Bibelen online

Anden Makkabæerbog Kapitel 11

Judas besejrer Lysias syd for Jerusalem

Lysias, kongens formynder, Slægtning og kansler, var yderst opbragt over det, der var sket, og på ganske kort tid samlede han omkring firs tusind mand og hele sit rytteri og drog mod jøderne i den hensigt at gøre Jerusalem til et sted, hvor grækere kunne bo, gøre templet til en indtægtskilde som de andre helligdomme hos hedningerne og gøre ypperstepræsteembedet til noget, der år for år var til salg. Han regnede ikke med Guds magt, men havde alene sine titusinder af fodfolk, tusinder af ryttere og firs elefanter i tankerne. Han rykkede ind i Judæa og nærmede sig Bet-Sur, en befæstet plads omkring fem egyptiske mil fra Jerusalem, og truede stedet.

Da Makkabæeren og hans folk erfarede, at Lysias belejrede fæstningerne, bønfaldt de sammen med folkeskarerne under klager og tårer Herren om at sende en god engel til redning for Israel. Makkabæeren tog selv som den første sine våben og tilskyndede de andre til sammen med ham at trodse faren og komme deres brødre til hjælp; alle som én stormede de beredvilligt ud. Mens de endnu var dér, tæt ved Jerusalem, viste der sig som deres anfører en rytter i en hvid klædedragt, som svingede sine gyldne våben. Sammen priste de alle den barmhjertige Gud, og de fik styrke og mod, så de var rede til ikke bare at gå løs på mennesker, men også på de farligste dyr og på mure af jern. De rykkede frem i fuld udrustning med den medkæmper fra himlen, som Herren i sin barmhjertighed havde sendt dem. Som løver styrtede de ind på fjenderne og dræbte 11.000 af dem, desuden 1600 ryttere, og tvang alle de andre til at flygte. De fleste af fjenderne reddede sig i sikkerhed, sårede og uden våben, og Lysias selv reddede sig i sikkerhed ved skændig flugt.

Lysias' brev til jøderne

Da Lysias ikke var uforstandig, overvejede han med sig selv det nederlag, han havde lidt. Han indså, at hebræerne var uovervindelige, fordi den mægtige Gud kæmpede sammen med dem, og han sendte bud til dem og opfordrede til udsoning på alle rimelige vilkår; til gengæld ville han overtale kongen og presse ham til at blive deres ven. Makkabæeren gav sin tilslutning til alt, hvad Lysias foreslog, idet han tænkte på nytten deraf; for alt, hvad Makkabæeren skriftligt havde forelagt Lysias angående jøderne, var kongen gået med til.

Til jøderne var der nemlig blevet sendt et brev fra Lysias med følgende indhold:

»Lysias hilser det jødiske folk. Jeres udsendinge Johannes og Absalom har overbragt nedenstående dokument fra jer og bedt om svar på de deri fremsatte forslag. Alt, hvad der så skulle forelægges kongen, har jeg meddelt ham; og hvad der var muligt, er han gået med til. Hvis I nu vil fastholde jeres velvillige holdning til statsmagten, vil jeg også i fremtiden søge at skaffe jer fordele; men angående enkelthederne har jeg pålagt såvel de nævnte mænd som mine egne udsendinge at forhandle nærmere med jer. Lev vel! År 148, den 24. dioskorinthios.«

Antiokus V's brev til Lysias om jøderne

Kongens brev havde følgende ordlyd:

»Kong Antiokus hilser sin broder Lysias. Vor far er nu blevet optaget blandt guderne, og det er da vor vilje, at rigets undersåtter skal have lov til uforstyrret at ordne deres egne sager. Vi har hørt, at jøderne ikke har været tilfredse med at skulle gå over til de græske skikke, som min far krævede, men foretrækker deres egen levevis og forlanger at få tilladelse til at følge deres egne skikke. Og da vi nu ønsker, at også dette folk skal have lov til at leve uforstyrret, så bestemmer vi, at templet skal gives tilbage til dem, og at de må føre deres liv i overensstemmelse med deres forfædres måde at leve på. Du vil derfor gøre rigtigt i at sende bud og slutte forlig med dem, for at de kan lære vor grundholdning at kende og derved få nyt mod og lyst til at tage vare på deres egne sager.«

Antiokus IV's brev til jøderne

Kongens brev til folket lød således:

»Kong Antiokus hilser det jødiske ældsteråd og de øvrige jøder. Det ville være i overensstemmelse med vort ønske, at I er raske; selv er vi også ved godt helbred. Menelaos har meddelt os, at I ønsker at komme hjem og tage jer af jeres egne sager; der gives derfor dem, der vender hjem inden den 30. xanthikos, et højtideligt tilsagn om og sikkerhed for, at jøderne ligesom førhen har lov til at følge deres egne spiseregler og love, og at ingen af dem på nogen måde må bringes i vanskeligheder for de forseelser, de måtte have begået. Jeg sender nu også Menelaos, for at han kan berolige jer. Lev vel! År 148, den 15. xanthikos.«

Romernes brev til jøderne

Også romerne skrev et brev til dem; det havde følgende indhold:

»De romerske udsendinge Kvintus Memmius og Titus Manius hilser det jødiske folk. Hvad Kongens Slægtning, Lysias, har givet jer tilladelse til, godkender vi; men det, som han har besluttet at forelægge kongen, skal I drøfte og straks sende bud om, for at vi kan udtale os til fordel for jer; vi er nemlig på vej til Antiokia. Skynd jer derfor at sende nogle mænd, for at vi kan få at vide, hvad I mener. Måtte I være ved godt helbred! År 148, den 15. xanthikos.«

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

2 Mos 23,23

Jos 5,13-15

2 Makk 15,23

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

2 Makk 2,21

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 4,26-35

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Note:

År 148, den 24. dioskorinthios: ukendt månedsbetegnelse; året er 165/164 f.Kr.

Krydshenvisning:

1 Makk 6,55-63

Krydshenvisning:

1 Makk 1,41-51

2 Makk 6,1-11

Krydshenvisning:

1 Makk 6,59

Krydshenvisning:

2 Makk 4,23-25

Note:

spiseregler: rettelse ud fra sammenhængen. Göttingerudgaven har udgifter.

Note:

År 148, den 15. xanthikos: febr.-marts 164 f.Kr.

Krydshenvisning:

Se til v

3.