Bibelen online

Tilføjelser til Daniels Bog Kapitel 2

Tilføjelse B: Azarjas bøn og De tre mænds lovsang (til Dan 3,23)

Azarjas bøn, da han sammen med sine to venner er kastet i ovnen

[24] De tre mænd gik omkring i flammerne, mens de lovsang Gud og priste Herren. [25] Og Azarja stod stille og bad; midt i ilden åbnede han munden og sagde:

[26] Lovet og priset være du, Herre, vore fædres Gud,

æret være dit navn til evig tid;

[27] for du er retfærdig i alt, hvad du har gjort,

alle dine gerninger er sande, dine veje er rette,

og alle dine afgørelser er sandhed.

[28] Du har fældet retfærdige domme

i alt, hvad du har bragt over os

og over vore fædres hellige by, Jerusalem;

ja, med sandhed og ret har du bragt alt dette over os

for vore synders skyld.

[29] For vi har syndet og handlet ugudeligt ved at vige fra dig,

ja, vi har syndet på alle måder.

[30] Dine bud har vi ikke adlydt,

vi har ikke holdt dem, og vi har ikke gjort,

som du befalede os, for at det skulle gå os godt.

[31] Alt, hvad du har bragt over os, alt, hvad du har gjort mod os,

hviler på en retfærdig dom.

[32] Du har overgivet os i lovløse, hadefulde og oprørske fjenders magt

og til en uretfærdig konge, den mest ondsindede på hele jorden.

[33] Nu kan vi ikke engang åbne munden,

skam og skændsel er kommet over dine tjenere og dem, der dyrker dig.

[34] For dit navns skyld må du ikke prisgive os fuldstændigt

og ikke bryde din pagt.

[35] Tag ikke din barmhjertighed fra os

for Abrahams, din vens, skyld,

for Isaks, din tjeners, skyld

og for Israels, din helliges, skyld;

[36] dem lovede du,

at du ville gøre deres efterkommere så talrige som himlens stjerner

og som sandet ved havets bred.

[37] Men vi er blevet det mindste af alle folk, Herre,

for vore synders skyld er vi i dag de ubetydeligste på hele jorden.

[38] Nu er der ingen fyrste, profet eller leder,

der er hverken brændoffer, slagtoffer, afgrødeoffer eller røgelsesoffer,

vi har ikke noget sted, hvor vi kan bringe ofre til dig og finde barmhjertighed.

[39] Men tag nådigt imod os, når vi kommer med sønderbrudt sjæl og sønderknust ånd,

[40] som om vi kom med brændofre af væddere og tyre,

med titusinder af fede lam.

Sådan skal vort offer til dig i dag være,

at vi er fuldt og helt med dig,

for de, der stoler på dig, bliver ikke til skamme.

[41] Nu følger vi dig af hele vort hjerte, vi frygter dig

og søger dit ansigt;

[42] gør os da ikke til skamme,

men vis os mildhed og stor barmhjertighed.

[43] Udfri os, du, som gør undere,

og giv dit navn ære, Herre;

[44] men lad alle, som tilføjer dine tjenere ondt, stå med skammen,

lad dem blive beskæmmet, berøvet al deres magt,

lad deres kraft blive knust.

[45] Lad dem vide, at du er Herren, den eneste Gud,

æret over hele verden.

[46] Kongens tjenere, som havde kastet dem i ovnen, blev ved med at fyre med jordolie, tjære, blår og kvas. [47] Flammen stod niogfyrre alen op fra ovnen, [48] og den slog ud, og dem, den kunne nå af kaldæerne omkring ovnen, brændte den ihjel. [49] Men Herrens engel var steget ned i ovnen sammen med Azarja og hans venner, og han drev nu ildens flammer ud af den [50] og gjorde det så svalt derinde, som om en dugfrisk vind var blæst igennem den. Ilden rørte dem overhovedet ikke; den voldte dem hverken smerte eller fortræd.

De tre mænds lovsang

[51] Da begyndte de tre mænd i ovnen, som med én mund, at lovsynge og ære og prise Gud:

[52] Lovet være du, Herre, vore fædres Gud,

lovprist og ophøjet til evig tid;

lovet være dit hellige og herlige navn,

højt lovprist og ophøjet til evig tid.

[53] Lovet være du i dit hellige og herlige tempel,

højt lovsunget og æret til evig tid.

[54] Lovet være du, som tronende på keruber ser ned i dybet,

lovprist og ophøjet til evig tid.

[55] Lovet være du på din kongetrone,

højt lovsunget og ophøjet til evig tid.

[56] Lovet være du i himmelhvælvingen,

lovsunget og æret til evig tid.

[57] Pris Herren, alle I Herrens værker,