Bibelen online

Anden Mosebog Kapitel 32

Guldkalven

Da folket så, at Moses stadig ikke kom ned fra bjerget, samledes de om Aron og sagde til ham: »Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten.« Aron svarede dem: »Tag de guldringe af, som jeres koner og jeres sønner og døtre har i ørerne, og bring dem til mig.« Så tog hele folket de guldringe af, de havde i ørerne, og bragte dem til Aron; han tog imod dem og støbte dem i en lerform til et billede af en tyrekalv. Da sagde de: »Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.« Da Aron så det, byggede han et alter foran den og lod udråbe: »I morgen er der fest for Herren.« Næste morgen ofrede de brændofre og bragte måltidsofre, og folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.

Da sagde Herren til Moses: »Skynd dig ned! Dit folk, som du førte op fra Egypten, har handlet slet. De er allerede veget fra den vej, jeg pålagde dem at følge. De har støbt sig et billede af en tyrekalv; de har tilbedt den og ofret til den, og de har sagt: Her er din Gud, Israel, som førte dig op fra Egypten.« Og Herren sagde til Moses: »Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig bare tilintetgøre dem i min vrede! Men dig vil jeg gøre til et stort folk.« Moses ville formilde Herren sin Gud og sagde: »Herre, hvorfor skal din vrede flamme op mod dit folk, som du førte ud af Egypten med stor kraft og stærk hånd? Hvorfor skal egypterne kunne sige: ›Han havde ondt i sinde, da han førte dem ud; han ville dræbe dem i bjergene og udrydde dem fra jordens overflade.‹ Vend dog om fra din glødende vrede, og fortryd den ulykke, du ville bringe over dit folk! Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, som du gav det løfte, da du svor ved dig selv: Jeg vil gøre jeres efterkommere så talrige som himlens stjerner, og hele dette land, jeg har talt om, vil jeg give jeres efterkommere til evig ejendom.« Da fortrød Herren den ulykke, han havde truet med at bringe over sit folk.

Moses begav sig så ned af bjerget med Vidnesbyrdets to tavler i hænderne; der var skrevet på begge sider af tavlerne, både forpå og bagpå. Tavlerne var Guds eget værk, og skriften var Guds egen skrift, mejslet i tavlerne.

Da Josva hørte larmen fra folket, sagde han til Moses: »Der lyder krigslarm i lejren.« Men han svarede:

»Det er ikke sang om sejr, der lyder,

det er ikke sang om nederlag, der lyder,

det er larmende sang, jeg hører.«

Da Moses kom nærmere til lejren og så tyrekalven og dem, der dansede, flammede hans vrede op, og han slyngede tavlerne til jorden ved bjergets fod og knuste dem. Derpå tog han kalven, som de havde lavet, og brændte den; han knuste den til støv og spredte det ud over vandet, og det gav han israelitterne at drikke. Moses sagde til Aron: »Hvad har folket her gjort dig, siden du har bragt så stor synd over det?« Aron svarede: »Du må ikke være vred, herre, du ved selv, hvor slet det står til med dette folk. De sagde til mig: Lav os en gud, som kan gå foran os, for vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, som førte os op fra Egypten. Da sagde jeg til dem: De, der har guldsmykker, skal tage dem af. De gav mig dem, jeg kastede dem i ilden, og ud kom denne tyrekalv.«

Da Moses så, hvor løssluppent folket var, fordi Aron havde sluppet tøjlerne, til skadefryd for dets fjender, stillede han sig i lejrporten og sagde: »Kom over til mig, I, der er på Herrens side!« Og alle levitterne samlede sig hos ham. Han sagde til dem: »Dette siger Herren, Israels Gud: Spænd hver især jeres sværd om lænden, og gå lejren rundt fra den ene port til den anden, og slå både broder, ven og nabo ihjel.« Levitterne gjorde, som Moses sagde, og der faldt den dag hen ved tre tusind mand af folket. Da sagde Moses: »Gå i dag i Herrens tjeneste, for I er endog gået imod jeres egne sønner og brødre. Han vil i dag lade velsignelse komme over jer.«

Dagen efter sagde Moses til folket: »I har begået en stor synd. Nu vil jeg gå op til Herren; måske kan jeg skaffe soning for jeres synd.« Så vendte Moses tilbage til Herren og sagde: »Ak, dette folk har begået en stor synd; de har lavet sig en gud af guld. Gid du dog vil tilgive dem deres synd! Men hvis ikke, så slet mig af den bog, du fører.« Herren svarede Moses: »Den, der har syndet mod mig, vil jeg slette af min bog. Gå nu, og før folket til det sted, jeg har sagt dig; se, min engel skal gå foran dig! Men der kommer en dag, da jeg vil straffe dem for deres synd.«

Og Herren slog folket med plager, fordi de havde lavet kalven, den, Aron havde lavet.

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

ApG 7,40

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

1 Kong 12,28

ApG 7,41

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

1 Kor 10,7

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

2 Mos 20,4 20,23

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

2 Mos 33,3

Es 48,4

ApG 7,51

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

4 Mos 14,12

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

2 Mos 13,3 13,14

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

5 Mos 9,28

Jos 7,9

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

2 Mos 31,18

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

5 Mos 9,8-21

Krydshenvisning:

Sl 69,29

Rom 9,3

Åb 3,5

Krydshenvisning:

2 Mos 23,20

4 Mos 14,27-30