Bibelen online

Visdommens Bog Kapitel 2

For de siger til sig selv – men deres tankegang er falsk:

Vort liv er kort og fuldt af smerte,

og for et menneskes død findes ingen lægedom,

vi kender ingen, der kan udfri fra dødsriget.

Det var ved et tilfælde, vi kom til verden,

og efter dette liv skal vi blive, som om vi aldrig havde været til;

for åndedrættet i vore næsebor er som en røg,

vor tanke som en gnist, der springer ved hjertets slag,

når den er slukket, bliver kroppen til aske,

og ånden vejres hen som den tynde luft.

Med tiden glemmes vort navn,

og ingen husker vort virke;

vort liv glider sporløst forbi som en sky

og opløser sig som en tåge,

der fordrives af solens stråler

og trykkes ned af dens varme.

Vor levetid er som en skygge, der går forbi,

og fra vor død er der ingen vej tilbage,

seglet er sat for, og ingen vender tilbage.

Kom, lad os da nyde de goder, der findes,

og få mest muligt ud af tilværelsen som i vor ungdom;

lad os få kostbar vin og salve i overflod,

lad ingen forårsblomst få lov at stå,

lad os pynte os med kranse af rosenknopper, før de visner;

ingen blomstereng skal være uberørt af vores vilde tummel,

overalt skal det spores, at vi har forlystet os,

for det er vores lod, og det er vores del.

Lad os undertrykke den fattige, retfærdige,

lad os ikke skåne enkerne

og ikke bekymre os om den grånede olding.

Lad vor styrke være lov og ret,

for svaghed viser sig at være til ingen nytte!

Lad os efterstræbe den retfærdige, for han er besværlig for os,

han modarbejder vore handlinger

og bebrejder os vore synder mod loven,

han laster os for vore synder mod det, vi er oplært i;

han hævder at have kundskab om Gud,

sig selv kalder han en Herrens tjener.

Han er en anklage mod vores måde at tænke på,

bare synet af ham er en byrde for os,

for hans livsførelse er ikke som de andres,

hans veje fører andetstedshen.

Som falske mønter betragter han os,

han holder sig fra vore veje som fra urenhed;

retfærdiges endeligt kalder han lykkeligt

og gør sig til af, at Gud er hans fader.

Lad os se, om hans ord er sande,

lad os anstille en prøve og se, hvordan det går ham til sidst;

for hvis den retfærdige er Guds søn, så vil Gud gribe ind

og redde ham fra hans modstanderes hånd.

Lad os sætte ham på prøve med vold og pinsler

for at finde ud af, hvor god han er,

og bedømme, hvor udholdende han er.

Lad os dømme ham til en vanærende død,

han er jo under beskyttelse, siger han selv!

Det er, hvad de tænker; men de er på vildspor,

for deres ondskab har blindet dem,

de begriber ikke Guds hemmeligheder,

de nærer intet håb om løn for fromhed,

tror ikke på belønning for udadlelige sjæle.

For Gud skabte mennesket til uforgængelighed

og gjorde det til et billede af hans eget væsen;

men ved djævelens misundelse kom døden ind i verden,

og de, som har lod og del med ham, får den at føle.

Krydshenvisning:

Job 7,9-10

Præd 2,23

Sir 40,1-2

Krydshenvisning:

Job 18,17

Præd 1,11 2,16

Jak 4,14

Krydshenvisning:

1 Krøn 29,15

Job 8,9

Visd 5,9-13

Krydshenvisning:

Præd 11,9

Es 22,13

1 Kor 15,32

Krydshenvisning:

Præd 9,7-8

Es 56,12

Krydshenvisning:

Præd 5,17 9,9

Krydshenvisning:

Sl 37,32

Krydshenvisning:

Sl 89,27

Es 63,16

Krydshenvisning:

Sl 22,9

Matt 27,43

Krydshenvisning:

Jak 5,6

Krydshenvisning:

1 Mos 1,27

Sir 17,3

Krydshenvisning:

1 Mos 3,1-6

Rom 5,12

Hebr 2,14