Bibelen online

Salmernes Bog Kapitel 34

Af David.

Dengang han spillede vanvittig over for Abimelek, som jog ham væk, så han drog bort.

Jeg vil prise Herren til alle tider,

min mund skal altid lovsynge ham.

Jeg fryder mig over Herren,

de ydmyge hører det med glæde.

Ophøj Herren sammen med mig,

sammen vil vi hylde hans navn!

Jeg søgte Herren, og han svarede mig,

han befriede mig for al min frygt.

De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde,

deres ansigter skal ikke forgræmmes.

Den hjælpeløse råbte, og Herren hørte ham,

han frelste ham af alle hans trængsler.

Herrens engel lejrer sig

omkring dem, der frygter ham,

og han udfrier dem.

Smag og se, at Herren er god;

lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham.

Frygt Herren, I hans hellige,

for de, der frygter ham, lider ingen mangel.

Løver kan lide nød og sulte,

men de, der søger Herren, mangler intet godt.

Kom og hør mig, børn,

jeg vil lære jer at frygte Herren.

Du, som er glad for livet

og elsker at se lykkelige dage,

du skal vogte din tunge for ondskab

og dine læber for at tale svig;

du skal holde dig fra det onde og gøre det gode,

søge freden og stræbe efter den.

Herrens øjne hviler på de retfærdige,

hans ører hører deres råb om hjælp.

Herrens ansigt er vendt mod dem, der øver ondt,

han vil udslette deres navn på jorden.

Når de retfærdige skriger, hører Herren dem,

og han befrier dem fra alle deres trængsler.

Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust,

han frelser dem, hvis ånd er sønderbrudt.

Mange ulykker rammer den retfærdige,

dog redder Herren ham ud af dem alle.

Han beskytter alle hans knogler,

ingen af dem bliver knust.

Ulykke slår den ugudelige ihjel,

og den retfærdiges fjender straffes.

Herren udfrier sine tjenere,

de, der søger tilflugt hos ham, straffes ikke.

Krydshenvisning:

1 Sam 21,14

Krydshenvisning:

Jer 9,23

Krydshenvisning:

1 Mos 32,2-3

Dan 6,23

Krydshenvisning:

Sl 2,12

Es 30,18

1 Pet 2,3

Krydshenvisning:
Krydshenvisning:

Sl 23,1

Krydshenvisning:

1 Pet 3,10-12

Krydshenvisning:

1 Pet 3,10-12

Krydshenvisning:

1 Pet 3,10-12

Am 5,15

Rom 12,18

Hebr 12,14

Krydshenvisning:

1 Pet 3,10-12

Sl 33,18

Krydshenvisning:

1 Pet 3,10-12

Sl 9,6

Krydshenvisning:

Sl 51,19

Es 57,15

TilfDan B,16

Krydshenvisning:

2 Kor 1,5

Krydshenvisning:

2 Mos 12,46

Joh 19,36

Maria fra Magdala

En graphic novel om Jesus og hans tid
Maria fra Magdala
279,95

Forfatter: Kristian Leth
Illustrator: Peter Snejbjerg
Sidetal: 112 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-271-1
Mål: 19 x 26 cm.