Bibelen online
Siraks Bog Kapitel 39
Han udforsker visdommen hos alle de gamle,
og han fordyber sig i profetierne.
Han husker de berømte mænds tale
og trænger ned i visdomsordenes dybder.
Han udforsker hemmelighederne i ordsprogene
og er fortrolig med de gådefulde visdomsord.
Hos stormænd gør han tjeneste,
og han ses i herskeres nærhed.
Han rejser i fremmede lande
og har erfaret både godt og ondt blandt mennesker.
Han lægger vægt på at stå tidligt op
og søge Herren, sin skaber,
og han beder til den Højeste.
Han åbner sin mund til bøn
og beder om tilgivelse for sine synder.
Hvis det er Herrens, den store Guds, vilje,
bliver han fyldt med indsigts ånd;
sin visdoms tale lader han vælde frem,
og i bøn takker han Herren.
Selv leder han sine planer og sin indsigt i den rigtige retning,
og han tænker over Herrens hemmeligheder.
Han lægger lærdom for dagen i sin belæring
og har sin stolthed i Herrens pagts lov.
Mange roser hans indsigt,
og den skal aldrig blive glemt.
Mindet om ham skal ikke udslettes,
og hans navn skal leve slægt efter slægt.
Om hans visdom vil folkeslagene fortælle,
og hans pris vil menigheden forkynde.
Hvis han lever længe, vil han efterlade sig et navn større end tusind andres;
hvis han lægger sig til hvile, har han nået nok!
Alt har sin tid og sit formål
Der er mere, jeg har tænkt over, og som jeg vil berette om;
som månen, når den er fuld, er jeg opfyldt af det.
Hør på mig, I fromme sønner, så skal I blomstre
som rosen, der vokser ved den vandrige strøm.
I skal sprede vellugt som røgelse
og sætte blomst som liljen.
I skal udbrede jeres vellugt og sammen love
og prise Herren for alle hans gerninger.
Forkynd hans navns storhed,
tak ham med lovsang,
med læbers sang og citeres spil.
Sådan skal I bringe jeres lovsang.
Hvor gode er ikke alle Herrens gerninger!
Alt, hvad han befaler, sker på rette tid.
Man må ikke spørge: »Hvad er dette?« eller »Hvad skal det til for?«
For alle den slags spørgsmål skal først stilles til rette tid.
På hans ord stod vandet som en vold,
og på hans bud blev der skabt forrådskamre til vandet.
På hans befaling sker hans vilje,
og ingen kan sætte grænser for hans frelse.
Alle menneskers gerninger har han for øje,
der er intet, der kan skjules for hans blik.
Fra evighed til evighed har han set alt,
der er intet, han må undre sig over.
Man må ikke spørge: »Hvad er dette?« eller »Hvad skal det til for?«
For alt er skabt til sit særlige formål.
Hans velsignelse dækker det tørre land som en flod
og vander det som en oversvømmelse.
Men hans vrede skal ramme folkeslagene,
som da han forvandlede vandrige egne til en saltørken.
Hans veje er jævne for de fromme,
men de er ufremkommelige for de lovløse.
Det gode skabtes fra begyndelsen for de gode,
men det onde blev skabt for synderne.
Det mest nødvendige til livets ophold er
vand og ild, jern og salt,
hvedemel, mælk og honning,
drueblod, olie og klæder.
Alt dette er for de gudfrygtige et gode,
men for synderne forvandles det til et onde.
Der er vinde, der er skabt til straf,
og i deres vrede lader de deres piskeslag regne,
ved dagenes ende slipper de deres kræfter løs
og dæmper deres skabers vrede.
Ild og hagl, sult og pest
– alt det blev skabt til straf,
også vilddyrenes tænder, skorpioner og slanger
og sværdet, der straffer de ugudelige med undergang.
De glæder sig over at udføre hans bud
og holdes beredt på jorden, så de kan opfylde deres formål;
og til rette tid adlyder de hans befaling.
Derfor har jeg fra begyndelsen stået fast på dette,
jeg har gennemtænkt det og nedfældet det skriftligt:
Alle Herrens gerninger er gode,
han sørger for, at de sker til det rette formål og på det rette tidspunkt.
Man må ikke sige: »Det ene er værre end det andet,«
alt vil blive erkendt som noget godt, når det sker på rette tid.
Istem nu jeres lovsang med hjerte og mund,
og pris Herrens navn!