Bibelen online

Siraks Bog Kapitel 40

Menneskelivets vilkår

Uro og møje er skabt for alle mennesker,

et tungt åg ligger på Adams børn

fra den dag, de forlader moders liv,

og til den dag, de vender tilbage til alles moder:

deres overvejelser og stærke frygt,

deres bekymringer for fremtiden, dødsdagen!

Fra den, der sidder i herlighed på sin trone,

til den, der sidder ydmygt i støv og aske,

fra den, der bærer purpur og krone,

til den, der hyller sig i laser og pjalter:

vrede og misundelse, uro og forvirring,

dødsfrygt, kiv og splid!

Og når det er tid til at hvile på lejet,

forvrænges den sovendes tanker af søvnen.

Han får så godt som ingen hvile,

og så snart han er faldet i søvn, plages han som om dagen,

han foruroliges af sine indre syner

som en, der er på flugt fra krigen.

I det øjeblik, han skal til at reddes, vågner han op

og undrer sig over, at der intet er at frygte.

Hos alt levende, fra mennesker til dyr

– og hos synderne syv gange værre:

pest og drab, strid og sværd,

ulykker, sult, ødelæggelse og lidelse.

For de lovløse er alt dette skabt,

og på grund af dem kom vandfloden.

Alt, hvad der er kommet af jord, vender tilbage til jorden,

og alt, hvad der er kommet af vand, løber tilbage i havet.

Al bestikkelse og uret hører op,

men hæderlighed består til evig tid.

De uretfærdiges penge er som en flod, der tørrer ud,

som en vældig torden, der dør hen i regn.

Den, som er gavmild, opnår glæde,

men de, der overtræder loven, går helt til grunde.

De ugudeliges efterkommere skyder ikke mange grene,

de er uægte rodskud på stejle klipper.

Siv, der gror ved vandløb og flodbredder,

bliver revet op før andre planter;

men godheden er som en velsignet have,

og barmhjertigheden består til evig tid.

Den uafhængige og den, der kan arbejde, har en behagelig tilværelse,

men bedre end begge har den det, som finder en skat.

Den, der sætter børn i verden, og den, der bygger en by, hans navn går ikke i glemme,

men bedre end begge regnes en udadlelig kone.

Vin og musik glæder hjertet,

men bedre end begge dele er kærlighed til visdommen.

Fløjte og citer frembringer skønne toner,

men bedre end begge dele er gode ord.

Øjet begærer ynde og skønhed,

men bedre end begge dele er det spirende grønne.

En ven og en broder kommer i det rette øjeblik,

men bedre end begge er en kone, der står ved mandens side.

Familie og hjælpere er gode i trængselstider,

men bedre end begge til at redde er egne velgerninger.

Guld og sølv giver et sikkert ståsted,

men bedre end begge dele er et godt råd.

Penge og magt giver livsmod,

men bedre end begge dele er frygt for Herren.

Den, som frygter Herren, mangler intet,

og han behøver ikke at søge hjælp.

Frygt for Herren er som en velsignet have;

den skjuler den gudfrygtige bedre end al mulig herlighed.

Min søn, du må ikke leve som tigger;

hellere dø end tigge!

Den, der ser langt efter andres bord,

hans tilværelse kan ikke regnes for et liv;

han pådrager sig urenhed ved de andres måltider.

Men den, som er forstandig og dannet, han vogter sig for det.

At tigge smager sødt i den skamløses mund,

men hans indre brænder op!

Krydshenvisning:

Sl 90,10

Præd 2,23

Krydshenvisning:

Sl 90,10

Præd 2,23

Hebr 2,15

Krydshenvisning:

Visd 7,5-6

Krydshenvisning:

Visd 7,5-6

Krydshenvisning:

Visd 7,5-6

Krydshenvisning:

5 Mos 28,66-67

Job 7,13-14

Note:

I det øjeblik, han skal til at reddes: efter alle græske håndskrifter. Göttingerudgaven retter til I det rette øjeblik.

Krydshenvisning:

Sir 39,29-30

Krydshenvisning:

Sir 39,29-30

Krydshenvisning:

1 Mos 6,5-7

Krydshenvisning:

1 Mos 3,19

Præd 1,7 12,7

Sir 41,10

Krydshenvisning:

Ordsp 15,27

Krydshenvisning:

Visd 4,3-4

Sir 23,25

Krydshenvisning:

Job 8,11-12

Krydshenvisning:

Ordsp 31,10-12

Sir 26,1

Krydshenvisning:

Visd 7,8-11

Krydshenvisning:

Ordsp 12,25

Krydshenvisning:

Sir 36,26

Krydshenvisning:

Sir 29,12

Krydshenvisning:

Sir 29,24