriens konger har lagt band på alle landene. Skulle du så blive reddet? Blev de folk, som mine fædre ødelagde, reddet af deres guder, folkene i Gozan, i Karan, Resef eller indbyggerne fra Eden, som er i Telassar? Hvor er Hamats konge, Arpads konge eller kongerne over Lair, Sefarvajim, Hena og Ivva?«

Da Hizkija havde modtaget brevet af sendebudene og havde læst det, gik han op i Herrens tempel og bredte det ud for Herrens ansigt. Så bad Hizkija for Herrens ansigt: »Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne! Du alene er Gud over alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden. Vend dit øre til og hør, Herre! Åbn dine øjne og se, Herre! Hør de ord, Sankerib har sendt for at spotte den levende Gud. Sandt er det, Herre, at Assyriens konger har lagt folkene og deres lande øde og kastet deres guder i ilden. Men de var jo ikke guder, kun menneskehænders værk, træ og sten. Derfor kunne de ødelægge dem. Herre vor Gud, frels os fra ham, så alle kongeriger på jorden kan vide, at du, Herre, er den eneste Gud.«

Esajas' profeti mod Sankerib

Så sendte Esajas, Amos' søn, bud til Hizkija: Dette siger Herren, Israels Gud: Du har bedt til mig på grund af Assyriens konge Sankerib, og jeg har hørt dig. Dette er, hvad Herren siger om ham:

Hun foragter dig, hun spotter dig,

jomfruen, Zions datter.

Hun ryster på hovedet ad dig,

Jerusalems datter.

Hvem er det, du hånede og spottede?

Hvem er det, du råbte op imod?

Du løftede øjnene mod himlen,

mod Israels Hellige!

Gennem dine sendebud spottede du Herren!

Du sagde:

»Med mine mange vogne

drog jeg op på de højeste bjerge,

langt op i Libanon.

Jeg fældede de højstammede cedre,

de prægtigste enebærtræer.

Jeg nåede frem til det højeste sted,

til træerne i Libanons have.

I det fremmede gravede jeg brønde og drak vandet;

hvor jeg satte min fod,

udtørrede jeg alle Egyptens kanaler.«

Har du ikke hørt det for længe siden?

Jeg har udført det nu,

i ældgamle dage formede jeg det;

nu har jeg ladet det ske.

Du gjorde befæstede byer til stendynger.

Deres indbyggere stod magtesløse,

grebet af rædsel og skam.

De blev som planter på marken,

som grønne vækster,

som græs på tage,

der svides af østenvinden.

Jeg ved, om du sætter dig,

om du går, og om du kommer.

Fordi du raser imod mig,

fordi dit brøl har nået mit øre,

giver jeg dig ring i næsen

og bidsel i munden,

jeg fører dig tilbage

ad den vej, du er kommet.

Jerusalems frelse

Dette skal du have som tegn:

I år skal de leve af det, der har sået sig selv,

næste år af det, der gror af sig selv,

men tredje år skal de så og høste,

plante vingårde og spise frugterne.

De overlevende af Judas hus, de som bliver til rest,

skal igen slå rod forneden og sætte frugt foroven.

Fra Jerusalem kommer en rest,

de overlevende fra Zions bjerg,

Herrens nidkærhed udvirker dette.

Dette siger Herren om Assyriens konge:

Han kommer ikke ind i denne by,

skyder end ikke en pil derind,

går ikke mod den med skjolde

og kaster ikke en vold op omkring den.

Ad den vej, han kom,

skal han vende tilbage;

i denne by kommer han ikke ind,

siger Herren.

Jeg beskytter denne by og frelser den,

for min og min tjener Davids skyld.

Samme nat gik Herrens engel ud, og i assyrernes lejr dræbte han 185.000 mand; da det blev morgen, lå de alle døde. Da brød assyrerkongen Sankerib op og vendte tilbage og blev i Nineve. Men engang han bad i sin gud Nisroks tempel, huggede Adrammelek og Sareser ham ned med sværd. De slap bort til Ararats land, og hans søn Asarhaddon blev konge efter ham.

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

2 Kong 18,35

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

2 Kong 18,30

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

2 Kong 18,33-34

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

2 Mos 25,22

Sl 80,2 146,6

ApG 4,24 14,15

Åb 5,13 10,6 14,7

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Sl 115,4

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Judit 9,14

TilfDan B,22

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Ez 29,4 38,4

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Es 9,6

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

2 Kong 20,6

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

1 Makk 7,41

2 Makk 8,19 15,22

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23

Krydshenvisning:

2 Krøn 32,20-23