Men Herren sagde til Josva: »Vær ikke bange for dem; i morgen ved denne tid vil jeg lade dem alle ligge dræbt foran israelitterne. Du skal skære haserne over på deres heste og brænde deres vogne.« Josva og hele hans hær overrumplede dem ved Meroms strømme og gik til angreb på dem. Og Herren gav dem i israelitternes hånd; de slog dem og forfulgte dem helt til det store Sidon, til Misrefot-Majim og til Mispe-dalen i øst og huggede dem ned; der var ingen, der overlevede. Josva gjorde med dem, som Herren havde sagt til ham: Han skar haserne over på deres heste og brændte deres vogne. Derefter vendte Josva om og indtog Hasor og huggede dens konge ned med sværd. – Hasor var tidligere førende blandt alle disse kongedømmer. – Alle, der var i byen, huggede de ned med sværd og lagde band på dem, så ikke en levende sjæl blev tilbage; og Josva brændte Hasor ned.

Alle disse kongebyer med deres konger indtog Josva; han slog dem med sværd og lagde band på dem, sådan som Herrens tjener Moses havde befalet. Men ingen af de byer, der lå på deres høje, brændte israelitterne ned, bortset fra Hasor; kun den brændte Josva ned. Alt det, israelitterne røvede i disse byer, og dyrene tog de med sig som krigsbytte. Men alle menneskene huggede de ned med sværd, indtil de havde udryddet dem; de lod ikke en levende sjæl tilbage. Det, Herren havde befalet sin tjener Moses, havde Moses befalet Josva, og det gjorde Josva. Han undlod ikke at gøre noget af det, Herren havde befalet Moses.

På den tid drog Josva op i Bjerglandet og udryddede anakitterne fra Hebron, Debir, Anab og fra hele Judas bjergland og hele Israels bjergland. Josva lagde band på dem og på deres byer; der blev ingen anakitter tilbage i israelitternes land. Kun i Gaza, i Gat og i Ashdod blev der nogle tilbage.

Således erobrede Josva hele landet, ganske som Herren havde sagt til Moses, og Josva gav Israel det i eje; hver stamme fik sin del. Derefter var landet fri for krig.