Af Raymond Jensen, baptistpræst og cand.theol.

I den nye oversættelse af Det Nye Testamente har den drivende kraft været indhold. Vi har siddet med grundteksterne og spurgt os selv: Hvad er budskabet? At frembringe et smukt og æstetisk værk har ikke været en selvstændig drivkraft. Det Nye Testamente er et poetisk værk i sig selv med breve, lovsange, hymner og evangelier, men det har været vores rolle så usynligt som muligt at viderebringe budskabet.

At Guds ord i sig selv vedbliver at bjergtage os med sin åndfuldhed og sammenhængende stemningsfylde på grænsen til det euforiske, ja, det er vi kun taknemlige budbringere for. Men man ville måske spørge: Er oversættelsen ikke sine steder blevet for enkel og entydig? Kan en nyoversættelse med vægt på det enkle åbne de poetiske tekster på ny? Kan fortærskede vendinger vendes til nudansk og give ny inspiration til læserne? Før stod der: ”Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse” – på nudansk står der: ”Gud frelste os og gjorde os til sine egne” (2. Timoteusbrev 1,9).

Dør eller låge

Er det en dør eller en låge, der er til en fårefold? Vi har valgt at skrive låge. Vi mener, at dette ord gør billedet, der dannes i vores hoveder, mere sammenhængende. Poesi, det er det, der bliver hængende, og jeg tror, at en del af os gamle bibellæsere og kirkegængere har et lidt surrealistisk billede af en fårefold med en mahognidør hængende i vores bevidsthed.

Det er vores håb, at nye læsere af Guds ord får mulighed for at danne klare og sammenhængende associationer, når de lytter til og læser Den Nye Aftale. For ord bliver levende, når de vækker genklang i os, og ordene gør det bedst, når sproget er klart og forståeligt. ”Hør nu her. Den der ikke bruger lågen til fårefolden, men klatrer over et andet sted, er en tyv og en røver.” Joh.10,1.

Ørehænger

Mange af os har passager fra Bibelen inden i os; de kommer som direkte citater som en automatisk reaktion i forskellige sammenhænge. Personligt oplever jeg, at tidligere oversættelser kommer ud af min mund, uden at jeg tænker over det. Ordene er blevet hængende: ”Dagklart, roligt og åbent vil vi leve”, Romerbrevet 13,13 i Anna Sophie og Paul Seidelins oversættelse fra 1974. Hvilke ord og vendinger bliver hængende fra 2007?

Sangene om Kristus

Hymnerne har været en særlig udfordring at oversætte: Det er meningen, at de skal glide i en meditativ, næsten suggestiv rytme. Enhver, der har forsøgt at oversætte lyrik, kender vanskeligheden. Filipperhymnen er en af de ældste sange om Kristus. Grundteksten er ladet med betydning, og i en oversættelse skal der uvægerligt træffes nogle valg, som dækker betydningsstyrken i grundteksten. Det er svært at kombinere en lyrisk læseværdighed med ambitionen om at få den fulde betydning frem. I den nudanske oversættelse har vi fremhævet Jesu fødselsret til at have Guds skikkelse. Tidligere oversættelser har lagt vægt på, at Jesus ikke stjal sig til sin status hos Gud.

I 1948 oversættelsen stod der: 

”holdt han det ej for et røvet bytte 

at være Gud lig”



– og i 1992 oversættelsen: 

”han, som havde Guds skikkelse, 

regnede det ikke for et rov 

at være lige med Gud”.

I Den Nye Aftale kommer teksten til at lyde: 

”Han havde Guds skikkelse. 

Han var ligesom Gud 

og det havde han ret til”.

Filipperhymnen i Den Nye Aftale:



6 Han så ud som Gud. 

Han var ligesom Gud, 

og det havde han ret til. 

7 Men han gav afkald på sin ret 

og valgte at se ud som en slave. 

Han blev ligesom et menneske 

og så ud som os. 

8 Han ydmygede sig, 

adlød Gud, 

selv om det betød han skulle dø,

død på korset. 

9 Derfor ophøjede Gud ham 

og gav ham 

navnet over alle navne. 

10 Alle skal falde på knæ for ham, 

både i himlen og på jorden og under jorden, 

11 De bekender at Jesus Kristus er deres herre, 

mens de hylder Gud.

(Fil 2, 6-11)