Bibelen online

Nehemias' Bog Kapitel 9

Folkets syndsbekendelse

Den fireogtyvende dag i denne måned samledes israelitterne under faste, klædt i sæk og med jord strøet på hovedet. Israels slægt skilte sig ud fra alle de fremmede, og de trådte frem og bekendte deres synder og deres fædres skyld. De rejste sig op, og der blev læst op af Herren deres Guds lovbog en fjerdedel af dagen, og i en anden fjerdedel aflagde de bekendelse og tilbad Herren deres Gud. Og Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja, Bani og Kenani gik op på levitternes forhøjning og råbte med høj røst til Herren deres Gud. Og levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petakja sagde: »Rejs jer, pris Herren jeres Gud fra evighed til evighed!«

Lovet være dit herlige navn,

der er ophøjet over al lov og pris.

Du, Herre, er den eneste.

Du skabte himlen,

himlenes himmel med hele dens hær,

jorden med alt, hvad den rummer,

havene med alt, hvad de rummer.

Du giver dem alle livet,

og himlens hær tilbeder dig.

Du er Gud Herren,

som udvalgte Abram

og førte ham ud fra Ur i Kaldæa,

du gav ham navnet Abraham.

Du fandt hans hjerte trofast mod dig,

og du sluttede pagten med ham

om at give kana'anæernes land,

hittitternes, amoritternes,

perizzitternes, jebusitternes og girgashitternes land,

om at give det til hans efterkommere;

og du holdt dit løfte,

for du er retfærdig.

Du så vore fædres lidelse i Egypten,

du hørte deres skrig ved Sivhavet.

Du gjorde tegn og undere mod Farao,

mod alle hans trælle og hele folket i hans land,

for du vidste, at de handlede mod dem i overmod,

og du skabte dig et navn, som du har den dag i dag.

Du kløvede havet foran dem,

så de gik tørskoet gennem havet;

men deres forfølgere kastede du i dybet

som en sten i de vældige vande.

I en skysøjle førte du dem om dagen,

og i en ildsøjle om natten

for at oplyse vejen for dem,

som de skulle vandre.

Du steg ned på Sinajs bjerg

og talte med dem fra himlen;

du gav dem

retfærdige retsregler,

sande love,

gode lovbud og befalinger.

Du kundgjorde dem

din hellige sabbat,

du gav dem

befalinger, lovbud og love

ved din tjener Moses.

Du gav dem brød fra himlen

til at stille deres sult;

du lod vand strømme ud af klippen

til at stille deres tørst.

Du befalede dem at gå ind

og tage det land i besiddelse,

som du havde svoret

at give dem.

Men de, vore fædre, handlede selvrådigt,

de gjorde nakken stiv

og adlød ikke dine befalinger.

De nægtede at adlyde,

og de huskede ikke de undere,

du havde gjort for dem;

de gjorde nakken stiv og satte sig i hovedet

at vende tilbage til trældommen i Egypten.

Men du er en tilgivelsens Gud,

nådig og barmhjertig,

sen til vrede og rig på troskab,

så du svigtede dem ikke.

De støbte sig endog

et billede af en tyrekalv

og sagde: »Her er din Gud,

som førte dig op fra Egypten!«

De gjorde sig skyldige i grove forhånelser.

Men i din store barmhjertighed

svigtede du dem ikke i ørkenen;

skysøjlen veg ikke fra dem,

når den om dagen skulle føre dem på vejen,

ildsøjlen ej heller om natten,

når den skulle oplyse vejen for dem,

som de skulle vandre.

Du gav dem din gode ånd

for at give dem indsigt;

du forholdt dem ikke din manna,

du gav dem vand til at stille deres tørst.

I fyrre år sørgede du for dem,

så de ikke led mangel i ørkenen;

deres klæder blev ikke slidt i laser,

og deres fødder svulmede ikke op.

Du gav dem kongeriger og folkeslag,

som du tildelte som grænseland;

de erobrede Sihons land,

Heshbons konges land,

og landet, der tilhørte Og,

Bashans konge.

Du gjorde deres børn talrige

som himlens stjerner,

du førte dem til det land,

du havde lovet deres fædre,

at de skulle gå ind og tage i besiddelse.

Og børnene kom ind

og tog landet i besiddelse;

foran dem undertvang du

landets indbyggere, kana'anæerne,

og du gav dem i deres hånd,

både deres konger og landets folk,

så de kunne gøre med dem, hvad de ville.

De indtog befæstede byer

og frugtbar jord,

de tog huse i besiddelse,

der var fulde af alt godt,

cisterner, vingårde, olivenlunde

og frugttræer i mængde.

De spiste, blev mætte og fede,

de svælgede i dine rige, gode gaver.

Men de blev trodsige og gjorde oprør mod dig

og vendte ryggen til din lov.

De dræbte dine profeter,

som formanede dem

til at omvende sig til dig.

De gjorde sig skyldige i grove forhånelser.

Da gav du dem i deres fjenders hånd,

og de bragte trængsler over dem.

I deres trængsler råbte de til dig;

du hørte dem fra himlen,

og i din store barmhjertighed gav du dem befriere,

som frelste dem fra deres fjenders hånd.

Men så snart de fik fred,

gjorde de på ny,

hvad der var ondt i dine øjne.

Så gav du dem i deres fjenders hånd,

og de herskede over dem.

De råbte igen til dig,

og du hørte dem fra himlen og reddede dem

gang på gang i din barmhjertighed.

Du formanede dem til at vende om til din lov,

men de handlede selvrådigt og adlød ikke dine bud.

De syndede mod dine retsregler,

som mennesket lever ved, når det følger dem.

I trods vendte de ryggen til,

de gjorde nakken stiv og ville ikke høre.

Du bar over med dem

i mange år,

og du formanede dem ved din ånd

gennem profeterne,

og da de ikke ville lytte,

gav du dem i fremmede folks hånd.

Men i din store barmhjertighed

gjorde du det ikke af med dem,

og du svigtede dem ikke,

for du er en nådig og barmhjertig Gud.

Og nu, vor Gud, du store Gud,

du vældige og frygtindgydende,

som bevarer pagten og troskaben:

Lad det være nok med de trængsler,

som har ramt os,

vore konger og vore stormænd,

vore præster og vore profeter,

vore fædre og hele vort folk

fra assyrerkongernes dage

indtil i dag.

Du er retfærdig

i alt det, der har ramt os,

for du har vist trofasthed,

mens vi har handlet uretfærdigt.

Vore konger og vore stormænd,

vore præster og vore fædre

fulgte ikke din lov,

de lyttede ikke til de bud og formaninger,

du havde givet dem.

Trods deres kongedømme,

trods den store godhed, du havde vist dem,

og trods det vidtstrakte, frugtbare land,

du havde givet dem,

ville de ikke tjene dig og ikke vende om

fra deres onde gerninger.

Derfor er vi i dag trælle!

I landet, du gav vore fædre,

for at de kunne nyde dets frugt og dets goder,

i det land er vi nu trælle.

Dets rige afgrøde tilfalder de konger,

du har sat over os for vore synders skyld;

de hersker over vore kroppe og vort kvæg, som de har lyst.

Vi er i stor nød!

Krydshenvisning:

Es 37,16

Sl 146,6

ApG 4,24 14,15

Åb 5,13 10,6

Krydshenvisning:

1 Mos 11,31 17,5

Krydshenvisning:

1 Mos 15,18-21

Krydshenvisning:

2 Mos 3,7

Krydshenvisning:

2 Mos 18,11

Krydshenvisning:

2 Mos 14,21 15,5 15,10

Krydshenvisning:

2 Mos 13,21-22

Krydshenvisning:

2 Mos 19,18 20,1-17

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

2 Mos 32,1 32,9

Krydshenvisning:

2 Mos 34,6

Krydshenvisning:

2 Mos 32,4

Krydshenvisning:

2 Mos 13,22

Krydshenvisning:

4 Mos 11,17 11,25

2 Mos 16,35 17,6

Krydshenvisning:

5 Mos 8,4

Krydshenvisning:

4 Mos 21,21-35

Krydshenvisning:

Jos 12

Krydshenvisning:

5 Mos 6,10-11 32,15

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

3 Mos 18,5

Krydshenvisning:

2 Mos 34,6

Klages 3,22

Krydshenvisning:

Neh 1,5

5 Mos 7,9 7,12

Krydshenvisning:

Dan 9,7 9,14

TilfDan B,5