Bibelen online

Siraks Bog Kapitel 15

Sådan handler den, der frygter Herren;

den, der er hjemme i loven, finder visdommen.

Hun vil møde ham som en moder

og tage imod ham som en brud.

Hun vil give ham indsigts brød at spise

og visdoms vand at drikke.

Han støtter sig til hende og vil aldrig bøje af;

han holder sig til hende og vil aldrig blive til skamme.

Hun vil ophøje ham over hans omgivelser

og få ham til at tage ordet i forsamlingen.

Glæde og festkrans og et evigt navn får han i eje.

De uforstandige får aldrig fat i visdommen,

synderne får aldrig øje på hende.

Hun er fjernt fra de hovmodige,

aldrig skænker løgnerne hende en tanke.

Lovsang lyder ikke godt i en synders mund,

for den er ikke givet ham af Herren.

For lovsang skal fremføres med visdom,

så vil Herren lade den lykkes.

Menneskets frie vilje

Sig ikke: »Det er Herrens skyld, at jeg er kommet på afveje,«

for det, han hader, gør han ikke selv.

Sig ikke: »Det er ham, der har ført mig vild,«

for han har ikke brug for en synder.

Herren hader alt afskyeligt,

og de, der frygter ham, elsker det heller ikke.

Han skabte mennesket i begyndelsen

og overlod det til dets frie vilje.

Hvis du vil, kan du holde buddene,

at vise troskab er et spørgsmål om at vælge.

Han har sat ild og vand foran dig;

du kan række hånden ud efter det, du foretrækker.

Foran sig har mennesket livet og døden,

det, han vælger, får han.

For Herrens visdom er stor;

hans magt er stærk, og han ser alt.

Hans øjne følger dem, der frygter ham,

han kender enhver menneskelig handling.

Han har ikke pålagt nogen at handle ugudeligt,

og han har ikke givet nogen lov til at synde.

Krydshenvisning:

Visd 6,16 8,9

Krydshenvisning:

Ordsp 9,5

Sir 24,19-21

Krydshenvisning:

Visd 8,10-16

Sir 21,17

Krydshenvisning:

Visd 8,10-16

Sir 21,17

Sir 1,11

Krydshenvisning:

Visd 1,4

Krydshenvisning:

Jak 1,13-14

Krydshenvisning:

1 Mos 2,16-17

5 Mos 30,15-19

Krydshenvisning:

1 Mos 2,16-17

5 Mos 30,15-19

Krydshenvisning:

1 Mos 2,16-17

5 Mos 30,15-19

Krydshenvisning:

1 Mos 2,16-17

5 Mos 30,15-19

Jer 21,8

Krydshenvisning:

Ordsp 15,3

Sir 17,15 23,19

Hebr 4,13

Krydshenvisning:

Ordsp 15,3

Sir 17,15 23,19

Hebr 4,13