Bibelen online
Siraks Bog Kapitel 29
Lån, almisse og kaution
Den, der øver barmhjertighed, vil låne ud til sin næste;
ved at række en hjælpende hånd holder han buddene.
Lån ud til din næste, når han behøver det,
og betal ham dine lån tilbage i rette tid.
Hold dit ord, og vis dig troværdig over for ham,
så vil du til hver en tid få det, du behøver.
Mange betragter et lån som en gave
og skaber vanskeligheder for dem, der har hjulpet dem.
Indtil de får lånet, kysser de deres næste på hånden
og taler med dæmpet stemme om hans penge;
når de så skal betale tilbage, trækker de tiden ud,
kommer med tomme ord
og giver tiderne skylden!
Hvis de overhovedet kan betale tilbage, får han næppe mere end det halve
og må tilmed betragte det som en gave.
Hvis de ikke kan, har de frarøvet ham hans penge,
og han har uforskyldt skaffet sig fjender på halsen;
de kommer med forbandelser og skældsord
og med ringeagt i stedet for respekt.
Mange viger tilbage for at låne ud – ikke af ondskab,
men af frygt for uforskyldt at få deres penge røvet.
Dog, vær langmodig med den, der er i ringe kår,
lad ham ikke vente på din almisse.
For budets skyld skal du hjælpe den fattige,
send ham ikke tomhændet tilbage til fattigdommen.
Sæt dine penge til på en broder eller ven,
lad dem ikke ligge og irre under en sten!
Brug din formue efter den Højestes bud,
det vil gavne dig mere end guld.
Gem dine velgerninger i dit forrådskammer,
de vil redde dig ud af enhver lidelse;
bedre end et stærkt skjold og et tungt spyd
vil de kæmpe for dig mod fjenden.
En god mand stiller sikkerhed for sin næste,
men den, der ikke har skam i livet, svigter ham.
Glem ikke at takke den, der har stillet sikkerhed for dig;
han har jo sat sit liv på spil for din skyld.
Kun synderen vil ødsle sin redningsmands formue bort,
kun den utaknemlige vil svigte ham.
At stille sikkerhed har ruineret mange velstående,
har kastet dem hid og did som havets bølger
og har drevet mægtige fra hus og hjem,
så de har måttet flakke om blandt fremmede folk.
Når en synder giver sig af med at stille sikkerhed
og er ude på at opnå vinding, ender han for retten.
Hjælp din næste efter din formåen,
men pas på, hvad du kaster dig ud i.
Afhængighed af andre
Det vigtigste til livets ophold er vand, brød og tøj
og et hus, der kan skjule, hvad ikke bør ses.
Hellere bo som fattig under eget tag
end nyde overdådige måltider i fremmede huse.
Vær tilfreds, hvad enten du har lidt eller meget,
så skal du ikke høre på forhånelser, fordi du er en fremmed.
Det er et usselt liv at skulle gå fra hus til hus;
hvor du er den fremmede, kan du ikke tillade dig at åbne munden.
Uden at få tak skal du tage imod gæsterne og skænke op for dem,
og tilmed må du høre på uvenlige ord:
»Kom her, fremmede, dæk bord,
har du noget med, så lad mig få det!«
Eller: »Gå med dig, fremmede, der kommer fine folk;
min bror er kommet på besøg, der er brug for huset!«
Den slags er hårdt for en klog mand:
bebrejdelser, fordi man er fremmed, og forhånelser fra ens långiver.
