Bibelen online

Josvabogen Kapitel 22

Alteret ved Jordan

Derpå kaldte Josva rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme til sig og sagde til dem: »I har holdt alt, hvad Herrens tjener Moses har befalet jer, og I har adlydt mig i alt, hvad jeg har befalet jer. Indtil denne dag har I aldrig svigtet jeres brødre, men holdt Herren jeres Guds bud. Nu har Herren jeres Gud skaffet jeres brødre et sted at bo, sådan som han lovede dem. Vend nu hjem hver til sit i det land, Herrens tjener Moses gav jer i eje på den anden side af Jordan. Men følg omhyggeligt den lov og befaling, Herrens tjener Moses gav jer: I skal elske Herren jeres Gud, vandre ad alle hans veje, holde hans befalinger og holde fast ved ham og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl.« Så tog Josva afsked med dem og sendte dem af sted, og de drog hjem hver til sit.

Moses havde givet halvdelen af Manasses stamme land i Bashan; den anden halvdel havde Josva givet land vest for Jordan, sammen med deres brødre. Da nu Josva tog afsked med dem og sendte dem hjem, sagde han til dem: »Vend hjem hver til sit med stor rigdom og meget gods, sølv og guld, bronze og jern og mange klæder, og del det bytte, I har taget fra jeres fjender, med jeres brødre.« Så forlod rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme israelitterne i Shilo i Kana'an; de drog tilbage til Gilead, det land, de ejede, og hvor de efter Herrens befaling ved Moses var blevet bofaste. Da rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme var kommet til Gelilot ved Jordan i Kana'an, byggede de et anseligt alter dér ved Jordan. Israelitterne hørte, at rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme havde bygget et alter over for Kana'an ved Gelilot ved Jordan på den anden side af israelitternes område; da israelitterne fik det at høre, samledes hele deres menighed i Shilo for at drage i krig mod dem.

Israelitterne sendte Pinehas, præsten Eleazars søn, til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme i Gilead tillige med ti høvdinge, en høvding for hver af Israels stammer; hver af dem var overhoved for sit fædrenehus i Israels stammer. De kom til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme i Gilead og sagde til dem: »Dette siger hele Herrens menighed: Hvad er det dog for en troløshed, I har vist Israels Gud i dag ved at vende jer fra Herren og bygge et alter og gøre oprør mod Herren! Er det ikke nok med den skyld, vi pådrog os ved Peor, og som vi den dag i dag ikke har renset os for? Derfor ramte plagen Herrens menighed. Og alligevel vender I jer fra Herren i dag. Når I nu gør oprør mod Herren, vil han i morgen blive vred på hele Israels menighed. Hvis det land, I ejer, er urent, så gå over til Herrens eget land, hvor Herrens bolig er, og bliv boende blandt os; men gør ikke oprør mod Herren eller mod os ved at bygge jer et andet alter end Herren vor Guds alter. Dengang Akan, Zeras søn, i troløshed forgreb sig på det, der var lagt band på, var det da ikke hele Israels menighed, der ramtes af vrede? Det var ikke kun ham, der omkom på grund af sin synd.«

Rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme tog til orde og sagde til overhovederne for Israels stammer: »Herren, gudernes Gud, Herren, gudernes Gud, ved det, og Israel skal vide det: Gid Herren i dag vil undlade at hjælpe os, hvis det var i oprør eller troløshed mod ham, at vi byggede os et alter og således vendte os fra Herren! Gid Herren vil straffe os, hvis det var for at bringe brændofre og afgrødeofre på det eller for at bringe måltidsofre på det. Nej, vi har gjort det, fordi vi var bange for, at jeres sønner i fremtiden kunne sige til vores sønner: ›Hvad har I med Herren, Israels Gud, at gøre? Herren har sat Jordan som grænse mellem os og jer, rubenitter og gaditter. I har ingen del i Herren.‹ Sådan kunne jeres sønner få vores til at holde op med at frygte Herren. Derfor tænkte vi: Lad os gå i gang med at bygge et alter, ikke til brændofre eller slagtofre, men til vidne mellem os og jer og vores efterkommere om, at vi vil gøre tjeneste for Herrens ansigt med vores brændofre, slagtofre og måltidsofre. Så kan jeres sønner ikke i fremtiden sige til vores sønner: I har ingen del i Herren. For vi tænkte: Hvis de i fremtiden skulle sige sådan til os og vores efterkommere, så kan vi sige: Se den efterligning af Herrens alter, som vores fædre lavede, ikke til brændofre eller slagtofre, men til vidne mellem os og jer. Det kunne aldrig falde os ind at gøre oprør mod Herren og vende os fra ham ved at bygge et alter til brændofre, afgrødeofre og slagtofre, et andet end Herren vor Guds alter, som står foran hans bolig.«

Præsten Pinehas og menighedens overhoveder og overhovederne for Israels stammer, som var med ham, hørte, hvad rubenitterne, gaditterne og manassitterne sagde, og de var tilfredse. Og Pinehas, præsten Eleazars søn, sagde til rubenitterne, gaditterne og manassitterne: »Nu ved vi, at Herren er blandt os. I har altså ikke vist Herren denne troløshed, og derved har I reddet israelitterne fra Herrens hånd.« Så forlod Pinehas, præsten Eleazars søn, og høvdingene rubenitterne og gaditterne i Gilead, vendte hjem til israelitterne i Kana'an og aflagde beretning for dem. Det var israelitterne tilfredse med; de priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i krig mod rubenitterne og gaditterne og ødelægge det land, hvor de boede. Rubenitterne og gaditterne kaldte alteret Vidne, for de sagde: »Det er vidne mellem os om, at Herren er Gud.«

Krydshenvisning:

4 Mos 32,20-32

5 Mos 3,18-20

Jos 1,12-18

Krydshenvisning:

4 Mos 32,33

Hebr 4,8

Krydshenvisning:

5 Mos 6,5 10,12

Matt 22,37

Krydshenvisning:

Jos 17,1 18,7

Krydshenvisning:

4 Mos 31,27

Krydshenvisning:

4 Mos 25,7

Krydshenvisning:

3 Mos 17,8-9

5 Mos 12,13-14

Krydshenvisning:

4 Mos 25

Krydshenvisning:

Jos 7

Krydshenvisning:

4 Mos 1,16 10,4

Krydshenvisning:

1 Mos 31,48

Jos 24,27