Det Nye Testamente - nu helt uden nåde og barmhjertighed

Af Malene Bjerre, journalist og cand.mag.

I Harry Potter-bøgerne er der mugglere, hekse og troldmænd. De sidste går på skoler for troldmandskunst, læser Profettidende, der bliver leveret af en ugle, og i fritiden spiller de Quidditch. Alt det er ikke spor svært for nutidige læsere at forstå. Vi befinder os i en anden verden og forventer mærkelige væsner med mærkelige navne.

Det Nye Testamente er næsten 2000 år gammelt, og derfor er det ikke underligt, at der optræder figurer, vi ikke kender i dag. Farisæerne tilhører for eksempel et bestemt religiøst-politisk parti, og de skriftkloge er lærde mænd, der er kloge på Skrifterne, den hellige jødiske bog. De religiøse lærere bliver kaldt ’rabbi’, og den øverste af de ledende præster i Rådet – det jødiske råd – er en ypperstepræst.

Så længe der ikke er for mange af den slags konkrete aktører, som læseren skal lære navnet på, er der slet ikke noget problem i dem. Det forholder sig helt anderledes med det, der står OM de her aktører. Det skal være helt nudansk og upåfaldende, for ellers fjerner teksten sig fra den læser, der ikke har noget forhold til kirken.

Det lukkede kirkesprog

Mange af kirkens ord lukker sig om sig selv. De bruges kun i kirken eller i en højtidelig, poetisk sammenhæng, og på det enkelte ord alene kan man høre, at nu befinder vi os i en verden, der er langt fra hverdagen. ’Åbenbare’ er et godt eksempel. Mens man godt kan få en åbenbaring på nudansk – måske brugt lidt ironisk, men alligevel – så er der ikke andet end bibelske og meget poetiske ting, der åbenbarer sig. Prøv selv at søge på ’åbenbaring’ og ’åbenbare sig’ på Google.

En anden gruppe er de ord, der ganske vist findes på nudansk, men som betyder noget andet eller bruges anderledes. Man kan godt ’vidne’ i dag, men det er noget, man gør i en retssal. Hvis vi skal have Bibelens betydning af ordet frem, må vi bruge udtryk som ’fortælle om’, ’stå ved’ eller ’bekræfte fordi man selv har set det’. Vi kan ikke få alle nuancer med hver gang, og så må vi vælge den, vi mener, er vigtigst i sammenhængen.

Endnu større problemer har vi haft med ’retfærdig’. På nudansk betyder retfærdig ’fair’, noget med at dele sol og vind lige. På bibelsk er en retfærdig mand en, der gør det, Gud vil have – og læg lige mærke til hvor mange småord vi skal bruge for at oversætte det ene. Og det er et ord, der bruges igen og igen og igen på græsk (retfærdighed 92 gange, retfærdig 79 gange, retfærdiggørelse 39 gange).

Normalisering eller fremmedgørelse

Der er en grundlæggende modsætning i at skulle oversætte en religiøs bog til et kirkefremmed nudansk, hvor man jo ikke taler ret meget om religiøse forhold. Det er en svær balance, hvor vi hverken må normalisere teksten og fjerne alt det religiøse eller fremmedgøre den, så den kirkefremmede læser ikke forstår den.

Nogle begreber har vi valgt at beholde, men kun i en vis udstrækning, for eksempel frelse. Når Jesus genopliver Lazarus, skriver vi, at han redder ham, og ikke at han frelser ham. Han bliver reddet fra at dø, ville vi sige på nudansk, og så bruger vi den nudanske formulering. Men at blive frelst i betydningen ’komme ind i Guds rige’ har vi simpelthen ikke et nudansk begreb for, og så fastholder vi det klassiske begreb.

Andre begreber har vi helt fravalgt. Mange ved måske, hvad ’barmhjertighed’ betyder på grund af ’Den barmhjertige samaritaner’, men de færreste vil bruge det uden for den sammenhæng i dag. Derfor er ’Barmhjertighed ønsker jeg’ (Matt. 9,13) blevet til ’I skal hjælpe de svage’. Og ’nåde’ er et ord, mange kirkefremmede slet ikke forstår. Vi taler i stedet om ’Guds’ gaver’, ’noget vi har fået, selv om vi ikke har fortjent det’ eller ’noget vi har fået forærende’. I nogle sammenhænge bliver sådan en oversættelse for omstændelig. Så skriver vi simpelthen ’Guds kærlighed’ eller ’Guds tilgivelse’.

Nogle vil synes, det er fladt med et Nyt Testamente helt uden nåde og barmhjertighed – og de har jo heldigvis stadig den autoriserede oversættelse. Men nogle vil måske også opleve en tekst, de helt umiddelbart kan forholde sig til, uden et filter af svært, gammeldags sprog.

Bibelen 2020

Hele Danmarks nye bibel: En mundret og nudansk oversættelse
Bibelen 2020. Foto: Carsten Lundager.
399,95

Sidetal: 1672 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-210-0
Mål: 15 x 22 x 4 cm.
Udgave: 2. udgave
Andet: Vægt ca. 1,3 kg.