Bibelen online

Tobits Bog Kapitel 12

Rafael giver sig til kende

Da bryllupsfesten var ovre, kaldte Tobit på sin søn Tobias og sagde til ham: »Min dreng, sørg for, at manden, du rejste sammen med, får sin løn; og du skal lægge noget oven i hans løn!« Han spurgte: »Far, hvor meget skal jeg give ham i løn? Det vil ikke gøre mig noget at give ham halvdelen af det, han har bragt hjem sammen med mig. Mig har han ført hjem i god behold, min kone har han helbredt, pengene har han bragt hjem sammen med mig, og dig har han helbredt. Hvor meget skal jeg give ham oveni?« Tobit svarede: »Det vil være rigtigt, min dreng, hvis han får halvdelen af alt det, han kom hjem med.« Så kaldte Tobias på ham og sagde: »Tag du som din løn halvdelen af alt det, du kom hjem med. Og så god rejse!«

Rafael kaldte da hemmeligt de to til sig og sagde: »Pris Gud, og tak ham for det gode, han har gjort mod jer, mens alle levende hører på, så de kan prise ham og lovsynge hans navn. Med ærefrygt skal I forkynde Guds ord for alle mennesker og ikke tøve med at takke ham. Det er rigtigt at holde en konges hemmeligheder skjult; men Guds gerninger skal man kundgøre og takke for med ærefrygt. Gør det gode, så skal det onde ikke ramme jer. Bøn i oprigtighed og almisse med retfærdighed er bedre end uretmæssig rigdom; det er rigtigere at give almisse end at hobe penge op. Almisse redder fra døden og renser for al synd; de, som giver almisse, får et langt liv. De, som begår synd og uret, er deres egne værste fjender. Nu vil jeg fortælle jer hele sandheden og ikke skjule noget for jer. Jeg har jo allerede sagt jer: ›Det er rigtigt at holde en konges hemmeligheder skjult, men med ærefrygt kundgøre Guds gerninger.‹ Dengang da du og Sara bad, var det mig, der bar bønnen frem, så den blev husket hos Herren i hans herlighed; og på samme måde, dengang du begravede de døde. Og da du ikke tøvede med at rejse dig og forlade middagen og gå ud og begrave den døde, da blev jeg sendt ud for at sætte dig på prøve, og på én og samme tid sendte Gud mig af sted for at helbrede dig og din svigerdatter Sara. Jeg er Rafael, en af de syv engle, som alle står rede og kan træde frem for Herrens herlighed.«

De blev begge forfærdede, og de kastede sig ned, fordi de blev bange. Men han sagde til dem: »Vær ikke bange! Fred være med jer! Pris Gud i al evighed! Når jeg kom til jer, var det ikke min fortjeneste, men Guds vilje. Ham skal I altid prise, ham skal I lovsynge. Vær klar over, at jeg aldrig spiste noget; det så kun sådan ud for jer. Her på jorden skal I prise Herren og takke Gud. Jeg stiger nu op til ham, der sendte mig. Skriv alt det ned, der er hændt jer.« Så steg han op. De rejste sig, men de kunne ikke mere se ham. De priste og lovsang Gud og takkede ham, fordi han havde gjort disse store gerninger, da Guds engel viste sig for dem.

Krydshenvisning:

Tob 5,15-16

Krydshenvisning:

Tob 13,3-4

Krydshenvisning:

Sl 41,2

Ordsp 19,17

Tob 4,7-11

Luk 6,30

Krydshenvisning:

Sl 41,2

Ordsp 19,17

Tob 4,7-11

Luk 6,30

Krydshenvisning:

Ordsp 1,32

Krydshenvisning:

Tob 3,16-17

Krydshenvisning:

Tob 3,16-17

Krydshenvisning:

Tob 3,16-17

Krydshenvisning:

Åb 8,2

Note:

Vær klar over: efter ét græsk håndskrift. Teksten i GrII: I var klar over.

Krydshenvisning:

Dom 13,16-21

Krydshenvisning:

Dom 13,16-21

Krydshenvisning:

Dom 13,16-21