Bibelen online

Første Mosebog Kapitel 2

Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte.

Det var himlens og jordens skabelseshistorie.

Adam og Eva

Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud Herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede hele agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet. Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.

I Eden udsprang en flod, der vandede haven. Udenfor delte den sig og blev til fire strømme. Den første hedder Pishon; den snor sig gennem hele landet Havila, hvor der er guld. Guldet i det land er fint; der er også bedellium og shoham-sten. Den anden flod hedder Gihon; den snor sig gennem hele landet Nubien. Den tredje flod hedder Tigris; den løber øst for Assur. Den fjerde flod er Eufrat.

Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: »Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag, du spiser af det, skal du dø!«

Gud Herren sagde: »Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.« Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord, og han førte dem til mennesket for at se, hvad han ville kalde dem, og det, mennesket kaldte de levende væsener, blev deres navn. Sådan gav mennesket alt kvæget, himlens fugle og alle de vilde dyr navn, men han fandt ikke en hjælper, der svarede til ham.

Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. Da sagde Adam:

»Nu er det ben af mine ben

og kød af mit kød.

Hun skal kaldes kvinde,

for af manden er hun taget.«

Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.

Adam og hans kvinde var nøgne, men de skammede sig ikke.

Krydshenvisning:

Hebr 4,4

Note:

hvilede: Se til 2 Mos 20,11.

Krydshenvisning:

Ez 20,12

Hebr 4,10

Sir 33,9

Note:

Det hebraiske ord for menneske er det samme som navnet Adam.

På hebraisk er der ordspil mellem mennesket og jord.

Krydshenvisning:

1 Mos 3,19

Job 10,9 33,4

1 Kor 15,45

Tob 8,6

Visd 7,1 15,8 15,11

Sir 17,1 33,10

Krydshenvisning:

1 Mos 3,22

Åb 2,7 22,2

Sir 19,19

Krydshenvisning:

Ez 47,1-12

Krydshenvisning:

Sir 24,25-27

Krydshenvisning:

Sir 24,25-27

Krydshenvisning:

Sir 24,25-27

Krydshenvisning:

Sir 24,25-27

Krydshenvisning:

Sir 15,14-17

Krydshenvisning:

Sir 15,14-17

Rom 6,23

Sir 14,17

Krydshenvisning:

Præd 4,9-12

Note:

Adam betyder menneske.

Krydshenvisning:

1 Kor 11,8

1 Tim 2,13

Krydshenvisning:

1 Kor 11,8

1 Tim 2,13

Note:

På hebraisk er der ordspil mellem kvinde og manden.

Krydshenvisning:

1 Kor 11,8

1 Tim 2,13

Krydshenvisning:

Matt 19,5

1 Kor 6,16

Ef 5,31

Julekort 2018

Årets julekort fra Bibelselskabet er med motiv fra Børnebibelen
julekort
29,95

Illustrator: Charlotte Pardi
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: jul-18
Mål: 15 x 18 cm