Bibelen online

Femte Mosebog Kapitel 3

Vi begav os op ad vejen til Bashan, og med hele sin hær rykkede Bashans konge Og ud til kamp mod os ved Edre'i. Da sagde Herren til mig: »Vær ikke bange for ham, for jeg giver ham og hele hans hær og hans land i din magt. Gør med ham, som du gjorde med amoritterkongen Sihon, der regerede i Heshbon.« Herren vor Gud gav Bashans konge Og med hele hans hær i vor magt, og vi slog ham; der var ingen, der overlevede. Dengang indtog vi alle hans byer; der var ikke den by, vi ikke tog fra dem, tres byer, hele landskabet Argob i Bashan, Ogs kongerige. Det var alle sammen byer, der var befæstede med høje mure og med port og slå. Dertil kom de mange landsbyer. Vi lagde band på dem, sådan som vi havde gjort ved kong Sihon i Heshbon; mænd, kvinder og børn i hver eneste by lagde vi band på. Men alle dyrene og det, vi røvede i byerne, tog vi med som krigsbytte.

Dengang erobrede vi landet fra de to amoritterkonger øst for Jordan, fra Arnonfloden til Hermonbjerget – sidonierne kalder Hermon for Sirjon, mens amoritterne kalder det for Senir – alle Højslettens byer, hele Gilead, hele Bashan lige til byerne Salka og Edre'i i Bashan, Ogs kongerige. – For Bashans konge Og var den sidste, der var tilbage af refaitterne. Han havde en seng af jern; den står nu i ammonitternes Rabba. Den er ni alen lang og fire alen bred, målt med almindelig alen. – Det var det land, vi dengang tog i besiddelse. Området fra Aro'er ved Arnondalen og halvdelen af Gileads bjergland og dets byer gav jeg til rubenitterne og til gaditterne. Resten af Gilead og hele Bashan, Ogs kongerige, gav jeg til halvdelen af Manasses stamme, hele landskabet Argob. – Hele dette Bashanland kaldtes refaitternes land. Manasses søn Jair fik hele landskabet Argob, lige til grænsen mod geshuritterne og ma'akatitterne, og han opkaldte Bashanlandets byer efter sig selv, Jairs teltbyer; det hedder de den dag i dag. – Gilead gav jeg til Makir, og til rubenitterne og gaditterne gav jeg området fra Gilead til Arnondalen, med dalens midte som grænse, helt til Jabbokfloden, grænsen til ammonitterne, og med Araba-lavningen og Jordan som grænse, fra Kinneret til Araba-havet, Salthavet, ved foden af Pisgas skråninger i øst.

Dengang gav jeg jer denne befaling: »Herren jeres Gud har givet jer dette land i eje. Med våben i hånd skal alle I tapre krigere nu gå over Jordan i spidsen for jeres brødre israelitterne. Men jeres kvinder og børn og jeres kvæg – jeg ved, at I har meget kvæg – skal blive i de byer, jeg har givet jer, indtil Herren har skaffet jeres brødre et sted at bo ligesom jer, og indtil også de har erobret det land, som Herren jeres Gud vil give dem vest for Jordan. Derefter kan I vende tilbage hver til sin jord, som jeg har givet jer i eje.«

Dengang gav jeg Josva denne befaling: »Du har selv set, hvad Herren jeres Gud har gjort ved disse to konger. Sådan vil Herren gøre ved alle de kongeriger, som du rykker over mod. I skal ikke være bange for dem, for Herren jeres Gud vil selv føre krigen for jer.«

Dengang bønfaldt jeg Herren: »Du, Gud Herre, har vist din tjener din storhed og din stærke hånd – ja, hvilken gud, i himmel eller på jord, kan gøre den slags vældige gerninger, som du gør? Lad mig få lov at komme over og se det herlige land på den anden side af Jordan, dette herlige bjergland og Libanon.« Men Herren var vred på mig på grund af jer og ville ikke høre på mig; han sagde til mig: »Nu er det nok! Tal ikke mere til mig om den sag! Gå op på Pisgas tinde, og løft dit blik mod vest og mod nord, mod syd og mod øst, og se dig omkring. Du kommer ikke over Jordan! Du skal indsætte Josva og styrke ham og sætte mod i ham, for han skal gå over i spidsen for dette folk, og han skal give dem det land, du ser, i eje.« Så blev vi i dalen over for Bet-Peor.

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

5 Mos 20,13-18

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

5 Mos 4,48

1 Krøn 5,23

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

5 Mos 4,48

1 Krøn 5,23

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 21,33-35

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 32

4 Mos 34,11

Jos 11,2 19,35

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 32

Krydshenvisning:

4 Mos 27,18 27,22

Krydshenvisning:

5 Mos 1,29-30

Krydshenvisning:

4 Mos 20,12

Krydshenvisning:

5 Mos 34,1 34,4

Krydshenvisning:

5 Mos 31,3 31,7

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.