Bibelen online

Jobs Bog Kapitel 34

Og Elihu sagde:

Hør mine ord, I vise!

Lyt til mig, I forstandige!

For øret prøver ordene,

ligesom ganen smager på maden.

Lad os finde frem til, hvad der er rigtigt,

lad os sammen erkende, hvad der er godt.

Job har sagt: »Jeg er retfærdig,

men Gud har tilsidesat min ret.

Selv om jeg har ret, står jeg som løgner,

med et uhelbredeligt sår, skønt jeg er uden synd.«

Er der en mand som Job,

én, der drikker spot, som var det vand?

Han slår følge med forbrydere

og har sin gang hos uretfærdige mennesker.

Han påstår jo, at det ikke nytter en mand

at have Gud som ven.

Men hør på mig, I forstandige!

Gud handler aldrig uretfærdigt,

den Almægtige handler aldrig uhæderligt.

Nej, han gengælder mennesket, hvad det har gjort,

han lader manden få igen for sin færden.

Gud handler bestemt ikke uretfærdigt,

den Almægtige fordrejer ikke retten.

Hvem har givet ham ansvaret for jorden?

Hvem har overladt ham hele verden?

Hvis han kun havde tanke for sig selv,

hvis han tog sin livgivende ånd tilbage,

da ville alt levende omkomme,

og mennesket blive til jord igen.

Hvis du har forstand, så hør,

lyt til det, jeg har at sige!

Kan en, der hader retten, være hersker?

Kan du dømme den retfærdige og mægtige skyldig?

Han, som kalder en konge nederdrægtig

og fyrster uretfærdige,

han, som ikke tager parti for stormænd

og ikke udmærker rig for fattig,

fordi de alle er hans hænders værk.

De dør pludseligt, midt om natten,

folk rystes og forsvinder,

mægtige må vige – og det ikke for menneskehånd!

Gud har en mands veje for øje,

han ser hvert skridt, han tager.

Der er hverken mulm eller mørke,

som de onde kan gemme sig i.

Gud behøver ikke fastsætte et tidspunkt,

hvor mennesket skal træde frem for ham i retten;

uden forhør knuser han mægtige mænd

og indsætter andre i deres sted.

Ja, han gennemskuer, hvad de gør,

en nat bringer han ødelæggelse, så de knuses.

Han giver dem stokkeslag i al offentlighed,

som om de var skyldige.

Det er, fordi de veg fra ham

og aldrig gav agt på hans veje;

det fik de svage til at skrige til ham,

han måtte høre de hjælpeløses skrig.

Men hvem kan erklære ham skyldig, hvis han er tavs?

Hvem kan iagttage ham, hvis han skjuler sit ansigt?

Men selv våger han over folket og den enkelte,

så ingen gudløs bliver konge,

og der ikke lægges snarer for folket.

Hvis man siger til Gud:

»Jeg er kommet på afveje, men vil ikke mere volde ondt,

hvad jeg ikke har set, skal du belære mig om,

har jeg begået uret, vil jeg holde op med det,«

mener du så, at han skulle gøre gengæld,

når du viser foragt?

Det er dig, der skal vælge, ikke mig;

så sig, hvad du foretrækker.

Vise mænd, der hører på mig,

forstandige mænd vil sige til mig:

»Job taler ikke med kundskab,

der er ingen indsigt bag hans ord.

Gid Job til stadighed måtte blive ramt af prøvelser!

Han svarer jo som et ondt menneske.

Han føjer nye overtrædelser til sin synd;

han klapper hånligt ad os,

han bruger mange ord imod Gud.«

Krydshenvisning:

Job 12,11

Krydshenvisning:

Job 27,2

Krydshenvisning:

Job 6,4

Krydshenvisning:

Job 15,16

Krydshenvisning:

Sl 1,1

Krydshenvisning:

Job 9,22

Krydshenvisning:

Job 8,3 36,23

Rom 3,5 9,14

Krydshenvisning:

Sl 62,13

Jer 32,19

Rom 2,6

Sir 35,24

Krydshenvisning:

1 Mos 3,19

Sl 104,29

Præd 12,7

Krydshenvisning:

5 Mos 10,17

Rom 2,11

Visd 6,7

Sir 35,16

Krydshenvisning:

Job 31,4

Ordsp 5,21

Krydshenvisning: