Bibelen online

Josvabogen Kapitel 9

Pagten med gibeonitterne

Da alle kongerne vest for Jordan, i Bjerglandet, i Lavlandet og i hele Kystlandet op mod Libanon, hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, hørte, hvad der var sket, samledes de alle som én for at gå til angreb på Josva og Israel.

Men da Gibeons indbyggere hørte, hvad Josva havde gjort med Jeriko og Aj, greb de også til list. De gik hen og forsynede sig med proviant og lagde nogle slidte sække og nogle slidte, sprukne og lappede lædersække med vin på deres æsler. De tog slidte, lappede sandaler og slidte klæder på, og al deres proviant var tør og smuldret. Så tog de af sted til Josva i lejren i Gilgal og sagde til ham og til israelitterne: »Vi kommer fra et fjernt land. Slut pagt med os!« Men israelitterne sagde til hivvitterne: »I bor måske lige i nærheden af os. Hvordan kan vi så slutte pagt med jer?« De sagde til Josva: »Vi er dine trælle.« Josva spurgte dem: »Hvem er I, og hvor kommer I fra?« De svarede: »Dine trælle kommer fra et meget fjernt land for Herren din Guds navns skyld; for vi har hørt rygtet om ham, om alt, hvad han gjorde i Egypten, og om alt, hvad han gjorde med de to amoritterkonger øst for Jordan, kong Sihon i Heshbon og Bashans konge Og i Ashtarot. Derfor sagde vore ældste og alle indbyggerne i vores land til os: ›Tag proviant med til rejsen, gå dem i møde, og sig til dem: Vi er jeres trælle. Slut pagt med os!‹ Her er vores brød; det var nybagt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi gav os på vej til jer. Se nu, hvor tørt og smuldret det er! Og her er vores lædersække med vin; de var nye, da vi fyldte dem. Se nu, hvor sprukne de er! Og sådan ser vores klæder og sandaler ud; de er helt slidt op på den lange rejse.« Så tog mændene imod noget af deres mad, uden at de rådspurgte Herren. Josva lovede dem fred og sluttede pagt med dem om, at de kunne få lov at leve, og menighedens overhoveder gav dem deres ed på det.

Tre dage efter at israelitterne havde sluttet pagt med dem, hørte de, at gibeonitterne var naboer til dem og boede lige i nærheden. Så brød israelitterne op og kom to dage efter til deres byer; det var Gibeon, Kefira, Be'erot og Kirjat-Jearim. Men israelitterne slog dem ikke ihjel, fordi menighedens overhoveder havde aflagt ed ved Herren, Israels Gud. Da gav hele menigheden ondt af sig mod overhovederne. Men de sagde til menigheden: »Vi har aflagt ed ved Herren, Israels Gud. Nu kan vi ikke røre dem. Sådan vil vi gøre med dem: Vi vil lade dem leve, så vi ikke rammes af vrede på grund af den ed, vi aflagde til dem. De skal få lov at leve,« sagde de, »men de skal være brændehuggere og vandbærere for hele menigheden.« Og det blev, som overhovederne havde sagt.

Josva kaldte mændene fra Gibeon til sig og sagde til dem: »Hvorfor narrede I os og sagde, at I boede meget langt borte, når I bor lige i nærheden af os? Nu skal I være forbandede! Ingen af jer skal slippe for at blive træl; I skal være brændehuggere og vandbærere ved min Guds hus.« De svarede Josva: »Dine trælle havde fået at vide, at Herren din Gud havde indskærpet for sin tjener Moses, at han ville give jer hele landet og udrydde alle landets indbyggere foran jer. Derfor nærede vi stor frygt for vores liv og bar os sådan ad. Men nu er vi i din magt; gør med os, hvad du finder godt og rigtigt!« Og Josva gjorde sådan med dem: Han reddede dem fra israelitterne, så de ikke dræbte dem; men samtidig gjorde han dem til brændehuggere og vandbærere for menigheden og for Herrens alter på det sted, han ville udvælge, og det er de den dag i dag.

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Jos 11,19

5 Mos 7,2

2 Mos 23,32

Krydshenvisning:

4 Mos 21,21-35

Jos 2,10

Krydshenvisning:

4 Mos 27,21

Krydshenvisning:

5 Mos 7,1-6

Krydshenvisning:

5 Mos 29,10

1 Krøn 21,29