Bibelen online

Fjerde Mosebog Kapitel 27

Kvinders arveret til jord

Selofkads døtre trådte frem; Selofkad var søn af Hefer, søn af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse, af Josefs søn Manasses slægt. Hans døtre hed Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa. De trådte frem for Moses og præsten Eleazar og overhovederne og hele menigheden ved indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde: »Vores far døde i ørkenen. Han var ikke med i den flok, der rottede sig sammen mod Herren, Koras flok; han døde for sin egen synd. Han havde ingen sønner. Hvorfor skal vores fars navn rives ud af slægten, fordi han ikke har en søn? Giv os ejendom på linje med vores fars brødre!«

Moses forelagde deres sag for Herren, og Herren svarede Moses: »Selofkads døtre har ret. Du skal give dem fast arvelod på linje med deres fars brødre; du skal overdrage dem deres fars arvelod. Og du skal sige til israelitterne: Når en mand dør uden at have en søn, skal I overdrage hans arvelod til hans datter. Hvis han ikke har nogen datter, skal I give hans arvelod til hans brødre. Hvis han ikke har nogen brødre, skal I give hans arvelod til hans fars brødre. Hvis hans far ikke har brødre, skal I give hans arvelod til hans nærmeste kødelige slægtning; han skal arve den.« Dette skal være gældende lov for israelitterne, sådan som Herren befalede Moses.

Indsættelse af Josva som Moses' efterfølger

Herren sagde til Moses: »Gå op på Abarimbjerget og se ud over det land, jeg har givet israelitterne. Når du har set ud over det, skal også du gå til din slægt, ligesom din bror Aron gjorde. I trodsede jo min befaling i Sins ørken for øjnene af dem, da menigheden satte sig imod at agte min hellighed dengang med vandet.« Det er Meribat-Kadeshs vand i Sins ørken.

Moses sagde til Herren: »Måtte Herren, Gud der giver alle skabninger livsånde, indsætte en mand over menigheden, som kan drage ud og vende hjem i spidsen for dem, føre dem ud i krig og hjem igen, så Herrens menighed ikke bliver som får uden hyrde.« Herren sagde til Moses: »Tag Josva, Nuns søn, en mand som har ånd i sig, og læg hånden på ham! Fremstil ham for præsten Eleazar og hele menigheden og indsæt ham i deres nærvær! Overdrag ham noget af din myndighed, så hele israelitternes menighed adlyder ham. Han skal træde frem for præsten Eleazar, som for Herrens ansigt skal spørge om råd for ham ved afgørelse med Urim. På hans befaling skal de drage ud, og på hans befaling skal de vende hjem, han og alle israelitterne, hele menigheden.«

Moses gjorde, sådan som Herren havde befalet ham. Han tog Josva og fremstillede ham for præsten Eleazar og hele menigheden; han lagde sine hænder på ham og indsatte ham, sådan som Herren havde befalet ved Moses.

Krydshenvisning:

4 Mos 36

4 Mos 26,33

Jos 17,3-6

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 36

4 Mos 16,2

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 36

4 Mos 36,2

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 36

Krydshenvisning:

4 Mos 21,11

5 Mos 32,48-52

Krydshenvisning:

4 Mos 21,11

5 Mos 32,48-52

4 Mos 20,24-28

Krydshenvisning:

4 Mos 21,11

5 Mos 32,48-52

4 Mos 20,12-13

Krydshenvisning:

4 Mos 16,22

Krydshenvisning:

2 Krøn 18,16

Zak 10,2

Matt 9,36

Krydshenvisning:

2 Mos 33,11

5 Mos 34,9

Krydshenvisning:

2 Mos 34,29-30

Krydshenvisning:

2 Mos 28,30

5 Mos 33,8

Krydshenvisning:

4 Mos 8,10

ApG 13,3

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.